Bjergtagende Harzen - skøn natur med masser af historie

At stå på Rådhuspladsen i Goslar omgivet af middelalderlige bindingsværkshuse og lytte til det berømte klokkespil er indbegrebet af den stemning og charme, som Harzen gennem generationer har fortryllet sine turister med. Læg dertil et landskab, der hæver sig over de omliggende regioner og byder på skovklædte bjerge, romantiske dale, bugtede floder og rislende vandfald - og billedet af Harzen er fuldt udfoldet som et af Tysklands mest populære turistmål. 

Vi bor i den hyggelige by Hahnenklee, der ligger ved Bocksberg i hjertet af Harzen med smuk natur og sø lige uden for døren. Bjerget Bocksberg kan forceres til fods eller med svævebane. Hahnenklee er kendt som både ferie- og kurby på grund af det gode klima og områdets mange vandrestier.

Højdepunkter: 
✓ Oplevelser på både ud- og hjemrejse 
✓ Goslar - middelalderlig charme 
✓ Gustav Adolf Stavkirken 
✓ Wernigerode - den farverige by i Harzen 
✓ Stolberg, med Rådhuset ”uden” trapper 
✓ Hængebro ”Titan” 
✓ Togtur for fuld damp i Harzen 
✓ All Inclusive Mini på Carea Residenz Hotel Harzhöhe 

Dagsprogram: 
1. dag:  Via Lauenburg, Üelzen til Harzen 
2. dag: Bimmelbahn, Goslar, Torfhaus og Gustav Adolf stavkirken 
3. dag: Stolberg, Wernigerode, smuk natur og tur med damptog 
4. dag: Hjemrejse. 

Opsamling fra Sjælland

Busopsamling:

Kl. 06.20 - Slagelse, v/ afkørsel 39 på parkeringspladsen bagved trafikcentret
Kl. 06.50 - Ringsted, busholdeplads på Klosterparks Allé, ud for Buegangen/Nike
Kl. 07.30 - Roskilde Station, Busstoppestedet i Ny Østergade
Kl. 07.50 - Høje Taastrup Station, taxa pladsen på Banestrøget
Kl. 08.20 - Køge Nord Station, på Nordstjernen
Kl. 09.05 - Vordingborg, samkørselspladsen v/afk. 41.

Dagsprogram

  • 1. dag: Via Lauenburg, Üelzen til Harzen

    Efter endt opsamling sætter vi kursen mod Rødby og færgen til Tyskland. Vel ankommet til Tyskland, fortsætter vi af den gamle saltvej, passerer Elben og er nu kørt ind i Niedersachsen. Vi gør holdt for at se den fantastiske skibs-elevator Scharnebeck, hvor skibene hæves over 30 meter! Herefter fortsætter vi over heden mod Harzen og vores hotel i Hahnenklee.
    Alt efter tidsplanen holder vi pause i Üelzen og ser den berømte banegård bygget af kunstneren og arkitekten Friedensreich Hundertwasser – et af de få steder i Tyskland, hvor der er kø til herretoilettet.
    Sidst på eftermiddagen ankommer vi til hotellet hvor værelser og middagen inklusive drikkevarer venter.

  • 2. dag: Bimmelbahn, Goslar, Torfhaus og Gustav Adolf stavkirken

    Dagens udflugt starter i Goslar. Her tager vi plads i ”Bimmelbahn”, et lille tog der tager os på en 6,5 km tur rundt i Goslar. Efterfølgende skal vi på en kort byvandring. Her ser vi nærmere på den gamle ”Altstadt” med ca. 1.000 bindingsværkshuse, rådhuset og det berømte klokkespil. Der bliver tid på egen hånd inden vi fortsætter vores tur op til Okerstausee. Det er en opdæmmet sø og Vestharzens største stillestående vand. Fuldt opdæmmet har søen 47,4 millioner kubikmeter vand og vandspejlet måler 230 hektar.
    Via Torfhaus returnerer vi til Hahnenklee, men inden vi returnerer til hotellet, besøger vi ”Gustav Adolf Stabkirche” i Hahnenklee. Den blev bygget på kun 10 måneder fra 1907 – 1908. Træet er af det hjemlige grantræ og kirken er inspireret af de norske stavkirker. I stavkirken findes et klokkespil med 49 klokker i tårnet. De spiller flere gange om ugen.
    Efter besøget kan man vælge at tage med bussen retur, eller gå det sidste stykke til hotellet, hvor middagen inklusive drikkevarer venter.

  • 3. dag: Stolberg, Wernigerode, smuk natur og tur med damptog

    I dag skal vi på en flot panoramatur rundt i det smukke landskab i Harzen. I det tidligere Østharzen besøger vi den, for mange, ukendte by Stolberg. Rådhuset i Stolberg er ikke som rådhuse er som flest. Den markante bygning følger gaden med et knæk, og skal man op på førstesalen foregår det udendørs – rådhuset er bygget uden indvendige trapper. Rådhuset blev bygget med afsæt i ”kalenderen”! 12 døre (måneder), 52 vinduer (uger) og 365 vinduesglas (dage). Dette er siden blevet ændret.
    Fra Stolberg fortsætter vi gennem den smukke natur og passerer den store Hængebro Titan der fører
    adrenalinhungrende turister over floden Bode. Vi fortsætter vores tur til den smukke gamle by, Wernigerode, med dens flotte bindingsværkshuse og smukke rådhus. Her bliver der tid på egen hånd, inden vi tager på togtur med den gamle smalspors-veterantogbane op ad Bloksbjerg, på tysk “Brocken”, til Drei Annen Hohne, hvor bussen venter.
    Derefter smuk tur gennem Elend, med Tysklands mindste Kirke, over den forhenværende tysk/tyske grænse gennem Braunlage og retur til Hahnenklee.

  • 4. dag: Hjemrejse

    Vi tager afsked med vores hotel og sætter kursen mod Nord. Dagens etape bringer mod nord til den hyggelige bindingsværksby Celle, hvor vi holder formiddagspause. Her orienterer rejselederen om byen inden der bliver tid på egen hånd, inden vi fortsætter mod Puttgarden, og Danmark.

AfrejseAfrejsestedRejsemålLedige pladserFra pris
17/9BusBjergtagende Harzen - skøn natur med masser af historieMere end 84.499,-Bestil

Hotel

Destinationshotel

Hotel Harzhöhe
CAREA Residenz Hotel Harzhöhe ligger i udkanten af Hahnenklee, i naturskønne omgivelse, for foden af Bocksberg. 208 værelser, komfortabelt indrettet med bad/toilet, hårtørrer, tv, telefon og ellevator...