Riga med Ældre Sagen

- Letlands fantastiske hovedstad og lækkert spahotel ved kysten
Med fly fra både Billund og København

Rejsen er en ”alene” rejse, så alle bor i enkeltværelse uden tillæg
- kun for Ældre Sagens medlemmer

På trods af, at Letland har været en selvstændig stat siden begyndelsen af 1990’erne - da folket rystede de russiske besættelsesår af sig - så er landet stadig ukendt område for mange danskere. Hovedstaden Riga er på mange områder en kulturperle med byens Art Nouveau arkitektur – Jugendstil.

Det er ikke for meget at sige, at der venter en spændende, anderledes og positiv oplevelse for dig som besøger landet - smuk hovedstad, historiske bygninger og et efter danske forhold lavt prisniveau.

Vi skal på denne tur bo i Jurmala, Letlands riviera. Blot 20 kilometer fra Riga ligger dette område som tidligere var små landsbyer, men gennem tiden er vokset sammen. Klitter og strand, der dækker 24 kilometer. Stranden i Jurmala er en af de bedste strande i Letland, dækket med hvidt kvartssand.

Jurmala har også været kendt for sine eksklusive villaer og charmerende træhuse i ægte Pippi Langstrømpestil med verandaer og skodder, som blev bygget til Rigas overklasse. I sovjettiden var området også et særdeles populært sted for KGB og partitoppen, og af samme årsag var den i perioden lukket for den almindelige befolkning. Du skal bo på en fantastisk lækkert hotel. En utrolig smuk perle så tæt ved storbyen.

Pris fra:
4.900,-
Dage:5
• Flybillet fra Billund el. København til Riga t/r • Ophold i enkeltværelse med bad og toilet • Erfaren dansk rejseleder • 4 x overnatning med morgenmad • 4 x aftenbuffet/middag • 2 x spabehandling på hotellet (vælges på hotellet) • Badekåbe på værelset • Skat, moms og bidrag til Rejsegarantifonden
Transportmåde:Fly
Bestil rejse

Dagsprogram

1. dag: Ankomst til Riga
Afrejse fra enten Billund el. Kastrup Lufthavn kl. 14.30. Alle mødes i lufthaven i Riga efter ankomst og vi kører til vores hotel. Efter indkvartering mødes vi til middag.
Efter middagen er der mulighed for at gå en tur i nærområdet sammen med rejselederen.

2. dag: Riga byrundtur, tid på egen hånd og spabehandling
Efter morgen buffeten tager vi bussen ind til Riga. Byen er på mange måder en kulturperle og specielt byens Art Nouveau arkitektur er noget ganske særligt. Dette ser vi på vores gående byrundtur samt det middelalderlige og gotiske Riga til den gamle bydel vi se også Krudttårnet, Den Svenske Port, købmandshusene De Tre Brødre, Hansahusene, Skt. Peters Kirken, Katedralen, Skt. Jacobs Kirke og Rådhuset. Der bliver også tid på egen hånd. Besøg evt. ”Lagkagebygningen”, et billede af Stalintiden som rummer Latvian Academy of Sciences. I 2007 blev der adgang til bygningen, og du kan via en elevator komme 65 m op, hvorfra der er en fantastisk udsigt.
Vi kører med bus retur til hotellet midt på eftermiddagen. Hjemme på hotellet igen skal vi nyde vores første spabehandling. Vi mødes til middagen. Hygge og samvær.

3. dag: Jurmala, tid på egen hånd og spabehandling
Dagen i dag skal vi på gående tur i Jurmala om formiddagen for at opleve det hyggelige område med de smukke huse. Eftermiddagen bruges til spabehandling og afslapning eller tag evt. lokalbussen til Riga. Vi mødes til middagen i hotellets restaurant.

4. dag: Riga og tid på egen hånd
Rejselederen tager bussen til Riga hvor der så er tid til at udforske byen på egen hånd, evt. besøg et par museer.
Eller brug dagen på afslapning i vores skønne hotel til f.eks. ekstra spa behandlinger, som kan købes til virkelig favorable priser.
Dagen sluttes af i hotellets flotte restaurant for sidste gang for at nyde en fælles god middag.

5. dag: Afrejse
Efter god tid til morgenbuffeten kører vi til lufthavnen, hvor vi skal rejse til henholdsvis Billund el. København. Ankomst i Danmark ca. kl. 13.30.

Flytider

Afrejse Billund / København ca. kl. 15:00
Ankomst Riga ca. kl. 17:00

Afrejse Riga ca. kl. 12:30
Ankomst Billund / København ca. kl. 13:00

Afgange og priser

Afrejse Rejsemål Hotel Ledige pladser Fra pris
22 / 10 Ældre Sagen - Riga
Hotel Jurmala Spa Fuldbooket, venteliste 4.900,- Send forespørgsel

Hotel

Hotel Jurmala Spa

Hotel Jurmala Spa

****
Jurmala kur og spa centre tilbyder et omfattende udvalg af skønheds- og sundhedspleje behandlinger. Hotellet ligger 20 km fra Riga i en af Letlands ældste og mest maleriske områder....
EmediateAd