Grønland

Kangerlussuaq – Ilulissat – Sermermiut – Eqi Sermia

Grønland er et land med store kontraster. Det spænder lige fra den store indlandsis, der dækker det meste af landet, til de lune fjorde langs kysten. Du kommer til at opleve kontrasterne på egen krop, og vil vende beriget hjem, med ny viden og enestående oplevelser.

Grønland er et stadig voksende rejsemål, og man forstår godt hvorfor. Befolkningen er varm og imødekommende og naturen storslået. Vi oplever isbjergene, der kommer fra den største gletsjer på den nordlige halvkugle, nyder midnatssolen og kommer tæt på naturen på rejsens udflugter.

Grønland er verdens største ø, og landet med den laveste befolkningstæthed i verden. Så der er god plads til alle. John er en vaskeægte Grønlands ekspert. Han er en fast del af Panter Rejsers rejseleder gruppe, hvert år i juni og juli måned rejser han til Grønland, som står hans hjerte meget nært. Han har mere end 30 års erfaring med rejser til Grønland, og måske kan du få ham til at fortælle historien om dengang han jagtede isbjørne med franskbrød.

PANTER REJSER ANBEFALER
• Husk at se de lokale hellefiskerbåde i Ilulissat
• Pas på du ikke falder i Kællingekløften
• Se Knud Rasmussens statue i Ilulissat
• Nyd midnatssolen vandre over himlen
• Smag på grønlandske specialiteter

Flyrejse - 6 dage

PanterGruppepris inkluderer
• Flyrejse København – Kangerlussuaq – Ilulissat t/r
• Kørsel i lokal bus på transfer
• Ophold i dobbeltværelse med bad og toilet
• Erfaren dansk ekspert rejseleder
• 1 overnatning med morgenmad på Old Camp (bad og toilet på gangen)
• 4 overnatninger med morgenbuffet på Hotel Arctic
• 5 x middag / buffet (heraf én Grønlands BBQ og en Grønlandsk buffet)
• Udflugt indlandsisen, punkt 660, inkl. sandwich og vand
• Sejltur til Eqi Sermia gletsjeren
• Kaffemik hos lokal familie med hundeslædefortælling
• Aftensejltur blandt isbjerge
• Entre til Knud Rasmussens museum
• Entre til Ilulissat Kunstmuseum
• Vandretur til Ilulissat isfjord ”Gul rute”
• 1 x overdådig grønlandsk rejemad
• Alle nævnte udflugter ekskl. ikke nævnte entreer
• Afgifter, ansvarsforsikring og bidrag til Rejsegarantifonden

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud.

Dagsprogram

1. dag: Afrejse og indlandsisen
Du mødes med rejselederen i Københavns Lufthavn til fælles check in. Herfra flyves direkte til Kangerlussuaq. Flyvetiden er ca. 4 timer og 40 min. Efter ankomst indkvarteres du i Old Camp, herfra er der en fantastisk udsigt over Kangerlussuaq fjorden.
Om eftermiddagen går turen til indlandsisens punkt 660. Her får du en fænomenal udsigt over indlandsisen. Det ligner et uforanderligt landskab af tusinde år gammelt is, men hver dag forandrer det sig, når gletsjeren bevæger sig. Turen har en varighed på ca. 5 timer, og undervejs nyder vi vores medbragte sandwich og kildevand. Køreturen til indlandsisen sker i en stor 4-hjulstrukken bus, som i sig selv er en oplevelse.
På restaurant Roklubben venter middagen, og dagen sluttes af med kaffe, inden vi tager retur til Old Camp.

2. dag: Ilulissat og Sermermiut
Efter morgenmad i Old Camp, tager vi til lufthavnen, hvor vi flyver til Ilulissat. Grønlands tredjestørste by, der tidligere hed Jakobshavn, ligger smukt ved Diskobugten. Efter ankomst til Ilulissat er der indkvartering på Hotel Arctic. Herefter tager rejselederen dig med på byvandring.
Eftermiddagen tilbringes på vandring til Sermermiut ved isfjorden. Stedet er en tidligere boplads, som var beboet indtil midten af 1800-tallet, med udsigt til Kangia/Ilulissat isfjord, som kom på UNESCO’s verdensarvsliste i 2004. Til aften er der middag på Hotel Arctic.

3. dag: Eqi Sermia og kaffemik
I dag går turen til Eqi Sermia gletsjer inkl. frokost. Turen tager ca. 6 timer. Det er et af turens højdepunkter, og du kommer til at opleve sejlads i grønlandsk farvand. Som et af de få steder, ligger Eqi Sermia gletsjeren, så man kan sejle helt til gletsjerfronten. Hvis du er heldig, oplever du at gletsjeren kælver.
Retur i Ilulissat skal vi til grønlandsk kaffemik hos lokal familie og høre om hundeslæder. Middagen på Hotel Arctic er i dag Grønlandsk BBQ med etudvalg af spændende grønlandske råvarer.

4. dag: Grønlandsk gudstjeneste og aftensejltur mellem isbjergene
Om formiddagen er der mulighed for at opleve en grønlandsk gudstjeneste i en af byens to kirker. Herefter besøger vi byens to museer, Knud Rasmussens Museum og Ilulissat Kunstmuseum. Knud Rasmussen er født i Ilulissat og hans hjem er nu museum, der skildrer hans liv. Han er især kendt for sine ekspeditioner til Thule.
Senere kan vi besøge kunstværkstedet, hvor lokale kunstnere arbejder med forskellige kunsthåndværk.
Efter fælles middag på Hotel Arctic, skal vi på en 2 timers aftensejltur mellem isbjergene i verdens største skulpturpark.

5. dag: Vandring til Ilulissat isfjord, restaurant Mamartut og egne oplevelser
Formiddagen byder på en vandring til Kangia/ Ilulissat isfjord af ”gul rute”. En imponerende tur, hvor du betages af den smukke udsigt over Diskobugten. På vej retur til byen passerer vi restaurant Mamartut, hvor vi får en overdådig rejemad af lokale råvarer. Om eftermiddagen er der tid på egen hånd, rejselederen er behjælpelig med forslag. Turens sidste middag, på Hotel Arctic, er Grønlands Buffet med grønlandske specialiteter.

6. dag: Hjemrejse
Efter morgenmaden pakker vi vores kufferter og kører til lufthaven i Ilulissat. Herfra flyver vi via Kangerlussuaq til Københavns Lufthavn, Kastrup. Der er forventet ankomst i Kastrup ca. kl. 21.30.

DIVERSE
I Grønland benyttes danske kroner.
Husk gode sko.

Evt. tillæg
Enkeltværelse 2.090,-
Airzafari fra Ilulissat 2.845,-

EmediateAd