Donau Flodkrydstogt

- Linz, Wien, Budapest, Bratislava
 

Donau omtales ofte som flodernes dronning og Budapest som ”Donaus Perle”. Hvorfor, vil vi opleve fra første parket på dette krydstogt med. Gennem fire lande, mellem Linz og Budapest, oplever vi højdepunkterne langs Donau, som slynger sig i de smukkeste landskaber, hvor grønne vinmarker, borge, gamle broer og bygninger med de flotteste facader langsomt glider forbi. I Wien beundrer vi pragtfulde bygninger, og i Bratislava bliver vi ét med musikken.

Rejsen arrangeres med bus og skib.

Højdepunkter
• Spændende byrundture i Wien, Budapest og Bratislava
• Donaus perler
• ”Stift Melk”, Østrigs største og mest berømte kloster
• Det imponerende Schönbrunn i Wien
• Udflugt til den ungarske prærie – Putztaen

Pris fra:
9.499,-

Flodkrydstogt - 9 dage

PanterGruppepris inkluderer
✓ Ophold i dobbeltvær./kahyt med bad og toilet
✓ Kørsel i moderne 4-stjernet turistbus
✓ Dygtig og rutineret chauffør
✓ Dansk rejseleder
✓ 6 overnatninger på skibet
✓ 8 x morgenmad
✓ 8 x middag
✓ 4 x frokost
✓ Drikkevarer i forb. med måltider på skibet
✓ Alle nævnte udfl. ekskl. entreer (ikke  5. dag)
✓ Skat, moms og bidrag til Rejsegarantifonden

Evt. tillæg:
• Enkeltværelse / enkeltkahyt
• A-kahyt på skibet
• Yderligere frokoster og yderligere drikkevarer
• Entreer og yderligere sejlture

Diverse
I Tyskland, Østrig, Slovakiet benyttes Euro og Forinth i Ungarn.

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud.
Se Rejsekalender for ledige pladser til individuelt rejsende.


Send forespørgsel

Dagsprogram

1. dag: Afrejse mod Donau
Efter opsamling fortsætter vi mod syd forbi Hamborg og Hannover til hotel i Midttyskland.

2. dag: Passau og Linz
Efter morgenmad fortsætter vi via Nürnberg og Regensburg. Midt på eftermiddagen passerer vi Passau, som ligger smukt, hvor floderne Inn og Ilz møder Donau. Vi kommer til Linz, hvor skibet venter os. Efter indkvartering og præsentation af skibets besætning nyder vi en dejlig middag. Turen fører os gennem smukke landskaber, hvor skovklædte bjerge, vinmarker og middelalderborge glider forbi.

3. dag: Wien - valsekongernes by
Vi anløber Wien tidligt om morgenen. Efter morgenmad skal vi på byrundtur, hvor vi bl.a. ser Operaen, Hofburg, Parlamentet, Det gotiske Rådhus, Børsen og Karlskirken. Sidste del af byrundturen foregår til fods i  Wiens gamle bydel. Frokost på båden. Om eftermiddagen afslapning eller besøg på det smukke Schönbrunn Slot. Midt på aftenen sejler skibet fra Wien.

4. dag: Budapest
Mellem de skovklædte Pilisbjerge og Slovakiets slette passerer vi Esztergom. Videre gennem smukke flodlandskaber ved Donauknæet Visegrád og Sibrikhøjen, som hæver sig 280 meter over Donau. Vi ser den romantiske barokby Szentendre med syv kirker og når Budapest ved frokosttid. Frokost på båden inden vi i vores bus tager på byrundtur, først på Pest-siden med den imponerende Helteplads, den tidligere paradegade Andrássy út forbi Operaen, St. Stephan kirken, Parlamentet og TV-huset. Vi kører over Margit broen til Buda-siden med Borghøjen, Kongeslottet og den smukke Kæde-bro. Efter pause ved Fisker bastionen og Mathias-kirken kører vi op på Gellért bjerget til Frihedsgudinden og nyder den storslåede udsigt over byen. Vi slutter til fods i gågadekvartererne, hvor der er tid på egen hånd.

5. dag: Budapest på egen hånd
Oplevelser på egen hånd i Budapest. Rejselederen giver gerne gode tips! Eller tag med på udflugt på den ”Ungarske Prærie” til en af de gamle pusztagårde. Efter opvisning i den specielle ungarske ridekunst, er der bl.a. mulighed for at ride og besøge staldene. På et 200 år gammelt ”husmandssted” får vi et solidt måltid mad og vin – tilberedt på ungarsk maner. Efter en festlig, folkelig og fornøjelig dag kører vi tilbage til båden (mod tillæg).

6. dag: Bratislava
Efter afslappende formiddag og frokost om bord når vi Bratislava i den sydvestlige del af Slovakiet. Bratislava er musikkens by, og i fortiden optrådte Mozart, Haydn, Beethoven, Rubinstein og Hummel her. Efter byvandring i byens historiske centrum bliver der tid på egen hånd, inden vi ved aftenstide sejler videre mod Østrig. Festaften med 4 retters menu.

7. dag: Dürnstein - Melk
Ankomst til byen Dürnstein, formiddagsudflugt i den flotte, maleriske by, som bl.a. er kendt for sit smukke kloster. Frokost om bord. Om eftermiddagen udflugt til ”Stift Melk”, Østrigs største og et af verdens mest berømte klostre. Efter rundvisning går vi igen om bord, og kursen sættes mod Linz.

8. dag: Afsked med skibet
Morgenmad om bord og tager vi afsked med skibet for at sætte kurs mod midttyskland.

9. dag: Hjemme igen
Tilbage i Danmark, må vi tage afsked med vore rejsefæller.

NB! Forbehold for ændringer i rejseplanen pga.af ændringer i vandstanden på Donau.

Skibet

Et moderne 2 eller 3 dækker skib, og alle kahytter er udvendige med stort vindue, moderne indrettet med bad og toilet, føntørrer, 220 V, TV og safe. Kahytterne er fordelt på øverste dæk (A) og hoveddækket (B). Hyggelig restaurant, lounge-bar og dansegulv, reception, souvenirbutik, aircondition og soldæk med liggestole til fri afbenyttelse.

EmediateAd