Skip to main content

Passionsspil i Oberammergau

Kulturrejse til Oberammergau 2020
De verdensberømte Passionsspil i bayerske Oberammergau opføres kun hvert 10. år og første gang var i 1633. Et enestående spil som siden gennem århundreder har været opført af befolkningen i Oberammergau. I år er det 42. gang de står bag opførelsen.
Kunne du tænke dig at være en del af oplevelsen i Oberammergau, så har du hermed muligheden for at komme på en informationsfyldt kulturrejse. Sognepræst Arne Holst-Larsen, Brande, er rejseleder. 

PANTER REJSER ANBEFALER
✓ Passionsspil i Oberammergau
✓  München - Bayerns metropol
✓  De historiske byer Fulda og Leipzig
✓  Detaljeret program følger fra rejseleder og sognepræst Arne Holst-Larsen

Program dag for dag
1. dag: Afrejse og Fulda
2. dag: Bayern og München
3. dag: München - Bayerns metropol
4. dag: Bayern, Zugspitze og Oberammergau
5. dag: Passionsspil i Oberammergau
6. dag: Sachsen og Leipzig
7. dag: Hjemrejse 

 

Hurtigsøgning

Dagsprogram

1. dag: Udrejse og Fulda
Efter opsamlinger kører vi over grænsen forbi Hamburg og Hannover med ankomst ud på eftermiddagen til den smukke barok- og bispeby Fulda i Hessen. Byen er kendt for, at ”Tysklands apostel”, Bonifatius (Tysklands svar på danske Ansgar) grundlagde et kloster her som et led i at gøre Tyskland kristent. Vi tager på byvandring inden aftensmaden. Blandt andet besøger vi domkirken i byen, Sankt Salvator. Overnatning i Fulda

2. dag.: Bayern og München
Vi fortsætter sydpå forbi Nürnberg mod München, hvor vi bor de næste 2 nætter. Vi er fremme midt på eftermiddagen, så der bliver tid til byrundtur i bussen og til at udforske den hyggelige by på egen hånd.

3. dag: München - Bayerns metropol
Vi kigger nærmere på München, en af Tysklands rigeste byer, hjemsted for koncerner som BMW og Allianz, der har lagt navn til Bayern Münchens nye hjemmebane. München er også modsætningernes by: Nazisternes arnested og stedet hvor søskendeparret Scholl ydede moralsk modstand mod regimet. Vi besøger stederne. Et besøg på Neue Pinakothek – én af Münchens prægtige kunstsamlinger - ligger ligesom den bayerske kongens tidligere residens lige for.

4. dag: Bayern, Zugspitze og Oberammergau
Afgang fra München. Vi besøger Tysklands højeste punkt, Zugspitze, inden vi ankommer til Oberammergau, en fortryllende by i Oberbayern på 5500 indbyggere, der for en stor del selv medvirker i passionsspillene. (Værelser er på ikke samlet på et hotel)

5. dag: Passionsspil i Oberammergau
Den store dag i den lille sydbayerske by Oberammergau, hvor vi skal overvære det imponerende passionsspil. I 1634 lovede befolkningen at opføre denne levendegørelse af de sidste dage i Jesu jordiske liv, da de var kommet frelst igennem en pestepidemi. Siden den tid har befolkningen på stedet opført Jesu Kristi Lidelseshistorie, fra 1680 hvert 10. år. Opførslen strækker sig fra først på eftermiddagen og til sidst på aftenen og kendetegnes ved imponerende optrin. Indimellem nyder vi den egenartede stemning i byen. Der er også mulighed for at besigtige museet for passionsspillene og nyde de rigt bemalede huse.

6. dag: Sachsen og Leipzig
Leipzig er den største by i delstaten Sachsen. I DDR-tiden var byen Tysklands næststørste. I dag er byen en vigtig handels- og industriby. Vi ankommer først på eftermiddagen til Leipzig på mange måder Johann Sebastian Bachs by. Vi tager på rundtur i byen og besøger selvfølgelig Thomaskirche, hvor Bach havde sit virke som organist. Det var i Bachs Leipzigår, at kristne storværker som Juleoratoriet, Matthæuspassionen og Johannespassionen kom til verden.

7. dag: Hjemrejse
Fra Leipzig sætter vi kursen nordpå og kører via Magdeburg og Braunschweig til den dansk/tyske grænse og derefter hjem til afrejsestedet.

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.