Svalbard

Jagten på nordlys og isbjørne

Find din indre eventyrer frem! På denne rejse tager vi dig med på spændende udflugter, og på jagten efter nordlyset.

Du får rig lejlighed til at opleve Svalbards storslåede og kontrastfyldte natur på tætteste hold. Det rå arktiske landskab byder på smukke fjorde, store gletsjere og et imponerende dyreliv – blandt andet sæler, rensdyr og ikke mindst de majestætiske isbjørne. Der er flere isbjørne end mennesker på Svalbard, så der er god mulighed for, at du kan få et glimt af det enorme dyr.

Svalbard er jordens nordligste beliggende øgruppe. Et sted med en hel unik natur man ikke finder andre steder i verden. Der er ca. 2.500 fastboede indbyggere på Svalbard, og de fleste af dem bor i øgruppens hovedby Longyearbyen.

PANTER REJSER ANBEFALER
• Husk badetøj – Hotellet har udendørs spabad med udsigt over fjorden
• Besøg Svalbard museum – unik samling af historiske fund.

Pris fra:
12.495,-
Dage:5
• Flyrejse København – Oslo – Longyearbyen t/r • Ophold i dobbeltværelse med bad og toilet • Erfaren dansk rejseleder • 4 overnatninger med morgenmad • 3 x 3-retters middag på hotellet • Udflugt til Camp Barentz inkl. middag og drikkevarer • Hundeslæde tur • Udflugt til Longyear gletsjeren • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer • Afgifter, ansvarsforsikring og bidrag til Rejsegarantifonden
Transportmåde:Ingen transport
Bestil rejse

Dagsprogram

Hent program

1. dag: Afrejse til Longyearbyen
Vi mødes med vores rejseleder i Københavns Lufthavn. Herfra flyver vi via Oslo til klodens nordligste øgruppe, Svalbard. Efter ankomst kører vi med bus til vores hotel, der er beliggende i øgruppens hovedby Longyearbyen. Efter indkvartering er der middag.

2. dag: Jagten på Nordlyset
Efter god tid til den store morgenbuffet på hotellet, vil rejselederen tage dig på en tur rundt i byen. På Svalbard er der flere isbjørne end mennesker, så det er lovpligtig at medbringe en riffel, når man bevæger sig udenfor. I selve Longyearbyen er der sjældent isbjørne. Dagens højdepunkt er uden tvivl udflugten til Camp Barentz, ca. 10 km. fra Longyearbyen. Her er mulighederne for at se nordlys helt optimale, da der ikke er forstyrrende lys fra byen. Vi spiser en god lokal middag her, med drikkevarer, og håber at ”Polar fyrværkeriet” viser sig på himmelen.

3. dag: Hundeslædetur
Hvis heldet ikke var med os i går, får vi i dag endnu en mulighed for at se nordlys. Vi skal på en uforglemmelig hundeslædetur, i det smukke vilde landskab. To på hver slæde, godt pakket ind, har du mulighed for at nyde den vilde natur, mens slædehundene gjalder og trækker afsted med slæden i sneen. På denne tid af året er der et bemærkelsesværdigt fænomen over Svalbard – Polarnatten. Solen er konstant mindst 6° under horisonten, og skinner derfor ikke direkte på Svalbard. Men med solen skjult under horisonten, bliver Lonyearbyen et magisk sted, kun oplyst af gadelamper, nordlys og månen der reflekterer i sneen. Til aften nyder vi en god middag sammen på hotellet.

4. dag: Longyear Gletsjeren
I dag skal vi på en fascinerende udflugt til Longyear gletsjeren, som er beliggende lidt udenfor Longyearbyen. Vi kommer hertil med en såkaldt ”Snow Cat”, som er et bæltekøretøj der fungerer som en polar bus. Vi skal på opdagelse under isens overflade, og bevæger os ned i de imponerende is-huler. Udstyret med pandelampe, går vi langs passagerne, under isen, som er skabt af smeltet vand. En enestående oplevelse af fascinerende formationer af sten og is. Turen er ikke egnet for gangbesværede eller folk med klaustrofobi. Tilbage på hotellet kan dagens oplevelser vendes, mens vi nyder en 3-retters middag.

5. dag: Hjemrejse
Efter morgenmaden er det tid til at forlade hotellet. Du bliver afhentet af en bus, som kører til lufthavnen. Herfra flyves via Oslo til København.

DIVERSE
På Svalbard benyttes norske kr.

Enkeltværelsestillæg på kr. 1.240,-

Afgange og priser

Afrejse Rejsemål Hotel Ledige pladser Fra pris
14 / 1 Svalbard
Radisson Blu Hotel Spitsbergen Mere end 8 12.495,- Bestil

Hotel

Radisson Blu Hotel Spitsbergen

Radisson Blu Hotel Spitsbergen

***
Radisson Blu Hotel Spitsbergen er verdens nordligste beliggende hotel. Alle værelser har eget bad og toilet, køleskab, TV, skrivebord. Restauranten har panorama udsigt over fjorden, og se...
EmediateAd