Skip to main content

Skt. Petersborg - Finskebugten rundt

Oplev storbyerne Stockholm, Helsinki og Tallinn undervejs

De fleste ved, at Skt. Petersborg er et mekka for kunst og kulturelskere. For alle, som værdsætter storslået skønhed, paladser, guld og kunst.

Hvad de færreste er klar over er, at byen også byder på anderledes, inspirerende og mere jordnære oplevelser – som at nyde lokale pecialiteter i solskin på smukke pladser, med livlige russere og levende musik.
Vi gentager succesen fra sidste år og inviterer dig med til Rusland – uden visumansøgning – med garanti for anderledes, autentiske oplevelser i en by, der ikke findes magen til noget andet sted i verden. Vi sejler fra Stockholm mod Skt. Petersborg og tilbage igen. Vi er så heldige undervejs, også at gøre stop i de fantastiske storbyer Helsinki og Tallinn, som vi også skal opleve og udforske.

PANTER REJSER ANBEFALER
✓ Erfaren rejseleder og dygtige dansktalende lokalguider
✓ Katarina-paladset, bedårende rokoko i blåt, hvidt og guld
✓ Vinterpaladsets imponerende samlinger af kunstskatte
✓ Peterhof, Ruslands svar på Versailles med pragtfulde springvand
✓ Folklore forestilling på Nikolay paladset
✓ Udflugter i St. Petersborg og omegn inkl. i prisen (ekskl. entréer)
✓ Ingen visumansøgning!
✓ Rejs med bus og samme skib, Østersøen rundt fra Stockholm
✓ Mulighed for fly

Program dag for dag
1. dag - Afrejse
2. dag - Stockholm
3. dag - Ankomst til Helsinki
4. dag - Skt. Petersborg, Peter & Paul fæstningen og Eremitagen
5. dag - Peterhof – Ruslands Versailles
6. dag - Katarina Paladset i Pusjkin - kanalsejltur
7. dag - Tallinn og byrundtur
8. dag - Stockholm og hjemrejse

Hurtigsøgning

Dagsprogram

1. dag: Afrejse
Efter opsamling går turen over Øresund til Sverige og via Linköping, hvor vi overnatter. Middag på hotellet.

2. dag: Stockholm
Vi kører gennem de flotteste landskaber med vidtstrakte skove og de skønneste søer. Stockholm ligger ud til kysten i den svenske skærgård på 14 øer og holme og er forbundet med 57 broer. Du oplever bl.a. Stockholms berømte og charmerende gamle bydel, Gamla Stan, vagtskiftet ved Stockholms Slot og Vasa museet. Sidst på eftermiddagen tjekker vi ind på skibet, som skal sejle dig videre mod Helsinki og Skt. Petersborg. Vi spiser middag ombord og nyder udsejlingen gennem den smukke svenske skærgård.

3. dag: Ankomst til Helsinki
Efter god tid til morgenbuffeten ankommer skibet sidst på formiddagen til Helsinki. Her kører vi en lille byrundtur. I Helsinki skal vi se Sibelius monumentet, den imponerende Tempelkirke og Domkirken. Du får tid på egen hånd i byen, inden vi igen skal ombord på skibet, som sejler os videre til Skt. Petersborg. Du nyder udsejlingen, mens du spiser middag. Måske skal du se et flot show i aften eller være heldig i casinoet! Turistvisum for besøg i Rusland udleveres på skibet.

4. dag: Skt. Petersborg, Peter & Paul fæstningen og Eremitagen
Morgenbuffet ombord på skibet, inden vi ankommer til Skt. Petersborg. Du bliver modtaget af vores dansktalende lokalguide, som tager dig med på rundtur i byen. Peter den Store grundlagde Peter & Paul fæstningen på en lille ø i Neva floden. Fæstningsværket blev bygget af svenske krigsfanger og russiske slaver – ca. 20.000 mand var involveret i det ambitiøse byggeri. Peter & Paul Katedralen er begravelseskirke for de russiske zarer fra Peter den Store til Nikolaj II og dennes familie. I 2006 blev kejserinde Dagmar genbegravet her. Over middag fortsætter vi til Eremitagen, også kaldet Vinterpaladset. Det blev opført i 1700-tallet og fungerede som vinterresidens for den russiske zarfamilie helt frem til revolutionen i 1917. Med mere end tre millioner kunstgenstande er museet et af verdens vigtigste kunstmuseer. Det er imponerende at gå gennem de mange paradesale og private gemakker fra zartiden. Vi kører til hotellet og spiser middag..

5. dag: Peterhof – Ruslands Versailles
Zarens sommerresidens, Peterhof, er Ruslands svar på Versailles. Det vidunderlige kompleks byder på flere store parker, et pragtfuldt fontænesystem, Grand Palace, Monplaisir Paladset og en række mindre pavilloner og bygninger. Det var i Peterhof, at danske prinsesse Dagmar for første gang satte fødderne på russisk jord. Du spadserer i parkerne og nyder de verdensberømte springvand. Over middag går turen til den smukke og imponerende Isak katedral, som er verdens fjerdestørste kuppelkirke. Den betragtes stadig som en af de mest overdådige og storslåede kirker i byen. Om aftenen kører vi til folklore forestilling på Nikolay paladset – en typisk russisk og flot forestilling.

6. dag: Katarina Paladset i Pusjkin - kanalsejltur
25 km fra Skt. Petersborg finder vi Pusjkin – eller Katarina Paladset. Det prægtige rokoko-palads i blåt, hvidt og guld ligger i en enorm landskabelig park og er overdådigt at skue. Af den prøjsiske Kong Fredrik Wilhelm fik Zar Peter den Store en imponerende gave, nemlig et helt kammer udsmykket med rav. Det oprindelige ravkammer eksisterer ikke længere, men det kan i dag opleves i en rekonstruktion, som ikke lader fortidens pragt noget efter. Over middag kanalrundfart på Neva- og Fontanka floden, hvor man fra søsiden kan beundre Vinterpaladset, Peter & Paul Fæstningen og Blodkirken samt nogle af byens utallige broer. Sidst på eftermiddagen må vi desværre forlade Skt. Petersborg og gå ombord på vores krydstogtskib.

7. dag: Tallinn og byrundtur
Først på formiddagen ankommer skibet til Tallinn, hvis navn på estisk betyder ”Danskerbyen”. Vi kører en byrundtur i bussen, hvor du blandt andet besøger Paritia. Her ser du den olympiske landsby, som dannede rammen, da Sovjetunionen afholdt OL i 1980. Vi kører videre til Kardiorg Parken og Amfiteatret, og til slut tilbage til den gamle bydel, hvor du nu skal på en gående byrundtur i den gamle bydel, som er næsten uændret siden Middelalderen. Tallinns historie er spændende, og rejselederen fortæller, mens du passerer den gamle bymur med de middelalderlige fæstningstårne, domkirken, opstandelseskirken, den smukke russiskortodokse katedral ”Alexander Nevsky”, det gamle rådhus og stedet, hvor Dannebrog faldt ned under Valdemarslaget i 1219. Gaderne er stejle med toppede brosten, så tag gode sko på! Der bliver tid på egen hånd i byen, inden bussen kører os tilbage til skibet. Vi sejler det sidste stykke videre til Stockholm, og nyder igen en dejlig buffet ombord.

8. dag: Stockholm og hjemrejse
Vi ankommer hen på morgenen til Stockholm, og herefter går turen ned igennem Sverige, og tilbage til Danmark. En dejlig og oplevelsesrig rejse lakker mod enden, og vi når vores hjembyer i løbet af aftenen.

DIVERSE
I Rusland benyttes Rubler og i Estland og Finland Euro. Svenske kronor i Sverige
Rejseforsikring er obligatorisk på rejsen
Medbring el-adapter
Husk gode sko

VISUMFRIT RUSLAND
På denne rejse er visum til Rusland ikke nødvendigt, da vi opholder os under 72 timer i landet.

Entrépakken inkluderer
Peter & Paul Fæstningen
Eremitagen
Peterhof (Monplaisir & nedre have)
Isaak Katedralen
Folklore aften
Katarina Paladset og parken i Pusjkin
Kanal sejltur på Neva-floden

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.