Skip to main content

Svalbard: 5 minderige dage

At komme til Svalbard er som at komme til en anden og fascinerende verden. I Ishavet mellem det nordlige Norge og Nordpolen ligger denne ø-gruppe, med storslået arktisk landskab, unikt dyreliv og uendelige horisonter så langt øjet rækker. Her kommer I helt tæt på det bjergrige terræn belagt med sne, imponerende gletsjere, der er opstået af flerårig sne- og isaflejring, permafrost, det arktiske mørke, det dansende flammende nordlys, slædehunde, kulstøv og spor af polarfarere og eventyrere. Derudover vil I opleve sneklædte tinder og glitrende, hvide landskaber – smukt overstrålet af naturens eget lys. Vores base, Longyearbyen, byder på mange oplevelser. Sidst men ikke mindst kan I på rejsen glæde jer til gode restauranter og spisesteder

Højdepunkter
✓ Nordlysaften i Camp Barentz
✓ Hundeslæde i polarnatten
✓ Rundvisning på Svalbard museum
✓ Minebesøg i Gruve 3 
✓ Ølsmagning og historiefortælling på Svalbard Bryggeri

Program dag for dag
1. dag - Ankomst til Svalbard
2. dag - Sightseeingtur og ølsmagning 
3. dag - Hundeslædetur i polarnatten
4. dag - Svalbard Museum og minebesøg
5. dag - Hjemrejse   

Er arrangeret som læserrejse for Jysk Fynske Medier og kan med fordel bestilles på Avisfordele.dk (Kræver abonoment på minimum 1 måned)

Hurtigsøgning

Flytider


Flyrejse fra Kastrup - Longyerabyen (via Oslo) t/r november 2023:
07.00  Afrejse Kastrup
12.25  Ankomst Longyerabyen

14.45  Afrejse Longyerabyen
22:10 Ankomst Kastrup


Flyrejse fra Kastrup - Longyerabyen (via Oslo) t/r februar 2024:
07.00  Afrejse Kastrup
14.00  Ankomst Longyerabyen

14.45  Afrejse Longyerabye
20.10  Ankomst Kastrup

Dagsprogram

  • 1. dag: Ankomst til Svalbard

    Straks efter ankomst til Longyearbyen kører vi til vores Hotel for indkvartering. Vi vil herefter samles til et fælles møde i restauranten på hotellet hvor vi samtidig spiser en god frokost.
    I aften venter uden tvivl en stor oplevelse, når vi tager på udflugten til Camp Barentz, ca. 10 km. fra Longyearbyen. Her er mulighederne for at se nordlys helt optimale, da der ikke er forstyrrende lys fra byen. Vi spiser en god lokal middag her, med drikkevarer, og håber at ”Polar fyrværkeriet” viser sig på himmelen.

  • 2. dag: Longyearbyen i et nødddeskal

    Vi kører rundt i og omkring Longyearbyen; i byens centrum, ind over dalen mod Gruve 7, som stadig er aktiv, og hvor der er et vidt udsyn ud over Adventsdalen, hvor der tit går det særlige Svalbard rensdyr, og videre ud mod flypladsen, via det globale frølager og Gruve 3. Der bliver tid til foto og at nyde udsigten. Chaufføren og rejselederen fortæller om Longyearbyens lokale seværdigheder, historien fra hvalfangst og grube driftens spæde start, til dagens moderne samfund med forskning i arktiske forhold, krydret med lokale anekdoter. Vi nyder den fantastiske natur på Svalbard og der er rig lejlighed til at stille spørgsmål.
    Eftermiddagen er til fri disposition og giver mulighed til udforskning af Longyearbyen i den frostklare Svalbard luft. Hele tiden med et øje på himlen for at fange et pludselig opstået nordlys. Og så er der butikkernes fristelser; norsk strik, friluftstøj, særlige arktiske souvenirs, f.eks. sælskindsvanter. Alt til hyggelige priser. Gode cafeer frister til en varm eftermiddagskaffe eller cacao og nybagte fristelser, pubber - indrettet med minder fra Svalbards historie- byder på drikke og måske en bid mad af arktiske råvarer.
    Inden aftenens middag er der mulighed for at tilkøbe en hyggelig aften på Svalbard Bryggeri. Her får vi halvanden times hygge med historiefortælling og muligheden for at smage på verdens nordligste producerede øl, som er lagret på whiskytønder i en nedlagt grube.
    Senere på aftenen indtager vi middagen på Kroa, endnu et af de gode spisesteder i Longyearbyen.

  • 3. dag: Hundeslædetur i polarnatten

    I dag skal vi ud at opleve den spektakulære polarnat med hundeslæde. På dette tidspunkt på året kan man se Nordlys når som helst på dagen At opleve dette fra en hundeslæde er en helt fantastisk oplevelse. Vi bliver hentet på hotellet og kørt ud til en kennel ca. 12 kilometer udenfor byen. Hundegården ligger ved Adventdalen ved indgangen til Todalen.
    Ved ankomst får vi udleveret varmt tøj (vind- og vandtæt dragt, støvler, hue og handsker) og møder vores pelsklædte venner.
    Vi får en grundig instruktion i hundeslædekørsel og alle som har lyst, hjælper til med at spænde hundene for slæden eller vognen. Herefter overtager vi to og to selv kørslen ud i polarnatten. I løbet af turen vil vi opleve den arktiske stilhed, hundenes kraft og hvis vi er heldige; se det magiske nordlys danse over himmelen. Efter nogle timer i den mageløse natur, omgivet af det hvide vinterlandskab med snedækkede bjerge er vi tilbage i hundegården. Her skal hundene tilbage til deres gårde inden vi hilser på hvalpene.
    Tilbage på hotellet vil eftermiddagen give mulighed for at udforske Longyearbyen på egen hånd inden vi går samlet til Stationen, hvor vi spiser middag sammen.

  • 4. dag: Svalbard Museum og minebesøg

    Vi starter dagen med besøg på Svalbard Museum, et natur- og kulturhistorisk museum, og lærer mere om det lille ørige, som blev opdaget af nederlandske Willem Barents. Han var egentlig på ekspedition for at finde Nordøstpassagen, men så muligheden for at jagte hvaler og startede “det første olieeventyr”. Svalbard Museum er - fuldt fortjent - tidligere blevet kåret til Europas bedste museum af Europarådet.Svalbard Museum viser overskueligt og levende den store historie på dette helt specielle sted. Historien går fra de første hvalfangere i 1600-tallet, de norske pelsjægere og de russiske Pomor folk, mineindustriens begyndelse og Longyearbyens ødelæggelse under 2. Verdenskrig.
    Arktiske dyre- og fuglearter vises i fuld størrelse. Vi ser pelsjægeres små, primitive fangsthytter. De overvintrede på Svalbard, uden kontakt med omverdenen indtil havisen løsnede. Så kunne skibe ankomme til Svalbard om sommeren for at drive hvalfangst. Ganske ubegribeligt for os som på sekundet kan nå jorden rundt på mobilen. Hvalfangsten blev afløst af minedrift, jagten på det sort guld. Og et liv på øer 1000 km fra fastlandet.
    Efter museumsbesøget er der mulighed for at tilkøbe et guidet grubebesøg i Gruve 3. hvor maskiner og udstyr stadig ligger fra da driften blev indstillet i 1996. Denne grube er beliggende lige udenfor byen og er en såkaldt «lavdriftsgrube» hvor arbejdshøjden i gruben var lav og gammeldags metoder blev brugt for at hente kullet. Besøgt giver et stærkt indtryk af hvordan det var at være minearbejder.
    Hvis ikke udflugten til Gruve 3 har interesse, er også tid til at gå videre på opdagelse i Longyearbyen, stadig på jagt efter Nordlys. Der er en pub med enestående portrætter af grubearbejdere, verdens nordligste chocolatier, og … spørg bare rejselederen. En dejlig gåtur til Galleri Svalbard, der viser kunst inspireret af det arktiske. Svalbard Kirke, verdens nordligste, er en lille gåtur væk og et besøg værd. Kirken er et mødested for de lokale beboere, som regel døgnåbent og har kaffe og norske vafler til de vandrende. Og stadig holder vi øje med himlen i håb om dansende nordlys.
    Om aftenen nyder vi en 3-retters middag på Restaurant Polfareren hvis køkken er præget af både det norske, franske og asiatiske køkken.

  • 5. dag: Hjemrejse

    Vi nyder en god morgenmad på hoteller og sidst på eftermiddagen kører vi mod lufthavnen. Ved frokosttid flyver vi med SAS via Oslo til København.

    *OBS: I perioden 01.-05. februar 2024 ligger bryggeribesøget på dag 3. Der er derfor byttet om på eftermiddagens og aftenens program på dag 2 og 3.

  • Tilvalg

    Bryggeribesøg med rundvisning og smagsprøver 449,-
    Udflugt til Gruve 3 800,-

  • Rejseleder Bente Elisabeth Endresen

    I får en erfaren rejseleder med stort lokalkendskab, som brænder for denne del af verden. Bente Elisabeth er vokset op i Nordnorge, i Tromsø, som gennem flere hundrede år var porten til Ishavet. Her fyldte man skibene med proviant, inden man lagde ud på ekspeditioner, tit med lokale skippere, på isbjørnejagt, hvalfangst og overvintring på Svalbard. Så Svalbards og Tromsøs historie er tæt knyttet sammen.
    Bente Elisabeth har i mange år været tilknyttet rejselivet, og arbejder som kunstner med arktiske og nordiske motiver. Udover et utal af maleriudstillinger med tema Natur og Skabelsen, er hun aktiv i projekter hvor kunst og videnskab går i dialog om det arktiske, især med fokus på miljø og klimaforandringer. Tromsø Universitet, som har en arktisk afdeling på Svalbard, er en af samarbejdspartnerne. Hun har et utal af fortællinger fra nord, som hun deler rundhåndet ud af. Og med sit lokalkendskab kan hun vise rundt til de ekstra oplevelser.
    Bente Elisabeth Endresen har rejst meget og i mange lande over stort set hele verden, men har mest sit virke på Nordkalotten og i Arktis. Hun er fra Nordnorge, har boet flere år på Grønland og holder især af den nordiske og arktiske natur. Bente Elisabeth har arbejdet med turisme i mange år og bor nu i Danmark, hvor hun er både fuldtidskunstner og rejseleder på nogle af de destinationer hun holder mest af.

Kort

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.