Rhinen flodkrydstogt - Basel til Amsterdam

En af Europas smukkeste flodstrækninger -

Ikke uden grund bliver flodkrydstogter mere og mere populære. Kombinationen af afslappet liv ombord på de stolte flodskibe og landgange, hvor spændende oplevelser og byrundture står i kø, er en perfekt rejseform. Ombord får du et godt forhold til skibets besætning, som sørger for dejlig mad, underholdning samt hyggelig og charmerende stemning under hele turen. Dette attraktive flodkrydstogt bringer dig ad en af Europas smukkeste flodstrækninger, nemlig langs Rhinens løb fra Basel til Amsterdam. Undervejs passerer du skønne landskaber, små fortryllende vinbyer, den sagnomspundne Loreley-klippe og ”Deutsches Eck” ved Koblenz. På landgange besøger du byerne Basel, Strasbourg, Mainz, Rüdesheim, Koblenz og Køln. Krydstogtet afsluttes med en spændende byrundtur i Amsterdam.

Prisen inkluderer fuld pension på vores flotte flodkrydstogtskib.

Rejsen arrangeres med bus og skib.

Højdepunkter
• Kunstoplevelser i Basel
• Strasbourg med romantiske ”Petite France”
• Alsace’s berømte ”Route des Vins”
• Mainz med Gutenberg Museum
• Rüdesheims charmerende øl- og vinstuer
• Kølns imponerende Domkirke
• Amsterdam - hektisk og multikulturelt storbyliv

Pris fra:
8.699,-

Flodkrydstogt - 9 dage

PanterGruppepris inkluderer
✓Ophold i dobbeltværelse/kahyt på hoveddæk med bad og toilet
✓Kørsel i moderne 4-stjernet turistbus
✓Dygtig og rutineret chauffør
✓Erfaren dansk rejseleder
✓1 overnatning på udrejse
✓7 overnatninger på MS Alemannia
✓8 x morgenbuffet
✓6 x frokost
✓8 x middag
✓Velkomstdrink og natmadssnack på skibet
✓Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
✓Skat, moms og bidrag til Rejsegarantifonden

Evt. tillæg:
• Kahyt øvre dæk
• Enkeltkahyt hoveddæk
• Enkeltkahyt øvre dæk
Fri øl/vand/vin og kaffe/te ombord på skibet
• Yderligere frokoster og yderligere drikkevarer
• Entreer og yderligere sejlture

Diverse
I Tyskland og Holland benyttes Euro og i Basel benyttes Schweizer Franc.
Drikkepenge ombord ca. Euro 15,- pr. person.

Entreer på udflugter (ca. priser):
Vinsmagning i Alsace Euro 6,-
Vinsmagning i Rüdesheim Euro 9,-
Kölner Dom Euro 2,-
Kanalrundfart Amsterdam Euro 10,-
Rijksmuseum Amsterdam Euro 18,-


Send forespørgsel

Dagsprogram

1. dag: Afrejse
Efter opsamling kører vi ned gennem Tyskland forbi Hamburg og Hannover til overnatningshotellet i Midttyskland.

2. dag: Heidelberg og ankomst Basel
Bussen fortsætter mod Basel, som ligger i Schweiz på grænsen mellem Tyskland og Frankrig. Men undervejs besøges den flotte og romantiske by Heidelberg, hvor vi skal på en lille byrundtur. Her ser du bl.a. Alte Brücke og det storslåede Heidelberg Slot, der troner 70 m over Neckar floden. I Basel går vi ombord på det dejlige krydstogtskib, som de næste dage skal bringe os ud på et storslået togt på Rhinen. Du indlogeres i den komfortable kahyt. Vel installeret nyder du en velkomstdrink og en dejlig middag og får præsenteret skibets besætning, som du skal være sammen med den næste lille uges tid. Skibet ligger i Basel natten over.

3. dag: Byrundtur i Basel
Basel er delt af Rhinen, som snor sig smukt gennem byen. Fra markedspladsen oplever vi på en gåtur perlerne i det historiske centrum, bl.a. byens gamle farverige rådhus og Antonius kirken, tegnet af den schweiziske arkitekt Karl Moser. Den gamle bydel har flere små hyggelige gader med forretninger. Rigtig storbyshopping findes også. Byen byder på en farverig palet af kunstmuseer, så et besøg på et af disse er nærmest et ”must”. Skibet sejler fra Basel om aftenen. Dit krydstogt er i gang!

4. dag: Strasbourg – vinruten og vinsmagning
I løbet af morgenen anløber vi Strasbourg, hvor vi tager på byrundtur og oplever byens kontraster. Dels det moderne kvarter med Europa-Parlamentet, dels den romantiske middelalderby med kvarteret ”Petite France”, den imponerende gotiske domkirke og den gamle bydels maleriske kanaler. For dem, som har lyst, kører bussen en udflugt ad den berømte ”Route des Vins”. Vinruten i Alsace har fra gammel tid forbundet de små maleriske vinbyer, forskanset bag tykke bymure, med hinanden. Vi besøger bl.a. byen Scherwiller og skal undervejs på vinsmagning hos en vinbonde. Vel ombord på skibet igen forlader vi ved aftenstid Strasbourg og fortsætter ad Rhinen til Mainz.

5. dag: Mainz og Rüdesheim
Vi ankommer til Mainz tidligt om morgenen, og efter morgenmad ombord er der rundtur i den interessante by, der blev anlagt i romertiden. I det 17. og 18. århundrede skabte arkitekter og bygningshåndværkere byens mange fine paladser, kirker og borgerhuse. Du får tid på egen hånd, og det kan anbefales at besøge det enestående Gutenberg Museum og se kopierne af Gutenberg bibelen – verdens ældste trykte bog. Igen ombord på skibet spiser vi frokost og nyder de næste timer den ene storslåede udsigt efter den anden over de enestående landskaber på vej til Rüdesheim, som vi når midt på eftermiddagen. Her skal vi på sightseeing i byen og til vinsmagning i et af byens vinhuse. Efter middagen er det oplagt med et festligt besøg i byens livlige gade, Drosselgasse. Der er lagt op til en festlig aften, for skibet sejler først videre næste morgen!

6. dag: Koblenz
Du nyder morgenmaden, mens skibet sejler videre ad romantiske Rhinen forbi de stejle vinmarker og de gamle borge, der knejser højt på klipperne. I den smalle sejlrende duver skibet forbi den legendariske Loreley-klippe, som rejser sig 130 m lodret op over flodvandet. Et imponerende syn! Skibet ankommer til Koblenz lige over middag. Koblenz er en af Tysklands smukkeste og ældste byer og ligger ved det verdenskendte ”Deutsches Eck”, hvor Rhinen og Mosel løber sammen. På en tur rundt i Koblenz indsnuser du den særlige stemning i byens små stræ- der, romantiske kroge og på de flotte pladser. Tilbage på skibet kan du se frem til endnu en aften med hyggeligt samvær og en dejlig middag, mens skibet glider videre mod Køln.

7. dag: Køln
Skibet når Køln tidligt om morgenen. Byen var i middelalderen et vigtigt valfartssted på grund af de formodede relikvier fra de Hellige tre Konger. På byrundturen til fods ser du Kölner Dom, et hovedværk i tysk gotisk stil. Domkirken rummer betydningsfulde kunstværker, bl.a. de berømte relikvier, som opbevares i en guldsarkofag. Domkirken imponerer ligeledes med sine utroligt smukke glasmosaikker i vidunderlige farver. Vi besøger også andre af byens seværdigheder, og i Kølns hyggelige bymidte er der god tid på egen hånd til at kigge på butikker eller få en drink. Efter en oplevelsesrig dag i Køln går vi igen ombord på skibet, som først sejler videre om aftenen.

8. dag: Amsterdam
Turens sidste mål er Amsterdam. Du nyder indsejlingen til byen og spiser frokost ombord, inden vi tager med vores bus på byrundtur. Amsterdam er med rette berømt for sine kanaler og 1600-tals huse med de karakteristisk sammenbyggede gavle. Den multikulturelle by summer af liv, og trafikken er livlig både til vands, hvor mindre både dominerer, og til lands, hvor cyklisterne er talrige. Et væld af broer, fortøjrede husbåde langs kanalerne og små cafeer på hvert gadehjørne understreger byens intime stemning. Mulighed for en kanalrundfart hvor du tydeligt fornemmer, at byen er bygget på mere end 80 øer. Senere er der tid til besøg på Rijksmuseum med bl.a. Rembrandts berømte maleri ”Nattevagten”. Andre muligheder blandt byens utallige seværdigheder er f.eks. det flotte Van Gogh Museum og Anne Franks Hus.

9. dag: Hjemrejse
Vi går fra borde og tager plads i vores bus, som kører mod Danmark. Et oplevelsesrigt flodkrydstogt lakker mod enden.

NB! Der tages forbehold for ændringer i rejseplanen pga. af ændringer i vandstanden på Rhinen.

 

Skibet

MS Alemannia 3* er et flot 4-dækker skib med kapacitet til ca. 180 passagerer. Alle kahytter er udvendige med vindue, bad og toilet, aircondition, tv, telefon og safe. Kahytterne er fordelt på hoveddæk og øvre dæk. Hyggelig panorama restaurant, bar, souvenirbutik, soldæk, promenadedæk og reception. Der serveres 3 måltider samt midnatssnack hver dag. Morgenmad og frokost er buffet, middagen valgmenu som serveres ved bordet. Dagligt musik i baren.
Fri drikkevarer fra kl. 9 om morgenen til midnat er inklusiv.

EmediateAd