Skip to main content

Bornholm - Østersøens Perle

Oplev hele Danmarks ferieø, Bornholm med Dueodde strand, Krøllebølle, bornholmske sild, Christiansø og Frederiksø. Ferie på Bornholm har en særlig stemning. Vi arrangerer hele din ferie på Bornholm. Du får set det, du skal se, og har samtidig en dejlig afslappende ferie i Bornholms skønne atmosfære. Bornholm er en ø spækket med oplevelser og seværdigheder, og fordelt på alle dage, får vi mulighed for at komme stort set overalt på øen.

PANTER REJSER ANBEFALER
✓ Ophold på GSH Hotel Rønne
✓ Mange udflugter inkluderet
✓ Lokal guide på Bornholm
✓ Meget skarp pris

Program dag for dag
1. dag – Ankomst
2. dag – Nordøen
3. dag – Rønne, Rytterknægten og Østerlars Rundkirke 
4. dag – Udflugt til Christiansø eller tid på egen hånd
5. dag – Hjemrejse

Hurtigsøgning

Dagsprogram

1. dag: Ankomst
Turen til den smukke klippeø starter i Jylland om morgenen, hvor vi kører mod København. Derfra via Øresunds-forbindelsen til Ystad, hvor vi stikker til søs med hurtigfærgen til Rønne. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til GSH Hotel Rønne.

2. dag: Nordøen
Turen begynder i dag i Svaneke, i 1913 kåret til Danmarks smukkeste købstad. Svaneke er en af Bornholms bedste bevarede gamle byer med en historisk bykerne. Dernæst til Gudhjem, en charmerende by med silderøgerier og et dejligt havnemiljø. I Gudhjem trives kunstnere og kunsthåndværkere sammen med de lokale fiskere. Specialiteten på menukortet er ”Sol over Gudhjem”. Turen fortsætter til Bornholms Kunstmuseum, seks kilometer nord for Gudhjem beliggende ved Helligdomskilderne. Museet har en stor samling af bornholmsk kunst fra begyndelsen af 1800-tallet til i dag samt en stor samling kunsthåndværk som keramik og glas. Samlingen er koncentreret om kunst med relation til Bornholm og med særligt fokus på værker af Bornholmermalerne som Oluf Høst, Olaf Rude, Karl Isakson og Niels Lergaard. Næste stop er Bornholms næststørste fiskerihavn Tejn, kun overgået an Nexø. Allinge-Sandvig, hvor det årlige folkemøde foregår i juni, bliver passeret. Vi kører til de gamle stenbrud ved Ringebakkerne og Opalsøen. Hammerhus Borgruin, som er den største af sin art i Nordeuropa, bliver deltagerne selvfølgelig ikke snydt for. Vi kører videre igennem Slotslyngen, et kuperet klippe- og skovområde langs øens nordvestlige kyststrækning. Vi er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen.

3. dag: Rønne, Rytterknægten og Østerlars Rundkirke
I dag skal vi udforske midt- og sydøen. Vi kører direkte til den kendte Østerlars Rundkirke, den største af Bornholms fire rundkirker. Den stammer fra 1150 og rummer en spændende historie. Indenfor ses middelalderlige kalkmalerier med motiver fra ”Jesu fødsel og liv” og fra ”Dommedag”. Efter dette interessante besøg skal vi ud i den smukke natur ved Almindingen, Danmarks femtestørste skov. Et paradis for naturelskere og vandrere. Her kan alle være med. Vi ser også Rytterknægten og Kongemindet, der blev opført i 1856 til ære for Frederik d. 7. og Grevinde Danner, der besøgte Bornholm få år forinden. Næste besøg er Aakirkeby, øens tredje største by. Navnet kommer fra Aakirke, som er navnet på Bornholms ældste kirke fra omkring 1100. Herefter går turen videre til stranden, Dueodde, ved sydspidsen. Den er en af Europas bedste og mest finkornede strande. Et besøg i Svaneke, Danmarks smukkeste købstad, er næste besøg for i dag og et af højdepunkterne. Byen fik tildelt den europæiske guldmedalje i 1975 for bybevaring, og borgerne gør meget ud af at beholde denne position ved at sikre restaurering. Udflugten fortsætter til Rønne, som er øens ”hovedstad” med næsten 14.000 indbyggere. Her bliver der tid på egen hånd inden vi returnerer til vores hotel.

4. dag: Udflugt til Christiansø eller tid på egen hånd
Turen til Danmarks østligste øgruppe starter med en smuk sejltur fra Gudhjem til Christiansø. Vi ser søfæstningen, som Chr. d. 5. omdannede klippeøen til i 1684. Og vi ser Christiansfyr, Danmarks første blinkfyr, som er indbygget i fæstningens store tårn. I begyndelsen af 1900 tallet opholdt mange malere sig på de to store øer, Christiansø og Frederiksø, deriblandt malerne Karl Isakson og Edvard Weie. I dag er der en ny, interessant og anderledes beskæftigelse på øen; fra 1976 er der sket en registrering og ringmærkning af fugle. 291 forskellige arter, de fleste er rastende trækfugle, mens 43 arter yngler på øerne. Vi går på opdagelse på denne naturligt smukke ø (turen er ikke mulig i tilfælde af dårligt vejr). Bemærk turen til Christiansø er tilkøb, og bestilles og betales hjemmefra, pris kr. 295. Denne dag er det også muligt at tage på andre udflugter efter eget valg og på egen hånd, hvis dette ønskes.

Dag 5 – Hjemrejse
Efter morgenmaden pakker vi bussen og kører mod Jylland, samme rute som på udturen. 

Evt. tillæg
• Enkeltværelse kr. 1450
• Udflugt til Christiansø kr. 295

DIVERSE
Fast plads i bussen kr. 95,- (bestilles på 7585 7333)
Arrangeres i samarbejde med Ans Rejser

Kort

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.