Skip to main content

Østrig - Tyrol

Tyrols berømte bjerge og gæstfrie stemning - 

Med sine sneklædte bjerge, grønne dale, brusende vandfald og romantiske byer tiltrækker Tyrol hvert år turister fra hele verden. Tyrol er med andre ord indbegrebet af hyggelig ferie i smukke omgivelser. Vi skal bo i den hyggelige by Westendorf. De høje bjerge ”Wilder Kaiser” og ”Kitzbüheler Horn” danner den mest betagende baggrund for denne del af skønne Tyrol.

Under den 4 dage lange Alpenspektakel Festival i Kitzbüheler Alpen med Almabtrieb opleves mangfoldigheden i Tyrol. Almabtrieb afvikles hvert år i september når køerne drives ned fra almen (sæteren) pyntet flot med kæmpemæssige kobjælder og hornene smykket med papirblomster, og så er der dømt folkefest. Markedsdagen akkompagneres af musik, hvor egnens kunsthåndværk sælges. Kaiserwelt inviterer til bjergrige oplevelser og byder samtidig på Alpernes højest beliggende Beach Bar, samt et ”kursus” i jodling og tyrolermusik. Lad dig rive med, når hornblæsernes musik lyder i Tyrols bjergverden.

PANTER REJSER ANBEFALER
• Almabtrieb – pyntede køer drives ned fra bjergene
• Spændende udflugter i området er inkl. i prisen
• Fantastisk festuge med mange oplevelser
• Underholdning og musik med Alpenspektakel

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud
på tlf. 7585 7333 eller panter@panterrejser.dk
Se 
Rejsekalender HER for ledige pladser til individuelt rejsende

Hurtigsøgning

Dagsprogram

1. og 2. dag: Afrejse til Tyrol
Efter opsamling kører vi til Midttyskland for overnatning. Vi fortsætter gennem det smukke sydtyske landskab og ankommer midt på eftermiddagen til hotellet, hvor vi skal bo de næste fem nætter. Efter middagen er der hyggeligt samvær.

3. dag: Käsealm og festlige Alpenspektakel
Formiddagen bringer os op i højderne til en såkaldt alm. I osteriet hos Kasplatzl laver man ægte alpeost. Her har vi mulighed for rundvisning med smagsprøver. Du får også tid til at nyde den flotte udsigt og frokosten. Resten af dagen er til egne oplevelser inden aftenens underholdning med Alpenspektakel. De er kendte langt ud over de hvidklædte alpetinder for deres lystige musik og deres underholdende sceneoptræden. I Westendorf er de festlige og utrættelige østrigske spillemænd på hjemmebane.

4. dag: Kitzbühel, markedsdag og tyroleraften
Formiddagens udflugt går til den mondæne by, Kitzbühel. Du kan herfra tage svævebanen op til Hahnenkamm-bjerget og nyde en formidabel udsigt over Tyrols fantastiske bjergverden. I Westendorf oplever du om eftermiddagen ”Markedsdag” med underholdning og boder med spændende lokale specialiteter og gamle håndværkstraditioner. Om aftenen er der tyroleraften i Alpenrosensal, med hornmusik og et orkester spiller op til lystig dans. Livlig musik og fadøl giver en lystig stemning.

5. dag: Bjerget kalder
Dagens udflugt går til Scheffau, hvor du skal med gondolbane til bjergstationen. Her på Brandstadel, 1650 m over havet, indbydes du til den helt store bjergoplevelse med udsigt til det berømte Wilder Kaiser. Liflig musik akkompagnerer din frokost og det betagende sceneri. Oplev også et kursus i jodelsang, tag på vandretur på de velanlagte stier eller nyd en cocktail i Alpernes højst beliggende strandbar.

6. dag: Almabtrieb
De smukkeste dale findes i Tyrol, og hele sommeren er køerne oppe på almen, græsgangene i bjergene. I september er det en tradition, at befolkningen og byerne er klædt på til fest, når de flot pyntede køer drives ned fra almen og gennem byerne. Almabtrieb afvikles i musikalske rammer og du oplever stemningen i Zillertal, hvor der er plads til en svingom ligesom der bydes på specialiteter fra det lokale køkken.

7. og 8. dag: Farvel Tyrol
Vi tager afsked med vores dejlige hotel og ankommer til overnatning i Midttyskland sidst på eftermiddagen. Efter morgenmad turens sidste etape mod Danmark.

DIVERSE
I Tyskland og Østrig benytte Euro.

Entreer på udflugter (ca. priser):
Schaukäserei med smagsprøver Euro 14,50

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.