Sverige- Unik og oplevelsesrig busrejse til glasriget Kosta

Tag med på en oplevelsesrig rejse, som fører os dybt ind i Smålands smukke skove i det sydlige Sverige. Her skal vi besøge den lille by Kosta, som trods sin størrelse byder på unikke oplevelser og omgivelser af den helt store slags. Byen er placeret i hjertet af Glasriget, hvor man siden 1742 har skabt smukt glas på Kosta Glasfabrik - én af Sveriges ældste glasfabrikker.
Der venter os kunst i verdensklasse med det helt unikke glashotel Kosta Boda Art Hotel som vores base. På rejsen kan du på helt nær hold kan opleve, hvordan glasset tager form på Kosta Glasfabrik. Her skal vi også deltage i Hyttsill, som er en gammel, svensk selskabs- og madtradition.
Endelig bliver også tid til at nyde den smukke natur i Kosta Safaripark, hvor vi fra bussen kan være heldige at se bison, dådyr, hjorte og vildsvin.

Højdepunkter
✓ Indlogering på det helt unikke Kosta Boda Art Hotel
✓ Oplev både glaskunst, outlet-shopping, safaripark og IKEA-museum
✓ Middag og Hyttsill med lokale specialiteter

Dagsprogram

1. dag: IKEA-museet i Älmhult og Kosta
Efter endt opsamling kører vi med passende pauser til IKEA-museet i Älmhult. Museet åbnede dørene i juni 2016 og har til huse i det, der engang var det allerførste IKEA-varehus. Store dele af husets ydre er nu blevet restaureret efter gamle tegninger af den lokale arkitekt Claes Knutson, mens indretningen er tilpasset museets aktiviteter og behov.
Vi fortsætter herefter videre til Kosta, hvor der vil være indkvartering på Kosta Boda Art Hotel og lidt tid på egen hånd til shopping. Besøg f.eks. Kosta Outlet med 15 butikker, som er fordelt på 20.000 kvadratmeter og med over 200 internationale varemærker, restaurant, bageri og cafeer. Her finder du det meste til fantastiske priser – særligt nu, hvor den svenske kurs ligger så lavt.
Om aftenen mødes vi og går samlet ned til Kosta Delikatess – Butik & Restaurant, hvor vi får serveret en lækker laksetallerken (tre slags laks med sovs og kogte kartofler). Hvis du er vild med gin, kan restauranten også prale af et af Sveriges største gin-udvalg med over 350 forskellige slags gin. Er du til øl, kan du også få serveret lokalproduceret øl fra Kosta Bryggeriet.

2. dag: Velkommen til Kosta Glasfabrik
Efter en skøn morgenmadsbuffet på hotellet, skal vi opleve glasproduktionen i Kosta på nært hold. Glasværket er det ældste igangværende glasværk i Sverige, og her anvender man gamle, svenske håndværktraditioner. I skæret fra de varme ovne skal vi sammen med vores lokalguide følge produktionen og se den glødende glasmasse tage form. Glasset støbes eller mundblæses, hvorefter det afkøles og males. Nogle glasgenstande bliver også malet på stedet. På Kosta Glasfabrik har nogle af Kosta Bodas farverige designere også deres atelierer. Her arbejder blandt andet Bertil Vallien, Lena Bergström og Kjell Engman i tæt samarbejde med glaspusterne på glasfabrikken. Vi besøger også Kosta Boda Kunstgalleri, hvor vi har mulighed for at se de aktuelle udstillinger.
Efterfølgende vil der være tid på egen hånd til besøg i fabriksbutikkerne for Kosta Boda, Ittala og Örrefors. Tiden kan også nydes i hotellets unikke spa, som tilbyder massage samt krops- og ansigtsbehandlinger. Her har du bl.a. også adgang til tre indendørs- og to udendørspools (besøget i spa er mod tillæg).
Om aftenen går vi samlet ned til en af fabrikshallerne, hvor vi skal på Hyttsill. Hyttsill er en gammel selskabs- og madtradition, som har sit udspring fra fabrikkens storhedstid. Når dagens arbejde var slut for glasblæserne, kom ovnen i brug til madlavning, og varmen fra ovnene blev til en naturlig samlingsplads. Salte sild og kartofler grilles i asken i kølerøret, hvor glasset tidligere har ligget til afkøling. Ved Hyttsillen mødtes arbejdskammeraterne efter arbejdet med sine familier, jægere fra skoven fra området og vagabonder. Det var ikke unormalt, at 15-20 vagabonder samledes på trækasserne i den varme hytte for at fortælle historier, samtidig med at de spiste lidt mad. Hyttsillen består først og fremmest af saltede sild tilberedt med løg og fløde. Til retten serveres også Isterband (en letrøget grovkornet pølse), saltflæsk og bagte kartofler med kryddersmør. Til dessert serveres der ostekage med syltetøj og fløde. Under aftenen vil der også være underholdning med sang og glasblæsning. Velkommen til en hyggelig festaften i hytten!

3. dag: Kosta Safaripark og hjemrejse
Vi nyder endnu en skøn morgenmadsbuffet på hotellets restaurant. Vi skal herefter på en uforglemmelig naturoplevelse i Kosta Safaripark. Kosta Safaripark er den eneste park i Sverige og verdenen, hvor man kan opleve Europas største landlevende dagdyr i deres helt naturlige miljø. Fra bussen kan vi se både de majestætiske elge, kronhjorte, vildsvin og mufflonfår med sine enorme horn.
Efter besøget kører vi retur mod Danmark med bagagen fyldt af oplevelser.

 

Opsamling

Afrejse:
05.45 - Randers, pendlerplads ved afkørsel 40
06.00 - Aarhus, samkørselsplads Søften/Lisbjerg ved afkørsel 46 
06.20 - Skanderborg, stationen 
06.45 - Lund, Q8 tanken ved afkørsel 56 
07.05 - Vejle, Solkilde Allé 13 (Bilka) ved afkørsel 60 
07.30 - Kolding, Bramdrupdam, samkørselspladsen ved afkørsel 63 
08.00 - Fredericia, banegården på Jernbanegade 
08.20 - Ejby, pendlerplads ved afkørsel
08.45 - Odense, Parkering Syd ved letbanestation på Søndre Hospitalsvej 25 
09.30 - Nyborg, Knudshoved ved Monarch 
09.45 - Korsør, rasteplads ved afkørsel 43 
10.00 - Slagelse, trafikcenter ved afkørsel 39 (bagved) 
10.30 - Ringsted, Klostervangen, bus-parkeringsplads ved Outlet
11.00 - Ølby, Ølby S-station 
11.30 - København, Terminal 3 - Charterbusser 

Hjemrejse:
17.00 - København, Terminal 3 - Charterbusser 
17.30 - Ølby, Ølby S-station 
18.00 - Ringsted, Klostervangen, bus-parkeringsplads ved Outlet
18.30 - Slagelse, trafikcenter ved afkørsel 39 (bagved)
18.45 - Korsør, rasteplads ved afkørsel 43 
19.00 - Nyborg, Knudshoved ved Monarch
19.30 - Odense, Parkering Syd ved letbanestation på Søndre Hospitalsvej 25 
20.15 - Ejby, pendlerplads ved afkørsel
20.45 - Fredericia, banegården på Jernbanegade
21.15 - Kolding, Bramdrupdam, samkørselspladsen ved afkørsel 63 
21.45 - Vejle, Solkilde Allé 13 (Bilka) ved afkørsel 60 kl. 07.05 
22.05 - Lund, Q8 tanken ved afkørsel 56 
22.30 - Skanderborg, stationen 
22.50 - Aarhus, samkørselsplads Søften/Lisbjerg ved afkørsel 46 
23.10 - Randers, pendlerplads ved afkørsel 40 

Kort