Skip to main content

Gråstens Slots- og køkkenhave

Sønderjyske perler med Club Nord
Tag med til en af Danmarks smukkeste og måske mest harmoniske haveanlæg: Gråsten Slotshave med et væld af farver, dufte og vidunderlig stemning.
Vi oplever også den smukt genetablerede kongelige køkkenhave - en proces, som blev flot beskrevet i 3 TV-udsendelser.
Hvor det nuværende slot står, blev midt i 1500-tallet bygget et mindre jagtslot, som efter flere ombygninger nedbrændte næsten totalt. Derefter stod det nuværende slot færdig i 1759 - opført i tidens dominerende rokokostil.
Man inddeler slottes ejere i følgende: først familien Ahlefeldt, dernæst familien Augustenborg - og senest det danske kongehus. Efter opsamling kører vi mod Gråsten, men undervejs holder vi en kaffe- / toiletpause, inden vi parkerer bussen lige ved slottet.

Højdepunkter
✓  Den smukkeste have – Gråsten Slotshave
✓  Den kongelige køkkenhave med friske frugter og grøntsager
✓  Lækker frokostbuffet på Den Gamle Kro i Gråsten
✓  Haveekspert med hele dagen

Rejseleder
Havehistoriker og rejseleder Ole Fournais er cand.mag. og havehistoriker. Lektor gennem 35 år ved JU - Beder Gartnerskole, hvor et af hovedfagene var ”Havekunstens historie”: primært med fokus på haver fra Oldtid, klostre, renæssancen, barokken - og ikke mindst de senere harmoniske haver i England.

Slotshaven
Den meget anerkendte slotshave - næsten mere kendt end selve slottet - er på ca. 8.500 m2 og var oprindeligt anlagt i barokstil - inspireret af de dengang yderst udbredte franske slotshaver: præget af stram symmetri, geometri og gentagelser af både linjer og af planter.
Med det nybyggede slot omlagde man slotshaven i den nu "nye" stil: den engelske romantiske landskabshave med snoede stier, store plæner i varierede former, en række skovpartier, søer
(ikke bassiner) og vidtstrakte blomsterbede præget af stauder. 
Desuden giver en lang række nu store og markante træer karakter til haven, idet deres kroner danner et fint løv tag og giver let skygge.
Flere områder i haven rummer tætte busketter af rigt blomstrende buske med talrige farver.

Køkkenhaven
Vi besøger også den helt nyåbnede køkkenhave med talrige velplejede spiselige urter og grøntsager plus frugter. Det meget store og tilsvarende dyre projekt med restaurering af køkkenhaven er blevet en særdeles stor succes: anlagt efter datidens idealer for en slotshave med urter sået i lige linjer, frugttræer plantet som espalier - og det meste omkranset af lave stedsegrønne hække.
Efter mange årtiers forfald og manglende gartneres pleje fik styrelsen for de kongelige slotte ved hjælp af fonde skabt en proces med omlægning af det gamle anlæg. 
I stedet har man på meget kyndig vis etableret en helt ny og flot køkkenhave med talrige spiselige planter - både urter og frugter. - En meget inspirerende oplevelse!

Gråsten Slotskirke
Forudsat at den kongelige familie ikke opholder sig på slottet, vil vi også besøge Gråsten Slotskirke. 

Frokost
På Den Gamle Kro i Gråsten 

Godt mætte af blomster, en god frokost og kulturhistorie vender vi hjemad - igen med en kaffe- / toiletpause undervejs.

Godt at vide
Gratis afbestilling indt 4 uger før afgang
Gennemføres ved minimum 35 deltagere

Hurtigsøgning

Opsamling

Opsamling
06.00 Frederikshavn – Busterminal, Havnepladsen
06.35 Hjørring – A-Z A.F.
06.55 Brønderslev – Ved Banegården
07.25 Hjallerup – Frakørsel 16, P-plads, Hjallerup/Dronninglund
07.45 Bouet – Kvickly, P-plads
08.00 Aalborg – Thomas Boss Gade, v/Sauers Plads
08.25 Støvring – Hobrovej, Shell
08.45 Haverslev - Industriparken 2, Circle K
09.05 Hobro - H. I. Biesgade, Busterminal

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.