Montenegro

Efteråret i det maleriske Montenegro er rigtig skønt, og landet byder på dramatiske bjerge, dybe floder og et vidunderligt landskab, hvor gamle venetianske fæstningsbyer og paladser er strøet med rund hånd. Hertil kommer en 100 km lang kyst langs det azurblå Adriaterhav, som vi bl.a. oplever på panoramature ad bugtede veje.

Vi besøger Dubrovnik, som har fascineret mange besøgende gennem tiderne og bliver kaldt en af Europas smukkeste byer. Montenegro er desuden velsignet med et mildt og solrigt klima allerede fra de tidlige forårsmåneder.

Under opholdet får du mulighed for at nyde hotellets dejlige faciliteter, der inkluderer inden- og udendørs swimmingpool samt mulighed for wellness - eller deltage i det store udflugtsprogram. Velkommen til det lille charmerende land med de store naturoplevelser, det skønne klima og favorable priser og en fantastisk kultur, hvor man stadig finder spor fra dengang, bystaten Venedig regerede i området.

PANTER REJSER ANBEFALER
• Oplev Dubrovnik, en af Europas smukkeste byer
• Du besøger UNESCObyen Kotor
• Indkøb til meget rimelige priser

Pris fra:
6.699,-
Dage:8
• Ophold i dobbeltværelse med bad og toilet • Fly København - Podgorica t/r • Kørsel i lokal bus på transfer og udflugter • Erfaren dansk rejseleder • 7 overnatninger med morgenmad • 7 x middag / buffet • Alle nævnte udflugter inkl. entreer • Skat, moms og bidrag til Rejsegarantifonden
Transportmåde:Fly/bus
Bestil rejse

Dagsprogram

Hent dagsprogram

1. dag: Udrejse til Montenegro
Vi mødes med vores rejseleder i Kastrup Lufthavn og flyver direkte til hovedstaden Podgorica. Her venter vores bus, der kører os til hotellet, hvor der er indkvartering og senere middag.

2. dag: Herceg Novi og afslapning
Om formiddagen nyder vi en spadseretur i Herceg Novis gamle bydel. Her oplever vi stemningen og ser det berømte tyrkiske fort, Kanli Kula. Navnet på fortet betyder ”blodigt tårn” og det har tidligere fungeret som fængsel under det tyrkiske styre fra ca. 1482 til 1687. I dag bliver fortet brugt til teaterforestillinger om sommeren og der er en rigtig god udsigt ud over bugten fra fortet. Om eftermiddagen afslapning ved hotellets pool eller på stranden.

3. dag: Maleriske Kotor
Vi kører ad smukke bugtede veje delvis langs vandet. Her ligger gamle paladser strøet ud over landskabet. Vi kommer til UNESCO-byen Kotor, der ligger skjult ved foden af Lovcén-bjerge. Vi spadserer i den gamle middelalderby gennem snævre, brostensbelagte gyder med maleriske torve, patricierhuse, kirker og paladser. Her findes stadig spor fra Venedigs regeringsperiode, den gamle bydel er omgivet af en fire kilometer lang bymur. Byens hyggelige hovedtorv er omgivet af gamle fine palæer, kirker, små butikker og indbydende caféer.

4. dag: Udflugt til Dubrovnik
I dag går turen til Dubrovnik, som har fascineret mange besøgende gennem tiderne, og bliver kaldt en af Europas smukkeste byer. Dubrovnik er med på UNESCO’s Verdensarvsliste, hvilket giver god mening, når du får set byen. Den irske forfatter og nobelprisvinder George Bernard skrev engang: ”Hvis du vil finde paradis på jord, skal du tage til Dubrovnik”. På en byrundtur med vores lokalguide skal du se nogle af de vigtigste seværdigheder i byen, bl.a. Rektorpaladset, Katedralen, Onofriofontænen og hovedgaden. Der vil også være tid på egen hånd til en gåtur på de imponerede bymure og til at nyde frokost på en af mange charmerende caféer.

5. dag: Afslapning
Tid til at nyde hotellet og dets omgivelser samt den smukke gamle by.

6. dag: Betagende smuk bjergtur
Vi skal besøge kongebyen Cetinje i dag. Vejen dertil byder på alletiders flotte panoramatur igennem det bjergrige landskab, hvor du også vil se hvor flot det azurblå Adriaterhav ser ud på afstand. Ad snoede bjergveje når vi frem til Njegusi, der ligger i en grøn dal og er kendt for sine smagfulde oste og lækre lufttørrede skinker. Vi holder frokostpause her i den grønne dal, inden vi skal videre mod Cetinje, der var hovedstaden i Montenegro indtil 1945, hvor Podgorica overtog titlen. Her venter os en spadseretur gennem de gamle gader og forbi det tidligere kongeslot, der i 1800 tallet husede fyrstebiskoppen Njegos, der fik skabt et parlament og grundlaget for en moderne stat. Han ses som en patriot af befolkningen i Montenegro, mens han i Serbien er kendt som en serbisk nationaldigter.

7. dag: Afslapning og sejltur langs kysten
Mulighed for at nyde stranden eller pool området. Måske frister en frisk gåtur til byen langs kysten. Vi skal om eftermiddagen på en hyggelig sejltur langs kysten og nyde det smukke syn af området set fra vandsiden.

8. dag: Hjemrejse
Vi kører med bussen til lufthavnen og flyver retur til Kastrup.

DIVERSE
Der anvendes Euro i Montenegro og Kuna i Dubrovnik (Kroatien). Mange steder kan man anvende Visa eller MasterCard.
Montenegro har et yderst rimeligt prisniveau.

Entreer på udflugter (ca. priser):
Sejltur Boka bugten Euro 12,-

Flytider

Afrejse  København kl. 15.50
Ankomst Podgorica kl. 18.30

Afrejse Podgorica kl. 12.25
Ankomst København kl. 15.00

Der tages forbehold for ændringer i tiderne.

Afgange og priser

Afrejse Rejsemål Hotel Ledige pladser Fra pris
23 / 9 Montenegro
Hunguest Hotel Sun Resort Mere end 8 6.699,- Bestil

Hotel

Hunguest Hotel Sun Resort

Hunguest Hotel Sun Resort

****
Hunguest Hotel Sun Resort 4* ligger i en park med flere hoteller langs strandpromenaden. Det gamle historiske centrum er kun 5 minutters gang væk. Hotellet ligger i smukt grønt områ...
EmediateAd