London

- storby der sprudler af historie og stemning
 

London tilbyder noget for alle. Byen er et mekka for show, musical og teaterentusiaster. Historiske bygninger, kirker, spændende museer, imponerende slotte med smukke parker - det hele findes i London. Dertil hyggelige markeder og trendy butikker samt et sydende natteliv. Hvad med en pint på pubben eller afternoon tea? På en storbyferie til London findes noget for enhver smag. I det kulinariske hjørne er der utallige muligheder. Her findes restauranter fra alle  verdenshjørner, og maden er oftest veltilberedt og autentisk. Du skal selvfølgelig også prøve den engelske klassiker fish’n chips. Få stort udbytte af London med vores dygtige danske lokalguide, som giver en flot og fyldig byrundtur til mange af byens store seværdigheder. Oplevelsen af ”The Streets of London” er en seværdighed i sig selv.

Rejsen kan arrangeres med enten fly, skib eller bus.

Højdepunkter
• London Eye - se seværdigheder fra luften
• The Shard, højeste bygning i EU
• Byrundtur - kørende og gående
• Buckingham Palace - dronningens residens
• Westminster Abbey og St. Paul’s Cathedral
• Change of the Guards - paradepladsen ved Whitehall
• Covent Garden med markeder, shopping og spisesteder
• Oxford Street - mekka for shopping
• Teaterbesøg og musicals
• Windsor Castle

Dagsprogram

Rejsens forløb

Udrejse:
Direkte fly fra København, Billund eller Aalborg til en af lufthavnene i London. Eller DFDS Esbjerg til Harwich med overnatning om bord, næste dag med bus til London. Alternativ med bus til mellem overnatning i Tyskland/ Holland, næste morgen via Eurotunnel ved Calais under Den Engelske Kanal til Folkestone. Vi ser Dovers hvide klipper, og den prægtige katedral i Canterbury, inden vi når London.

Under opholdet: Udflugtsprogram

Hjemrejse: Samme rute som på udrejse.

Forslag til udflugter

Den store byrundtur
Heldagsudflugt med bus til Londons mange spændende kvarterer og seværdigheder som Houses of Parliament, Big Ben, 10 Downing Street, Tower of London, charmerende St. James’s Park til Buckingham Palace, St. Paul’s Cathedral og meget mere. Byrundturen giver det store overblik af millionbyen.

Riverside London med London Eye og Tate Modern
Med ”The Tube” (undergrundsbanen) tager vi fra hotellet til Westminster Abbey. Herfra spadserer vi til London Eye - det berømte pariserhjul. Videre langs Themsen til Royal Festival Hall og Tate Modern, museum for moderne kunst beliggende i et spændende ombygget kraftværk. Gratis entré, såfremt der ikke er særudstilling. Udsigten fra Shard vil virkelig tage pusten fra de fleste. Et fantastisk ”view” over London fra byens højeste nye attraktion. For de tørstige afslutter vi turen ved pub´en The Anchor, hvor Shakespeare og Dickens plejede at komme.

London på egen hånd
Der er mange muligheder. Sejltur på Themsen fra Westminster til Tower. Besøg et af de mange gratis museer, som London er så berømt for, shopping tur på Oxford Street, eller besøg i stormagasinet Harrods, som altid er en oplevelse værd. Se nedenfor under top attraktioner for de mest populære besøg og attraktioner.

Musical i Londons Westend
Der er altid mange spændende og forskellige musicals, og flere har kørt i mange år som Phantom of the Opera, We Will Rock You, Lion King og Mamma Mia. Vi sørger for bestilling af billetter.

Windsor Castle
Windsor Castle er verdens ældst, beboede kongeslot, og vi kan arrangere besøg i det flotte slot. Besøget inkluderer også Queen Mary’s Dolls’House, verdens mest berømte dukkehus.

Top attraktioner i London
Madame Tussauds
Tower of London og Tower Bridge
Buckingham Palace
Westminster Abbey
St. Paul’s Cathedral
Piccadilly Circus
Trafalgar Square
British Museum
Change of the Guards
National Gallery
National History Museum
London Eye
The Shard
Covent Garden
Oxford Street