London med fly

Fly fra Billund

London tilbyder noget for alle. Byen er et mekka for show, musical og teaterentusiaster. Historiske bygninger, kirker, spændende museer, imponerende slotte med smukke parker – det hele findes i London. Dertil kommer hyggelige markeder og trendy butikker samt et sydende natteliv. Hvad med en pint på pubben eller afternoon tea?

På en storbyferie til London findes noget for enhver smag. I det kulinariske hjørne er der utallige muligheder. Her findes restauranter fra alle verdenshjørner, og maden er oftest veltilberedt og autentisk. Du skal selvfølgelig også prøve den engelske klassiker fish’n chips.

Få stort udbytte af London med vores store guidede byrundtur, som er inkl. i prisen. Her ser du mange af byens store seværdigheder.

PANTER REJSER ANBEFALER
• London Eye – seværdigheder fra luften
• The Shard, højeste bygning i EU
• Westminster Abbey og St. Paul’s Cathedral
• Tower of London og Tower Bridge
• Covent Garden, shopping og spisesteder
• 2,5 km lange Oxford Street – mekka for shopping
• West End, Londons teaterdistrikt

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud på
tlf. 7585 7333 eller panter@panterrejser.dk
Se 
Rejsekalender HER for ledige pladser til individuelt rejsende.

Dagsprogram

Hent program

1. dag: Afrejse til London
Du mødes med rejselederen i Billund Lufthavn og flyver direkte til London med British Airways. Her venter vores bus, der kører dig til hotellet, hvor der er indkvartering. Først på eftermiddagen går vi en tur i lokalområdet, hvor du har mulighed for at opleve det centrale London. Om aftenen spiser vi middag på hotellet.

2. dag: Den store byrundtur
Efter morgenbuffeten skal du på en stor byrundtur med bus til Londons mange spændende kvarterer og seværdigheder som Houses of Parliament, Big Ben, 10 Downing Street, Tower of London, gåtur gennem charmerende St. James Park til Buckingham Palace, St. Paul’s Cathedral og meget mere. Byrundturen giver det store overblik af millionbyen. Resten af eftermiddagen er på egen hånd.

3. dag: London på egen hånd
Der er mange muligheder for, hvad du kan opleve i dag. Tag på en sejltur på Themsen fra Westminster til Tower. Besøg et af de mange gratis museer, som London er så berømt for, shoppingtur på Oxford Street, eller besøg i stormagasinerne Harrods eller Selfridges, som altid er en oplevelse værd. London Eye giver en fantastisk udsigt over Themsen. Madame Tussauds eller Sherlock Holmes museet i Baker Street er også fremragende oplevelser. Vores rejseleder er behjælpelig med gode råd.

4. dag: De sidste besøg og hjemrejse
Om formiddagen er der tid til de sidste besøg og shopping, inden der sidst på formiddagen er afgang mod lufthavnen, hvor vi flyver direkte hjem til Billund.

DIVERSE
Der anvendes engelske pund i England. Husk el-adapter.
Vores rejseleder er gerne behjælpelig med teaterbilletter eller andet i London.

Enkeltværelsestillæg på kr. 1175,- 

Kort