Skip to main content

Tallinn og Riga Rundrejse

Tre nordiske hovedstæder på stribe - og de smukkeste af slagsen – besøger vi på denne oplevelsesrige rundrejse, som fører os til svenske Stockholm, estiske Tallinn og lettiske Riga.

Stockholm lever med sin smukke beliggenhed ud til skærgården fuldt ud op til sit tilnavn ”Nordens Venedig”. Både Estland og Letland har en omtumlet historie bag sig under skiftevis tysk, skandinavisk og russisk/sovjetisk herredømme.

Tallinns middelalderby er en af Europas bedst bevarede - og derfor ikke uden grund fredet af UNESCO. Vi oplever livet i hjertet af den lille, hyggelige middelalderby med toppede brosten og atmosfærefyldte caféer. Nyd et koldt glas øl i solen på en af de stemningsfulde barer på den maleriske Rådhusplads.

Lettiske Riga er en af Østersøområdets smukkeste byer grundlagt i 1201. Byen er især kendt for sin fantastiske Art Nouveau arkitektur.
Flere og flere har fået øjnene op for skønne Riga med dens fantastiske huse med jugendfacader og stemningsfulde caféer. Riga er både hyggelig, levende og traditionsrig. Vi bor midt i den gamle bydel i gåafstand til alle seværdigheder. I 2014 kårede rejseforlaget Lonely Planet Riga som en af verdens ti bedste byer, og samme år var Riga Europas kulturhovedby. Der bliver også mulighed for at smage på Riga Balzam i den spændende café Black Magic. 

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud på
tlf. 7585 7333 eller panter@panterrejser.dk
Se 
Rejsekalender HER for ledige pladser til individuelt rejsende

Hurtigsøgning

Dagsprogram

1. dag: udrejse og Stockholms skærgård
Efter opsamling kl. 6.00 ved DGI Byen i Tietgensgade går turen mod Sverige via Øresundsbroen. Gennem smukke svenske landskaber når vi frem til Stockholm og hvis tiden tillader det kører vi en tur op og nyder udsigten over byen. Vi sejler med færgen kl. 17.30 og her venter der os den skønneste sejlads ud gennem den svenske skærgård. Med udsigt til de tusinder af småøer nyder vi en overdådig buffet.

2. dag: Middelalderbyen Tallinn
Efter morgenmad om bord ankommer vi til Tallinn midt på formiddagen og lægger ud med en køretur gennem byen, hvis navn på estisk betyder ”Danskerbyen”. Herefter byrundtur til fods i den gamle bydel. Den gamle bydel inden for murene er ikke så stor, så det er let at spadsere rundt og opleve byens seværdigheder og mærke den hyggelige stemning. Tallinns historie er spændende, og rejselederen fortæller, mens vi passerer den gamle bymur med de middelalderlige fæstningstårne, domkirken, opstandelseskirken, det gamle rådhus og stedet, hvor Dannebrog faldt ned under Valdemarsslaget i 1219. Vi besøger den smukke russisk-ortodokse katedral Aleksander Nevsky-katedralen med løgkupler og farverige ikoner. Gaderne er stejle med toppede brosten, så tag gode sko på! Indkvartering på hotel lige ved den gamle bydel og herefter middag.

3. dag: Udflugt Tallinns omegn
Dagens udflugt går med bus til byens omegn, hvor vi bl.a. skal se det russiske boligkvarter, inden kører vi forbi Kadriorgslottet, der engang var Peter den Stores sommerresidens. Det smukke barokslot blev opført til hans kone, Katarina. Senere blev slottet bolig for Estlands præsident, og i dag fungerer det som museum for udenlandsk kunst. Skovkirkegården, hvor flere berømtheder ligger begravet. Vi besøger også ruinerne af Birgittiner, som var et af Nordeuropas største kloster som blev påbegyndt byggeri i år 417 og blev færdigt i 1436. Klostret brændte i 1577 ved en stor brand. Siden 2001 findes tæt ved et nyt kloster som bebos af nonner fra bl.a. Mexico og Indien. De baltiske landes stolte og mangeårige sangtradition blev en vigtig del i kampen for frihed.  At værne om sin identitet blev på den måde symbol på frihedskampen, og løsrivelsen fra Sovjetunionen blev derfor kaldt Den Syngende Revolution. De store sangfestivaler med op til 30.000 sangere, og 200.000 som publikum afholdes hvert femte år og spænder over flere dage. Vi besøger Sangfestivalpladsen, og fortsætter gennem Rotermannkvarteret, med Tallinns nye arkitektur. Vi kommer også til Frihedspladsen, hvor de russiske parader engang foregik. I dag benyttes pladsen bl.a. til koncerter. Her ser vi det store glaskors, der er rejst til minde om Frihedskrigen i 1918-20. Mange danskere deltog frivilligt i denne krig. 

4. dag: Tallinn - Riga
Efter morgenmaden forlader vi Tallinn og kører mod Riga. Undervejs kører vi via Pärnu, bade- og kurbyen, som kaldes ”Estlands sommerhovedstad”. Vi følger bugten mod Riga, men tager en afstikker ind i landet hvor vi ser Sigulda, også kaldet Letlands ”Schweiz”, ved floden Gauja ca. 50 km øst for Riga. Området er en enestående naturperle. I Sigulda findes desuden et væld af historiske mindesmærker, og arkæologiske fund tyder på, at området har været beboet før Kristi fødsel. Efter et kort stop i byen fortsætter vi til landsbyen Turaida, som opstod omkring Turaidaborgen, et gammelt korsridderslot fra 1214 er en af de ældste middelalderborge i Letland. I 1924 kom borgruinen under beskyttelse som statsligt mindesmærke og blev sidenhen genopbygget. I dag står den færdigopført efter 25 års arbejde. Ankomst til Riga sidst på dagen. Hvor vi indkvarteres på vores hotel og herefter middag.

5. dag: Byrundtur i Riga
I dag skal vi opleve den gamle hansestad Riga, som er nænsomt restaureret, det bliver både med bus og gående. Byen havde 800 års jubilæum i 2001. Vi oplever bl.a. det middelalderlige og gotiske Riga med domkirken, Præsidentpaladset, Nationalteatret, Frihedsmonumentet, Krudttårnet og domkirken, hvor orglet med 6718 piber er et af verdens største. Vi skal også se Riga fra en anden vinkel, på en sejltur. Det er en lille båd, som sejler på kanalen og derfra ud på floden Daugava. Der kan være en frisk vind men det er et ganske flot syn. Turen tager ca. en time. Besøg evt. ”Lagkagebygningen”, som er et billede af Stalintiden, rummer Latvian Academy of Sciences. I 2007 blev der adgang til bygningen og man kan via en elevator komme 65 m op, hvorfra man har en fantastisk udsigt. Og det koster næsten ingen ting at komme ind.

6. dag: Rundale Slot og afrejse mod Stockholm
Vi pakker bagagen i bussen og kører til Rundale Slot der ligger 70 km syd fra Riga, her skal vi opleve den tidligere hertugs vilde luksus. Det mageløse slot sammenlignes af nogle med et lille Versailles eller Vinterpalads og udstråler i de forgyldte sale og den prægtige barokhave det 18. århundredes udtalte ekstravagance. Tankevækkende er det også, at dette, i dag smukt restaurerede slot, ligger midt i et Letland, hvor det ene faldefærdige bondehus efter det andet møder os på turen gennem små fattige byer. Rundale Slot er et monument over de baltiske tyskere, der tidligere udgjorde overklassen i området.  Da den tyske biskop Albert i 1201 som led i korstogene i Baltikum grundlagde Riga, grundlagde han samtidig en tysk overklasse, der i de næste godt 700 år dominerede regionen økonomisk og politisk. Så sent som i 1867 udgjorde tyskere 40 procent af befolkningen i Riga, mens tyskere generelt udgør omkring fem procent af befolkningen i det nuværende Letland. Det er et smukt barokt slot, og på rundturen til de mange luksuriøse sale, værelser og gange ser vi hvordan slottet er ført tilbage til dets oprindelige pragt fra 1768.
Tilbage i Riga først på eftermiddagen, så der er lidt tid på engen hånd til shopping. Vi mødes igen ca. kl. 16 og kører til færgen. Med kurs mod Stockholm skal vi igen nyde den store buffet om bord.

7. dag: Hjemrejse fra Stockholm
Efter morgenmad ankommer vi til Stockholm og kører retur til Danmark. Vi er i København sidst på dagen og må tage afsked med vores rejsefæller efter en fantastisk tur med mange forskellig oplevelser.

Entreer der ikke er indregnet i prisen
Turaida Slot ca. kr. 40,-
Sejltur Riga ca. kr. 100,-
Rundale Slot ca. kr. 60,-

Diverse
I både Estland og Letland benyttes Euro, I Sverige benyttes Sv. Kr. 
Pas skal være gyldig 3 måneder efter hjemkomstdatoen.

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.