Skip to main content

Ligurien – Den italienske Riviera, 10 dage

Oplevelser i 7 lande på 10 dage

”Blomster Rivieraen” og San Bartolomeo al Mare er med baglandets maleriske bjerge og olivenlunde – vores smukke udgangspunkt for mange spændende oplevelser.
En ferie, hvor den italienske natur og kultur, det milde klima og de behagelige aftener vil sikre en afslappet stemning.
På denne rejse har vi valgt at bo på Hotel Mayola, som er centralt beliggende midt på strandpromenaden med Middelhavets ”rolige” vand som romantisk baggrund.

Højdepunkter
✓ ”Riviera dei Fiori” Blomsterkysten
✓ Fyrstendømmet Monaco
✓ De Liguriske Alper
✓ Middelalderbyen Cervo
✓ Genova
✓ Provence
✓ Gorges du Verdon

Program dag for dag
1. dag - Afrejse mod syd
2. dag - Liechtenstein og Schweiz
3. dag - Posletten, Genova og Ligurien
4. dag - Middelalderbyen Cervo
5. dag - Monaco og Monte Carlo
6. dag - Middelalder og lokale specialiteter
7. dag - Lokalt marked og San Remo - Italiens Monte Carlo
8. dag - Provence, Rounte Napoleon og Gorges du Verdon
9. dag - Grenoble og Annecy
10. dag - Rejsens sidste dag

Hurtigsøgning

Dagsprogram

1. dag: Afrejse mod syd
Efter opsamling går turen via Hamborg, Hannover, Kassel til Fulda området, hvor middag og overnatning venter.

2. dag: Liechtenstein og Schweiz
Videre sydpå gennem Tyskland, Østrig, forbi Bregenz og Bodensøen til det smukke Schweiz. Efter en pause i Liechtensteins hyggelige hovedstad, Vaduz, fortsætter vi gennem Schweiz. Vi passerer San Bernardino passet, gennem den syv km lange tunnel, og når sydsiden af Alperne. Sidst på eftermiddagen ankommer du til Lugano / Milano området, hvor du overnatter.

3. dag: Posletten, Genova og Ligurien
Forbi Milano, over Posletten og videre til Genova, der er én af Italiens mest betydningsfulde havnebyer. Det var herfra Christoffer Columbus sejlede ud på sin store opdagelsesrejse i 1492, da han fandt søvejen til Amerika. Hele det store havneområde er meget smukt restaureret. Efter en rundvisning til nogle af byens mange seværdigheder, kører vi langs med Middelhavskysten til vores hotel i San Bartolomeo al Mare. Her bor du de næste 5 nætter.

4. dag: Middelalderbyen Cervo
Dagen står i afslapningens tegn. Der er flere muligheder som f.eks. indkøb, vandreture eller en tur på stranden. Om eftermiddagen besøger vi den lille antikke bjerglandsby Cervo, som vi kan se fra strandpromenaden. Der bliver mulighed for at nyde en forfriskning på en hyggelig bar med en dejlig terrasse, og udsigt over Middelhavet.

5. dag: Monaco og Monte Carlo
I dag skal du besøge det lille, fantastiske fyrstendømme Monaco. Du besøger slottet og overværer vagtskiftet, går en tur i den gamle romantiske bydel og nyder den smukke park. Der bliver tid på egen hånd i byen til frokost og indkøb, og ikke mindst til at nyde landet. Vi kører naturligvis med bussen ad den berømte ”Formel 1-rute”. For de modige, bliver der mulighed for at prøve lykken på rouletten i Casino Monte Carlo.

6. dag: Middelalder og lokale specialiteter
En flot tur venter dig i De Liguriske Alper, hvor vi besøger den gamle middelalderby Pieve de Teco. Herefter besøger vi den gamle olivenolie mølle i landsbyen Borgomaro, hvor du spiser frokost og smager den lokale vin. En rigtig dejlig oplevelse for både øjet og ganen.

7. dag: Marked i Imperia og San Remo - Italiens Monte Carlo
I Imperia San Remo stammer oprindeligt fra en gammel fiskeby og er ikke kun kendt som blomsterbyen, men også for at være målby for det prestigefyldte cykelløb Milan-Sanremo, og den årlige Sanremo Musikfestival. Specielt i den gamle bydel La Pigna, venter oplevelserne i de stejle gader med overdækkede passager og små torvepladser.

8. dag: Provence, Rounte Napoleon og Gorges du Verdo
Vi tager afsked med Ligurien, men flere oplevelser venter forude. Ved Cannes kører vi ind på Route Napoleon og forbi Grasse kommer vi videre nordpå, inden vi svinger mod vest, og kommer ind i det pragtfulde og betagende Gorges du Verdon, Frankrigs svar på Grand Canyon. Den flere hundrede meter dybe slugt er opstået, ved at floden Verdon har skåret gennem klipperne. Vi kører langs kanten på sydsiden af slugten og holder selvfølgelig fotostopundervejs. Verdon floden løber ud i den kunstige sø, Lac de Sct. Croix. Vi kommer forbi Moustiers, der er berømt for sin fajance, og i en af de små byer bliver der pause. Forbi Manosque og Sisteron, gennem lavendelmarker og bjerglandskaber kommer vi frem til området ved Gap, hvor vi skal overnatte. (Ruten er med forbehold for at Route Napoleon gennem Grasse er åben for busser)



9. dag: Grenoble og Annecy
Fra Gap kører vi over Col Bayard og kommer også gennem Grenoble ved foden af Alperne. Ved frokosttid kommer vi til Annecy, som ligger smukt placeret med søen og bjergene som baggrund. Byens vartegn kaldet ”det gamle fængsel” er blandt de mest fotograferede monumenter i Frankrig. Byen er absolut et besøg værd. Turen fortsætter via Genéve langs Lac Leman til Lausanne og frem til Basel, hvorfra vi når ind i Tyskland, hvor vi overnatter.

10. dag: Rejsens sidste dag
Mætte af indtryk og fantastiske oplevelser er vi klar til at tage fat på rejsens sidste etape, der bringer os hjem til Danmark og vores hjembyer.

DIVERSE
I Tyskland, Østrig, Italien, Frankrig og Monaco benyttes Euro og schweizer franc i Schweiz og Liechtenstein.

Entreer på udflugter (ca. priser):
Vin og frokost på oliemølle € 30,-
Fyrstens palads i Monaco € 10,-

Enkeltværelsestillæg på kr. 1.800,-

Kort

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.