Ligurien fra Bornholm

”Blomster Rivieraen” og San Bartolomeo al Mare er med baglandets maleriske bjerge og olivenlunde vores smukke udgangspunkt for mange spændende oplevelser. En ferie, hvor den italienske natur og kultur, det milde klima og de behagelige aftener vil sikre en afslappet stemning. På denne rejse har vi valgt at bo på Hotel Mayola, som er centralt beliggende midt på strandpromenaden med Middelhavets ”rolige” vand som romantisk baggrund.

PANTER REJSER ANBEFALER
• ”Riviera dei Fiori” Blomsterkysten
• Fyrstendømmet Monaco
• De Liguriske Alper
• Middelalderbyen Cervo
• Genova
• Italiensk marked
• Panoramatur gennem Schweiz 

Pris fra:
6.999,-
Dage:10
• Kørsel i moderne 4* turistbus • Bustransport i forbindelse med udflugter • Bussen er bemandet med dygtig og rutineret chauffør • Alle regler om køre- og hviletid overholdes • Færgeoverfart Rønne-Sassnitz, Puttgarden-Rødby og Ystad-Rønne • Dansk rejseleder på turen • 2 x mellemovernatning på ud og hjemrejsen • 5 x overnatning på Hotel Mayola, San Bartolomeo al Mare • 9 x morgenmad / buffet • 9 x middag/buffet • Morgenbuffet på udrejse • Skat, moms, parkeringsafgifter og bidrag til Rejsegarantifonden
Transportmåde:Bus
Bestil rejse

Dagsprogram

1. dag: Udrejse
Efter opsamling kl. 07.00 ved parkeringspladsen bag Bornholms Velkomstcenter, kører vi til færgen, hvor vi sejler til Sassnitz kl. 08.00 Ombord på færgen serveres morgenbuffet. Om aftenen kommer vi til overnatningshotellet i Leipzig området, hvor middagen og værelserne venter.

2. dag: Liechtenstein og Schweiz
Vi får et godt tysk morgenmåltid og fortsætter sydpå gennem Tyskland, Østrig, forbi Bregenz og Bodensøen til det smukke Schweiz. Vi besøger det lille fyrstedømme Liechtenstein og efter en eftermiddagspause i landets hyggelige hovedstad, Vaduz, når vi til overnatningshotellet.

3. dag: En bjergtagende oplevelse og Ligurien
Vi fortsætter videre mod Italien og i Schweiz venter en storslået naturoplevelse. Gennem San Bernardino passet og den syv km lange tunnel, når vi sydsiden af Alperne. Forbi Milano og over Posletten kører vi langs med Middelhavskysten til vores hotel i San Bartolomeo al Mare. Her bor vi 5 nætter. 

4. dag: Middelalderbyen Cervo
Dagen står i afslapningens tegn og der er er flere muligheder som indkøb på det lokale marked, spadseretur i den nærmeste omegn eller en tur på stranden. Om eftermiddagen besøger vi den lille antikke bjerglandsby Cervo, som vi kan se fra strandpromenaden. Mulighed for en forfriskning på en hyggelig bar med en dejlig terrasse og udsigt over Middelhavet. 

5. dag: Monaco og Monte Carlo
I dag skal vi besøge det lille, fantastiske fyrstendømme Monaco. Vi besøger slottet og overværer vagtskiftet, går tur i den gamle romantiske bydel samt i den smukke park. Der bliver tid på egen hånd til frokost og indkøb og til at nyde byen. Vi kører naturligvis med bussen ad den berømte ”Formel 1-rute”. For de modige bliver der mulighed for at prøve lykken på rouletten i Casino Monte Carlo. 

6. dag: Middelalder og lokale specialiteter
Efter morgenmaden venter en flot tur i De Liguriske Alper, hvor vi besøger den gamle middelalderby Pieve de Teco. Herefter besøger vi landsbyen Borgomaro og den gamle olivenoliemølle, hvor vi spiser frokost og smager den lokale vin. En rigtig flot oplevelse for både øjet og ganen. 

7. dag: Genova
Genova, der er én af Italiens mest betydningsfulde havnebyer. Det var herfra Christoffer Columbus sejlede ud på sin store opdagelsesrejse i 1492, da han fandt søvejen til Amerika. Hele det store havneområde er meget smukt restaureret. Efter en rundvisning til nogle af byens mange seværdigheder, er der også tid til egne oplevelser.

8. dag: Afrejse fra Italien
Vi må forlade vores dejlige hotel og langs Middelhavet mod Genova, Milano går turen atter nord på. I Lugano er der subtropisk klima og vi stifter bekendtskab med en gammel, italiensk præget bykerne, hvor arkaderne summer af liv blandt butikker, caféer og restauranter. Fra Luganosøen videre gennem Schweitz til overnatningshotellet i Tyskland. 

9. dag: Hjemrejse
Efter en god nattesøvn og et godt morgenmåltid går turen videre nordpå og der bliver forlænget frokostpause i en af de hyggelige byer, som vi kommer forbi. Rejsens sidste overnatning er i området omkring Hannover.

10. dag: Hjemrejse
Efter tidlig morgenmad forlader vi hotellet og kører mod Puttgarden-Rødby. Over Sjælland når vi færgen i Ystad og først på aftenen er vi tilbage på Bornholm efter fantastisk spændende rejse.

Entreer på udflugter (ca. priser):
Vin og frokost på oliemøllen    € 25,-
Fyrstens palads i Monaco        € 10,-

Afgange og priser

Afrejse Rejsemål Hotel Ledige pladser Fra pris
5 / 5 Ligurien fra Bornholm
Hotel Mayola Mere end 8 6.999,- Bestil

Hotel

Hotel Mayola

Hotel Mayola

***
Hotel Mayola 3* ligger smukt lige ned til vandet, med gode muligheder for at bade. Hotellet har swimmingpool, terrasse og snackbar. Typisk italiensk indrettede værelser, alle med TV, fønt...
EmediateAd