Østrig fra Bornholm

Med sine sneklædte bjerge, grønne dale, brusende vandfald og romantiske byer tiltrækker Tyrol hvert år turister fra hele verden. Tyrol er med andre ord indbegrebet af hyggelig ferie i smukke omgivelser. Vi skal bo i den hyggelige by Westendorf.

De høje bjerge ”Wilder Kaiser” og ”Kitzbüheler Horn” danner den mest betagende baggrund for denne del af skønne Tyrol.

PANTER REJSER ANBEFALER
• Glæd dig til en festaften med Alpenspektakel
• Oplev det smukke Krimmler vandfald
• Bliv bjergtaget af den flotte natur

Status:
Udsolgt

Dagsprogram

Hent program

1. og 2 dag: Afrejse til Tyrol
Efter opsamling kører vi til færgen hvor vi sejler til Sassnitz. Herfra kører vi til Midttyskland for overnatning. Vi fortsætter gennem det smukke sydtyske landskab og ankommer midt på eftermiddagen til hotellet, hvor vi skal bo de næste fem nætter. Efter middagen er der hyggeligt samvær.

3. dag: Käsealm og festlig aften med Alpenspektakel
Formiddagen bringer os op i højderne til en såkaldt alm. I osteriet hos Kasplatzl laver man ægte alpeost. Mulighed for rundvisning med smagsprøver. Også tid til at nyde den flotte udsigt og frokosten. Resten af dagen er til egne oplevelser. Aftenens underholdning sørger Alpenspektakel for. De er kendte langt ud over de hvidklædte alpetinder for deres lystige musik og deres underholdende sceneoptræden. I Westendorf er de festlige og utrættelige østrigske spillemænd på hjemmebane.

4. dag: Kitzbühel og Tyrols fantastiske bjergverden
Vi nyder formiddagen i vores by og på hotellet. Omkring frokosttid kører vi til den mondæne by, Kitzbühel. Man kan herfra tage svævebanen op til Hahnenkamm-bjerget og nyde en formidabel udsigt over Tyrols fantastiske bjergverden.

5. dag: Krimmler vandfaldet
Efter en god nats søvn venter en herlig panoramatur os i dag - først forbi Kitzbühel og ad Felbertauervejen op på Pass Thurn, hvor vi nyder udsigten mod Grossglockner. Videre langs bjergkæden Gross Wenediger til Krimmler vandfaldet, der er det højeste i Europa. Vi fortsætter op mod Gerlospasset og kører ind i den berømte Zillertall. En udflugt spækket med de mest spektakulære udsigter og de skønneste naturoplevelser.

6. dag: Innsbruck og Swarovskis verden
Vi kører til Innsbruck, hovedstad i delstaten Tyrol og i 1976 vært for vinterolympiade. Byen ligger ved floden Inn, heraf navnet og er både en populær sommer og vinterdestination. Byen har mange ældre bygninger, herunder den franciskanske kirke, Hofkirche og fyrsteboligen fra det 15. århundrede med sin berømte balkon og Det Gyldne Tag, efter oplevelserne i byen skal vi op på Bergisel, hvor vi skal besøge Tirol Panoramamuseum med bl.a. det fantastisk flotte Riesenrundgemälde. Et fantastisk panoramabillede der på et næsten 1.000 m² område i 360-grader viser den tyrolske kamp for frihed 13. august 1809.
Hvis der er nogen der ønsker det er der også mulighed for at besøge Bergisel Skihop, og opleve den betagende udsigt over Innsbruck, tårnet, med restaurant "Bergisel Sky", og udsigtsterrasse er let tilgængelige via to elevatorer.
Herefter besøger vi i Wattens ”Swarovskis fantastiske Krystalverden. Her oplever du tusinder af krystaller, lys og farver - en storslået oplevelse.

7. dag: Farvel Tyrol
Vi tager afsked med vores dejlige hotel. Med passende pauser undervejs ankommer vi til overnatningshotellet i Midttyskland sidst på eftermiddagen.

8. dag: Berlin
Efter en god nats søvn fortsætter videre nordpå. Hvis tiden tillader det tager vi en hurtig byrundtur i Berlin, ind vi kører til vores sidste hotel mellem Berlin og Østersøen.

9. dag: Sassnitz – Rønne
Efter morgenmaden fortsætter vi det sidste stykke til færgen i Sassnitz. En spænende og oplevelsesrig rejse lakker mod enden.

DIVERSE
Der anvendes Euro i Tyskland og Østrig.

Enkeltværelsestillæg på kr. 775,-

Hotel

Hotel Jakobwirt, Westendorf

Hotel Jakobwirt, Westendorf

****
Hotel Jakobwirt er et 4* hotel i hjertet af Westendorf. Fra den solrige terrasse er der udsigt over den maleriske Brixendal og i baggrunden de imponerende Kitzbüheler Alpen. Wellness område...
EmediateAd