Dresden - Tysklands Firenze

Midt imellem Berlin og Prag ligger Dresden – en saksisk storbyperle, der med sin betagende arkitektur og historie og sit sprudlende leben indenfor kunst og kultur, helt sikkert er et besøg værd. Fra 2004-2009 var byen sågar at finde på UNESCO’S verdenskulturarvsliste, men grundet en nyanlagt bro, blev den prestigefyldte placering ophævet. Dette ændrer dog ikke på, at de mange storslåede historiske bygningsværker og Elbens rolige flodløb gennem byen, gør Dresden til en af Tysklands vel nok smukkeste byer. At byen har formået at rejse sig fra ruin til pragtby, gør bare Dresden endnu mere interessant. Kom med på en oplevelsesrig tur i det hjertevarme sydtyskland med 5 spændende dage i krydsfeltet mellem tradition, fortid, fornyelse og fremtid.

PANTER REJSER ANBEFALER
✓ Vi bor i centrum af Altstadt
✓ Alle udflugter er inkluderet
✓ Champagnesmagning
✓  Panoramatur til Saksisk Schweiz

Program dag for dag
1. dag: Ankomst til Dresden 
2. dag: Stor byrundtur i Dresden
3. dag: Udflugt Saksisk Schweiz og sejltur på Elben
4. dag: Meissen, Jagtslottet Moritz- burg og Schloss Wackerbarth
5. dag: Hjemrejse

Dagsprogram

1. dag: Ankomst til Dresden
Vi kører fra Danmark om morgenen og ankommer til Dresden sidst på eftermiddagen, og allerede her er der mulighed for at se lidt af byen, da vi bor helt inde i centrum.

2. dag: Stor byrundtur i Dresden
Efter morgenmaden skal vi på den store byrundtur, vi skal opleve byens store barokke seværdigheder, såsom den fantastiske Frauenkirche, panoramaterrassen ”Europas Balkon”, Kurfürstens slot, den katolske domkirke, fest- og paradepladsen Zwinger, Semperoperaen og meget mere. Dresden blev udsat for et omfattende allieret luftbombeangreb under 2. verdenskrig. Resultatet var en katastrofal ødelæggelse af især den indre by med bygningsværker som Frauenkirche og kunstgalleriet Zwinger og med et stort antal civile ofre – man skønner ca. 25.000 dræbte. Vi ser, hvor smukt det gamle bycentrum er blevet genopbygget – ikke mindst Frauenkirche, som oprindeligt blev opført i årene 1726-43 efter udkast af arkitekten Georg Bähr. Der bliver også lidt tid på egen hånd sidst på eftermiddagen, og rejselederen står naturligvis klar med tips og gode ideer. 
Vi mødes om aftenen igen til spisning ved hotellet.

3. dag: Udflugt Saksisk Schweiz og sejltur på Elben
Dagen byder på en halvdagsudflugt til de flotte Bastai-klipper som ligger i området som kaldes Saksisk Schweiz (H. C. Andersen, Richard Wagner, Carl Maria von Weber og andre romantiske kunstneres inspirationssted). Det er enestående klippeformationer, som ligger langs Elbens snoede løb, og der er enormt mange udsigtspunkter, vandrestier, trapper og broer. Fra Panorama-restauranten er der udsigt over Elben, og i det fjerne troner fæstningen Königstein på en bjergtop. 
Vi kører tilbage til Dresden og skal om eftermiddagen på sejltur på Elben. At nyde Dresdens kendte skyline fra floden er en ekstraordinær oplevelse. Båden afgår fra byens historiske centrum op ad floden til Loschwitz, en bydel med elegante villaer, videre forbi flere romantiske slotte, flotte vinmarker og mange af byens populære broer. 
Vi er tilbage på hotellet igen sidst på eftermiddagen, og mødes til aftensmad ved hotellet.   

4. dag: Meissen, Jagtslottet Moritz- burg og Schloss Wackerbarth
I dag skal vi lidt nordpå, hvor første stop bliver i porcelænsbyen Meissen. Vi besøger Porzelanmanufaktur Meissen, som laver det verdenskendte Meissen-porcelæn. Her skal vi se kunsthåndværkerne fremstille deres pragtværker og besøge det tilhørende museum. Vi kører derefter til det berømte jagtslot Moritzburg, som huser Europas største samling af jagttrofæer. Dagen afsluttes med besøg på ”champagneslottet” Wackerbarth med præsentation af sektfremstilling og naturligvis rigelig prøvesmagning. Indkøbsmuligheder i slottets vinshop. 
Om aftenen er der fælles middag på hotellet.

5. dag: Hjemrejse
Efter morgenmad tager vi afsked med hotellet, og sætter atter kursen nordpå. Efter et stop ved grænsen, er vi hjemme midt på aftenen ved vores opsamlingssteder.

Opsamling

Opsamling Tidspunkt
Viborg, Tinghallen (Ekserpladsen) 04:30
Ans Rutebilstation (Søgade 9) 05:00
Silkeborg, Ansvej 98 05:30
Århus, Q8, Ormslevvej 61, Viby 06:05
Horsens, Q8 ved Lund (Vrødingvej 1) 06:45
Vejle, Afkørsel 60, Solkilde Alle 13, bag Bilka 07:05
Kolding, Pendlerparkeringen ved Scandic Kolding 07:30
Hammelev (Haderslev), Afk. 68 v/OK 08:00
Rødekro, Afk. 70 v. Cirkel K 08:20
Fleggaard, Industriweg 27, 24955 Harrislee 09:00