Skip to main content

Norge - Unik rejse med tog

Togrejse på Bergensbanen
Fjord på togrejsen
tog på Flåmbanen
tog på Flåmbanen
træhytte i Bergen
Togrejse på Bergensbanen
Togrejse på Bergensbanen
Bergen fra Togrejse i Norge

Kom med på en fantastisk drømmerejse til Norge, hvor oplevelserne står i kø. Dybblå fjorde snor sig ind i bjergmassivet, mens de stejle fjelde med fossende vandfald er et enestående syn for øjet. Med tog og båd oplever vi den storslåede panoramaudsigt fra første parket. Vi skal nemlig køre på to af de smukkeste togstrækninger i hele verden - Flåmbanen og Bergensbanen. 

Højdepunkter
✓ En særlig drømmerejse med et væld at naturskønne oplevelser
✓ Oplev Bergensbanen og Flåmbanen
✓ Dansk rejseguide på hele rejsen


Dagsprogram
1. dag: Hirtshals - Bergen med Fjordline
2. dag: Ankomst til Bergen - Hansebyen
3. dag: Smuk sejlads udfor Bergen ”Fjordens hjerte"
4 dag:  Sejlads på Nærøyfjorden – Flåm
5. dag: Flåmbanen til Myrdal og videre til Oslo på en af de smukkeste togrejser
6. dag: Hjemrejse fra Larvik

Er arrangeret som læserrejse og kan med abonoment på minimum 1 måned med fordel bestilles på www.Avisfordele.dk

Hurtigsøgning

Opsamling

13.00 - Nyborg, Station Banegårdsalléen 
13.45 - Odense, Parkering Syd, Letbanestation, Søndre Hospitalsvej 25 
14.30 - Fredericia, Banegården 
15.00 - Kolding, Bramdrupdam v. Samkørselspladsen 
16.00 - Vejle, Afkørsel 60 Bilkas parkeringsplads 
16.15 - Horsens, Q8 ved Lund 
16.45 - Skanderborg, ved stationen
17.00 - Aarhus, Samkørselsplads Søften/Lisbjerg 
17.15 - Randers, Pendlerparkeringsplads afkørsel 40
17.30 - Hobro, Afkørsel 35 pendlerparkering 
18.15 - Aalborg, Afkørsel 26 Aalborg Øst pendlerparkering 
19.00 - Hirtshals, Fjordline terminalbygning 

Dagsprogram

  • 1. dag: Hirtshals - Bergen med Fjordline

    Efter endt opsamling starter vores tur mod Norges fantastiske fjorde og fjelde. Ved ankomst til Hirtshals venter Fjordlines komfortable færge på os for at krydse Skagerrak og sejle langs Norges vestkyst op til Bergen. Færgen er moderne og miljøvenlig – drevet på LNG. Ca. kl. 19.00 går vi samlet ombord og bliver indkvarteret i vores kahytter. Vi nyder en flot buffet inkl. drikkevarer ombord i restauranten agterude med panoramaudsigt over havet. Overnatning ombord i dejlige indvendige kahytter.

  • 2. dag: Ankomst i Bergen - Hansebyen

    Tidligt om morgenen lægger færgen til ved Stavanger for et kort stop. Derefter sejler vi indenskærs videre op langs den norske skærgårdskyst, mens vi i ro og mag nyder morgenmaden ombord. Færgen har masser af siddepladser, hvorfra vi kan nyde en rolig formiddag og lade landskaberne passere forbi os. Ved klart vejr har vi endda udsigt mod Folgefonna gletsjer mod bagbord.
    Ankomst til Bergen ved middagstid. Færgeterminalen er midt i byen, så vi begynder straks en byrundtur i den gamle hansestad. Vi besøger Vågen med de gamle hansekontorer på kajen ”Bryggen” samt middelalderfæstningen, Bergenshus. På havnen finder vi også det velbesøgte fiske- og frugtmarked. Vi kører også forbi Festpladsen og teateret samt domkirken og den smukke gamle Mariakirke, hvor mange hansekøbmænd blev begravet. Derudover kører vi gennem de hyggelige boligkvarterer med fine træhuse. Vi afslutter byrundturen med en tur med kabelbanen fra bymidten godt 300 meter op på Fløyen-bjerget. Herfra er en fantastisk udsigt over byen, de 7 bjerge, som omgiver den og ud mod havet. Friske rejsedeltagere kan vælge at gå ned til byen igen - gennem skov og langs bagsiden af husene, som er bygget op ad det stejle bjerg. Middag og overnatning på vores hotel i Bergen centrum.

    tog på Flåmbanen
  • 3. dag: Smuk sejlads udfor Bergen, ”Fjordens hjerte”

    Efter en dejlig morgenmad på hotellet skal vi på en 3 timers sejlads, hvor temaet er dybe fjorde og stejle fjelde. Vi stiger ombord på båden ved Zachariasbryggen, som er beliggende ved det kendte fisketorv i Bergen. Når vi sejler ud, får vi mulighed for at se Bergen fra søsiden med Gamle Bergen og resten af havneområdet. Vi sejler herefter videre ud under Nordhordalandsbrua og ind i den 27 kilometer lange Osterfjorden i Hordaland. Længst inde i den dybe fjord ligger Modalen, som med sine få hundrede indbyggere er den næst mindste kommune i Bergen. Vi sejler videre mod Mostraumen, hvor vi på vejen passerer vandfaldet Fossefall. På turen får vi også mulighed for at smage på det kolde fjeldvand, før vi vender rundt og sejler samme vej tilbage via Modalen. Resten af dagen er til egne oplevelser, og der er nok at tage sig til i den smukke, gamle by med de verdensberømte attraktioner. Gå f.eks. en tur ved den maleriske havnefront eller besøg fiskemarkedet, som blot ligger et stenkast fra Bryggen. Fiskemarkedet har siden 1276 sørget for, at fiskene blev solgt til indbyggerne i byen. I dag er markedet ét af de mest besøgte i Norge, og udover fisk sælges også souvenirs, grønt og frugt. I byens midte findes også Norges ældste varehus, ”Kløverhuset”, som blev etableret i 1552, og som huser flere spændende forretninger og spisesteder.

  • 4. dag: Sejlads på Nærøyfjorden – Flåm

    Vi forlader Bergen og stiger fra morgenstunden ombord på Bergensbanen, som på en times tid bringer os til Voss. Herfra tager vi bussen videre til Gudvangen, som ligger allerinderst i den smalle Nærøyfjord. Nærøyfjorden er en arm i den store Sognefjord, som blev dannet under istiden, og som strækker sig 200 km ind i landet. Nærøyfjorden er optaget på UNESCO’s World Heritage List som eksempel på et typisk fjordlandskab med 1000 m stejle fjeldsider, vandfald og små gårde både langs vandet og højt oppe i fjeldene. Vi går ombord på katamaranen, der på et 2 timers cruise tager os gennem Nærøyfjorden og ind i Aurlandsfjorden til Flåm - endnu en hyggelig fjordby omgivet af stejle fjelde. Vi ankommer til Flåm ved middagstid, hvor der vil være tid på egen hånd til at udforske den hyggelige by. Gør et besøg på en af de gode restauranter, som tilbyder lokal, traditionel mad, så som laks, lam, gedeost og tørret skinke eller besøg det interessante Flåmsbana-museum med fine, historiske udstillinger om det store ingeniørarbejde i forbindelse med anlægningen af banen.
    I byen finder I også et af de meste succesfulde mikrobryggerier i Norge, ”Ægier”, som er et besøg værd. Bryggeriet er i dag én af de største turistattraktioner i Flåm. Byggestilen er inspireret af nordisk mytologi og bygningens udseende minder meget om en stavkirke. For de mere aktive findes også smukke vandreture i området. Middag på hotellet. (På afrejse i juni er der tog til Myrdal og overnatning i Geilo)

  • 5. dag: Flåmbanen til Myrdal og videre til Oslo på én af de smukkeste togrejser

    Efter morgenmad på hotellet tager vi den berømte Flåmsbane til Myrdal. Flåmbanen er én af de 10 flotteste togrejser i verden og én af de stejleste i Europa! Flåmsbanen er en sidebane til togbanen Oslo-Bergen og stod færdig i 1947. På den ca. 20 kilometer lange togtur kommer vi til at opleve noget af den smukkeste norske natur.
    Ved ankomst til Myrdal, som ligger ca. 866 m over havet, står vi på Bergensbanen for vores videre rejse mod Oslo. Toget mellem Oslo og Bergen er måske én af de mest populære og naturskønne jernbaner i Norge. Ved ankomst til Oslo bliver vi indlogeret på et centralt placeret hotel, mellem stortinget og banegården. Herefter vil der være mulighed for en gående byrundtur i den smukke hovedstad, hvor vi ser den store gågade Karl Johan, Oslo Rådhus og Akeres brygge ved havnen. (På afrejse i juni er der afgang fra Geilo)

  • 6. dag: Hjemrejse fra Larvik

    Efter morgenmaden sætter vi os ud i bussen og kører en kort orienterende byrundtur i Oslo, inden vi sætter kursen mod Larvik, hvor færgen afgår først på eftermiddagen. Ved ankomst til Hirtshals venter bussen, som transporterer os tilbage til vores hjembyer. Middag på færgen.

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejsemålLedige pladserFra pris
18/5TogUnik togrejse i Norge med Bergensbanen og Flåmbanen - to af verdens smukkeste togstrækningerFuldbooket, venteliste12.495,-Send forespørgsel
8/6TogUnik togrejse i Norge med Bergensbanen og Flåmbanen - to af verdens smukkeste togstrækningerFuldbooket, venteliste12.495,-Send forespørgsel
22/6TogUnik togrejse i Norge med Bergensbanen og Flåmbanen - to af verdens smukkeste togstrækninger812.995,-Bestil
8/9TogUnik togrejse i Norge med Bergensbanen og Flåmbanen - to af verdens smukkeste togstrækningerMere end 812.995,-Bestil

Information


 

Hotel

Destinationshotel

Norge med tog (Hotelliste)
Vi bor på gode hoteller, som alle har en god beliggenhed i forhold til dagsprogrammerne. Middagen er en 2-3 retters menu eller buffet. Morgenmadsbuffet alle dage.
Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.