Skip to main content

Cuba - 16 dages eventyrlig rundrejse

Rundrejse med Anders Errboe
Glæd dig til en uforglemmelig rejse, der vil tage dig til Caribiens største og måske smukkeste ø - Cuba. Eventyret begynder i Cubas hovedstad, Havana. Her bor vi i hjertet af den gamle bydel med de stemningsfulde gader lige uden for døren. Du vil opleve et åbenhjertet folkefærd, køre i åbne amerikanerbiler og få et indblik i unik cubansk kultur. Rejsens program er nøje planlagt og byder på masser af oplevelser, og der vil være en dansk rejseleder med indgående kendskab til øen med på turen.

Dansk rejseleder med indgående kendskab til Cuba
Anders Errboe er musiker og tidligere formand for Kærne og Østjysk Musikforsyning, som han har turneret med i mange lande. Rejselysten holder han fast ved, og han har været rejseguide i endnu flere lande. I 2008 bragte interessen for cubansk musik ham til Cuba, hvis kultur og historie bjergtog ham, så han siden har besøgt landet som feriemål og ikke mindst som rejseleder siden 2009.

En tidsrejse til Caribiens største ø
Der er noget ganske særligt over Havana. Arkitektonisk yderst seværdigt fra kolonitidsbarok til de mange art nouveau og Art Deco bygninger fra begyndelsen af forrige århundrede til de mange bygninger fra Mafiatiden. Det er svært at sige, om det særlige skyldes byens beliggenhed ved havet. Om det er synet af de gamle amerikanerbiler? Om det er den oprigtige livsglæde, man mærker hos cubanerne? Eller om det er den gnist, der springer i Havana, når mørket sænker sig over byen og tænder liv i de små salsabarer i den gamle bydel? Måske er det en blanding af det hele. Under alle omstændigheder er det ikke svært at forelske sig i Havana – og i Cuba. Det vil I hurtigt erfare, når vi stævner ud på denne rundrejse.

Højdepunkter
✓ En tidsrejse til Cuba - Caribiens største ø
✓ På opdagelse i det gamle Havana     
✓ Revolutionsmuseet og La Fabrique
✓ Hemingway, Asger Jorn, Kunstmuseum, Jazzklub 
✓ Den ”vilde” keramiker Jose Furster
✓ Besøg hos lokal tobaksbonde 
✓ Den nedlagte sukkermølle Australia
✓ Byvandring i Cienfuegos
✓ På rundtur i kolonitidsperlen Trinidad
✓ Fridag ved stranden i Trinidad
✓ Den nedlagte sukkermølle Ignaza, Santa Clara og Che Guevarras mausulæum
✓ Remedios med togtur

Program dag for dag
1. dag - Ankomst til Cubas hovedstad - Havana
2. dag - På opdagelse i det gamle Havana
3. dag - Havana med Revolutionsmuseet og La Fabrique
4. dag - Fortaleza de San Carlos, besøg ved Hemingways hus og Museo del belle Arts
5. dag - Keramikeren Jose Furster, Las Terrazas, tobaksfabrik og Viñales
6. dag - Besøg hos lokal tobaksbonde
7. dag - Cienfuegos
8. dag - Byvandring i Cienfuegos
9. dag - Kolonitidsperlen Trinidad
10. dag - Fridag ved Det caribiske hav
11. dag - Fridag ved Det caribiske hav
12. dag - Sukkerplantager og Santa Clara
13. dag - Remedios en af Cubas bedst bevarede hemmeligheder
14. dag - Calejon og videre til Havana
15. dag - Egne oplevelser i Hanana og hjemrejse
16. dag - Hjemkomst til Danmark

Er arrangeret som læserrejse for Jysk Fynske Medier og kan med fordel bestilles på Avisfordele.dk (Kræver abonoment på minimum 1 måned)

Hurtigsøgning

Flyinformation og tider

Flyselskab: Air France og alle tider er lokale tider
Afrejse fra Billund 27. november kl. 12.00 – Ankomst til Paris kl. 13.50
Afrejse fra Paris 27. november kl. 16.10 – Ankomst til Havana kl. 20.30
Hjemrejse fra Havana 11. december kl. 22.50 – Ankomst til Paris kl. 13.55 (+1)
Hjemrejse fra Paris 12. december kl. 21.20 – Hjemkomst til Billund kl. 23.05

I Charles De Gaulle lufthavn er det på hjemrejsen muligt at reservere værelse under ventetiden. På turen er rejseleder behjælpelig med bestilling (er ikke inkluderet i rejsens pris).

Vi gør opmærksom på, at flyinformation og flytider er vejledende, og der tages forbehold for ændringer.

Dagsprogram

  • 1. dag: Ankomst til Cubas hovedstad - Havana

    Vi mødes i Billund Lufthavn, og så går turen til Cuba. Vel ankommet til Havanas lufthavn går turen til det velbeliggende 4-stjernede hotel, hvor I skal bo de næste 4 nætter. Efter velkomstmiddagen tager vi en let spadseretur rundt i området omkring vores hotel.

  • 2. dag: På opdagelse i det gamle Havana

    Til fods oplever vi de snævre, brostensbelagte gader i det gamle Havana. Mange af bygningerne kan dateres tilbage til det 16. århundrede, hvor de blev opført af spanierne, der indlemmede Cuba som koloni i det spanske rige frem til 1898. På Plaza de Armas er boghandlernes stande med antikvariske bøger. Om aftenen indtages pladsen af danseglade havanesere, der kommer for at få sig en svingom til tonerne fra et af byens salsaorkestre. Her ligger også Havanas bymuseum, hvor vi oplever mange, fine minder fra byens lange historie. Plaza de la Catedral er en af Latinamerikas smukkeste pladser med Catedral de La Havana fra 1777 og Det grafiske Værksted.
    Vi skal på besøg på en tobaksfabrik og drejer herefter ind ad en af smøgerne, hvor vasketøjet hænger til tørre på smedejernsbalkonerne, og de lokale sidder på trappestenen og får sig en sludder med naboen eller fordriver tiden med et slag domino. De bor tæt sammen, og livet leves enkelt. Men her er livsglæde og sammenhold. Man mødes med smil og glade tilråb, og fra hver en sprække i de gamle huse synes den glade musik at sive ud i gaderne.
    I dette mylder af snævre gader finder vi også Plaza Vieja og Casa de la Obra Pia. Sidstnævnte er et smukt aristokratisk palæ med aner helt tilbage til den første halvdel af det 17. århundrede. Det er blot en kort gåtur herfra til den historiske Plaza de San Francisco med kirken af samme navn. Den gamle bydel rummer et hav af små, hyggelige restauranter, og efter en god frokost fortsætter vi til en af byens største arkitektoniske perler, Vicekongens palads, der nu er bymuseum. Middag på restaurant i det gamle Havana.

  • 3. dag: Havana med Revolutionsmuseet og La Fabrique

    I amerikanerbiler kører vi rundt i Havana i det fashionable kvarter Vedado og efter et ophold i John Lennon Park fortsætter vi til Revolutionsmuseet, hvor vi udenfor bygningen får historien om Fidel Castros vej til magten i 1959. Museet har til huse i den tidligere diktators Fulgencio Batistas palads. Foran museet står en kopi af båden Granma 26, som Che og Fidel sejlede i fra Mexico til Cuba i 1956. Gennem Maleconen, i det gamle mafia-kvarter, kommer vi til La Fabrique, som er en gammel fabrik, der er omdannet til udstillinger med unge kunstnere og ofte også med koncerter.

  • 4. dag: Fortaleza de San Carl, besøg ved Hemingways hus og Museo del belle Arts

    Vi kører gennem tunnelen under bugten til den store 1500-tals fæstning, Fortaleza de San Carl, hvorfra der er fantastik udsigt over Havana. Forfatteren Ernest Hemingway boede i mange år på Cuba. Først på hotel Ambos Mundos i Havana, men fik senere sit hjem på Finca la Vigia i den lille by San Fransisco de Paula, hvor vi går en lille tur. Hans sidste hustru, Mary Welsh skænkede huset med indhold til Cuba. Villa og indhold er intakt, og for, at det skal forblive sådant, kommer man ikke indenfor, men gennem vinduerne kan man se det hele. Huset ligger i en smuk have, hvor også hans elskede båd, Pilar kan beses.
    Tilbage i Havana kører vi til Revolutionspladsen, der oprindelig var anlagt af Batista til troppeparader, men nu er kendt som stedet, hvor Fidel Castro holdt sine berømte taler, og hvor Rolling Stones i vor tid gav gratis koncert. Derefter til revolutionsarkivet, som en af de mest betydelige kvinder i revolutionen, Ceclia Sanchez lod oprette. Hun gav i 1967 Asger Jorn lov til at udsmykke lokalerne i den forhenværende bank, og Jorn dedikerede billederne til det cubanske folk. Efter en gennemgribende restaurering i 2003-06 står murmalerierne lige så friske, som da de blev malet.
    I det gamle Havana besøger vi Museo del belle Arts. På dette store, glimrende museum for cubansk kunst ser vi bl.a. malerier af den verdensberømte cubanske maler Wilfredo Lamm. (For øvrigt ham der fik Jorn til Cuba). Om aftenen er der fælles middag i det fine kvarter, Miramar og derefter besøg i Havanas bedste jazzklub, El Zorro.

  • 5. dag: Keramikeren Jose Furster, Las Terrazas, tobaksfabrik og Viñales

    Vi begynder med kunstbesøg hos den ”vilde” keramiker, Jose Furster. Man bemærker, hvorledes hans ideer har spredt sig til hele bydelen. I Pinar del Rio provinsen gør vi holdt i det fascinerende samfund, Las Terrazas. Indtil 1968 var dette et fattigt landbrugsområde med udpint jord og dårlige leveforhold. Men alt dette blev der lavet om på. Man byggede et vandreservoir og genbeplantede bjergene med træer i et forsøg på at genskabe de oprindelige naturlige omgivelser. Succesen var så stor, at området i 1985 blev lagt under UNESCOs beskyttelse som Cubas første Biosphere Reserve. Sidenhen har et meget dynamisk kunstnermiljø udviklet sig. Især træskærerarbejde og keramik blomstrer, og et besøg her er en enestående mulighed for at møde kunstnerne selv.

    En kort gåtur fører os gennem den tropiske natur til ruinerne af en gammel kaffeplantage. I det 19. århundrede lå der mere end 50 lignende kaffeplantager i disse bjerge. Ingen af disse producerer kaffe i dag, men de atmosfærefyldte ruinerne fortæller historierne om datidens kaffeeventyr. Vi fortsætter vores rejse mod vest til provinshovedstaden Pinar del Rio. Omkring byen Viñales domineres landskabet af en kæde enestående, runde kalkstensbjerge, som skyder op gennem den frugtbare slette. I bjergenes skygge ligger frodiggrønne marker med verdens fineste tobaksplanter. Ved ankomsten til Viñales bliver vi indlogeret på Los Jazmines for de næste to nætter. Frokost i Las Terazzas og middag på hotellet.

  • 6. dag: Besøg hos lokal tobaksbonde

    Fra Viñales-dalen kommer de tobaksblade, der rulles til verdenskendte mærker som Cohiba, Montecristo og Romeo, og hos en lokal tobaksbonde får vi en spændende gennemgang af tobaksplanternes forarbejdning. I Viñales bliver der tid til at se byen og spise frokost på egen hånd i en af de mange restauranter. Ingen middag inkluderet.

  • 7. dag: Cienfuegos

    Vi forlader tobakkens højborg og fortsætter sydover gennem provinsen Cienfuegos - og et landskab præget af skovklædte bjerge, marker med kaffe, sukkerrørsplantager og små søvnige landsbyer.
    Vi holder frokostpause ved den nu nedlagte sukkermølle, Australia, som var Fidel Castros hovedkvarter under invasionen ved Svinebugten. Her er et lille museum og en landsby i de nedlagte bygninger med skole og cafeteria.
    Hen på dagen ankommer vi til byen Cienfuegos, der ligger i bunden af den bugt, som Columbus ankrede op i tilbage i 1494. Byen, som den ser ud i dag, er grundlagt af franske immigranter for godt og vel 200 år siden. På trods af industrialiseringen har den ikke forandret sig nævneværdigt, og med lidt god fantasi kan man godt fornemme grundlæggernes forsøg på at tilføje byen en vis parisisk atmosfære med parker, brede boulevarder, søjlegange og klassicistiske bygninger.
    Vi bor på Hotel Jagua yderst på tangen. Middag på hotellet.

  • 8. dag: Byvandring i Cienfuegos

    Den bedste måde at opleve Cienfuegos på er til fods, hvorfor vi denne formiddag tager en byvandring i de gamle gader. Vi besøger både Punta Gorda og det gamle centrum med bl.a. de smukke bygninger rundt om Parque José Martí. Det var her, de første indbyggere slog sig ned, da Cienfuegos blev grundlagt i 1819. Adskillige statuer på pladsen viser nogle af byens mest berømte indbyggere, mens en triumfbue hylder den cubanske republiks fødsel. Det er også her, man finder byens imponerende katedral og det meget fine Teatro Tomás Terry fra 1895. Tomás Terry var en sukkerbaron, der også tjente store formuer ved at købe syge slaver, for derefter at pleje dem og sælge dem videre med fortjeneste, når de var kommet til kræfter igen. Den naturskønne bugt ud for Cienfuegos er i sig selv en stor oplevelse, så vi står til søs. Frokost i Cienfuegos og middag på hotellet.

  • 9. dag: Kolonitidsperlen Trinidad

    Fra Cienfuegos kører vi langs kysten til Trinidad, der er en af Latinamerikas bedst bevarede byer fra den tidlige spanske kolonitid. Det er også en af de smukkeste og mest stemningsfulde. Byen er præget af fornemme gamle pastelfarvede huse med røde tegltage og brolagte gader, hvor kvinderne sidder og broderer hvide duge, og mændene fletter de karakteristiske stråhatte. Man har en følelse af, at tiden har stået stille i Trinidads gamle gader og skyggefulde gårdhaver. På den centrale plads, omgivet af smukke kirker og storslåede palæer opført af fortidens rige sukkerbaroner, går livet sin vante gang. Vi besøger Museo Romantico, der har til huse i et sådant palæ. I dag er bygningen indrettet som museum med prangende lysekroner, rustikke fletmøbler og andre genstande fra de fineste hjem i byen. Fra Plaza Mayor spadserer vi til et Santeria-tempel og hører lidt om denne i Cuba så udbredte religion. Efter lidt fritid i byen indlogerer vi os på Hotel Club Elite Vacance Costasur, der er et all-inclusive hotel direkte ved Det Caribiske Hav.

  • 10. og 11. dag: To dage med all-inclusive ved Det Caribiske Hav

    Tid til afslapning og egne oplevelser. Rejselederen arranger udflugt og aftentur til musik i Trinidad.

  • 12. dag: Sukkerplantager og Santa Clara

    Trinidad blev grundlagt i 1514, men det var først i starten af det 19. århundrede, at byen for alvor fik vind i sejlene. I disse år blev Trinidad udnævnt som provinshovedstad, og hundredevis af franske kolonister strømmede til byen på flugt fra et blodigt slaveoprør på Haiti. De grundlagde mere end 50 små sukkermøller i den nærliggende Valle de los Ingenios, nordøst for Trinidad. Navnet betyder »Sukkermøllernes dal«, og navnet er ganske velvalgt, for i løbet af få årtier blev en tredjedel af al Cubas sukker produceret her. Pengene strømmede til Trinidad, og byen blomstrede. Vi skal høre meget mere om sukkerets historie, når vi besøger sukkerplantagen Iznaga. Sukkereventyret varede ikke evigt. Produktionen blev flyttet andre steder hen, og Trinidad lukkede sig inde i sin tidsboble. I Sukkermøllernes dal blev sukkerplantagerne nedlagt lidt efter lidt, og i dag ånder alt fred og ro i dalen. I december 1958 angreb Ernesto Che Guevaras oprørstropper Santa Clara, og på blot to dage sejrede de med hjælp fra de lokale. Dette blev et vendepunkt i revolutionskrigen, hvilket markeres med adskillige statuer af den legendariske oprørsleder rundt om i byen. Under den store statue af Che Guevara på Plaza de la Revolución ligger det mausoleum, hvor Che Guevara blev stedt til hvile i 1997, da hans jordiske rester blev fragtet hertil fra Bolivia.

    Herfra skal vi ind til Universitetsbyen Santa Clara, hvor vi får tid på egen hånd til at se gallerier, museer eller blot fouragere, inden vi kører til Hotel Caneyes lidt uden for Santa Clara, hvor der er middag.

  • 13. dag: Remedios - en af Cubas bedst bevarede hemmeligheder

    Remedios er en sand lille perle fra kolonitiden fyldt med stemningsfulde brostensbelagte gader, farvestrålende huse med skyggefulde arkader og støbejernsbalkoner samt adskillige spændende museer. Men i modsætning til Trinidad har turismen endnu ikke fundet frem til Remedios, hvorfor byen emmer af en mere afslappet og uberørt atmosfære. Det er dog et spørgsmål om, hvor længe en by som denne kan hemmeligholdes. Såfremt det fungerer, tager vi et gammelt tog til endnu en nedlagt sukkermølle, der her er indrettet til museum. Remedios blev grundlagt af Vasco Porcallo de Figueroa helt tilbage i 1500-tallet. Senor Figueroa var en energisk mand, der efter sigende nåede at blive far til mere end 200 børn. Byens barndom var dog ikke let. Pirater angreb den ene gang efter den anden Remedios, og knap var piratangrebene ophørt, før byen, ifølge de stærkt troende indbyggere, blev angrebet af »djævelske dæmoner«. I dag ånder alt dog fred og ro i Remedios. Ikke mindst ved kirken Parroquia de San Juan Bautista de Remedios fra 1850’erne, der regnes for at være en af landets smukkeste. Der bliver god tid til at kigge og fouragere på egen hånd, inden vi kører tilbage til hotellet i Santa Clara, hvor der er middag.

  • 14. dag: Calejon og videre til Havana

    Tilbage i Havana besøger vi Callejon Hamel. Dette kvarter er præget af Santaria og maleren Salvador Gonzales, der har atelier der. Han har fra 1990 lavet mange murmalerier, der præger kvarteret, der også er center for rhumba-orkestre. Vi når også verdens næststørste kirkegård, hvor de rige borgere konkurrerede om at bygge de mest imponerende gravmæler fremstillet af tidens store, internationale billedhuggere. Heltebegravelser og endog en speciel grav, som tusinder af cubanere valfarter til. Overnatning i Havana og afskedsmiddag på restaurant i det gamle Havana.

  • 15. dag: Hjemrejse fra Havana

    Tid til at snuse rundt i gaderne i Havana, inden vi først på eftermiddagen besøger det historiske Hotel National. Herefter begynder hjemrejsen.

  • 16. dag: Hjemkomst til Danmark

    Efter en indholdsrig rejse lander vi i Danmark.

  • Diverse

    Der benyttes CUC,” pesos convertibles”, i Cuba. Euro kan veksles på stedet. Kreditkort kan bruges i hæveautomater.

    Afrejseskat ca. CUC 25,- pr. person (ca. kr. 170,-) skal betales kontant lokalt i Havana Lufthavn.

    Drikkepenge – beregn ca. kr. 300,- pr. person.

    Husk rejseforsikring – er obligatorisk for rejser til Cuba. Kan købes hos Panter Rejser.

    Husk el-adapter til brug i Cuba.

Kort

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejsemålLedige pladserFra pris
27/11Fly og busCuba - 16 dages eventyrlig rundrejseMere end 827.995,-Bestil

Hotel

Destinationshotel

Cuba (Hotelliste)
I Havana, Cienfuegos samt Varadero benyttes 4* hoteller. I Trinidad og Vinales ”Casa Particular” bor du på charmerende private gæstehuse...
Rejsekalender
12/4Århus RevyFra 599,-
Kontakt os
Nyheder
Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.