Trier, Mosel og Luxemburg

Vi er glade for at kunne prænsetere en ny rejse med Panter Rejser. Foruden et overnatningsstop på et hyggeligt hotel på vejen tilbringer vi 3 nætter i Tysklands ældste by, Trier. Området er kendt for slotte, vin og ikke midst Mosel floden. Unik chance for at opleve hertugdømmet, Luxemborg. 

PANTER REJSER ANBEFALER
✓ Unik rejse
✓ Udflugt til Luxemborg
✓ Alle entreer inklusiv 
 ✓ 3 nætter i Tysklands ældste by, Trier

Program dag for dag:
1. dag: Afrejse
2. dag: Berleburg - Trier
3. dag: Mosel og Bernkastel Kues
4. dag: Luxemborg
5. dag Hjemrejse

Dagsprogram

1. dag: Afrejse
Afgang fra Danmark om morgenen. Vi når vores overnatningshotel i Baunatal lidt sydvest for Kassel sidst på eftermiddagen og efter indkvartering vil der være middag på hotellet.

2. dag: Berleburg - Trier
Efter morgenmaden på hotellet pakker vi bussen og kører videre til Berleburg. Vi ankommer til Berleburg og slottet i Berleburg, der er hjem for den danske prinsesse Benedikte. Slottet drives i dag af afdøde prins Richards og Benediktes søn. Vi skal have en spændende rundvisning på slottet, der ligger i et meget smukt område omgivet af en meget smuk slotshave. Slottet har gennem næsten 750 år været beboet af den samme fyrsteslægt og aktuelt med slægtens seneste overhoved Gustav Frederik Philipp Richard Prinz zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg.  Vi ankommer til vores hotel i bymidten af Trier sidst på eftermiddagen og der vil være lidt tid til at kigge på byen og den hyggelige bymidte med masser af forretninger og cafeer inden vi nyder middagen på hotellet.  

3. dag: Mosel og Bernkastel Kues
I dag skal vi på en lille sejltur på Moselfloden. Vi sejler fra Trier om formiddagen og ankommer til Bernkastel Kues ved frokosttid. Bernkastel Kues er hovedbyen ved Moselfloden med sin hyggelige gamle bydel og de mange hyggelige restauranter. Her vil der være tid til at slappe af og nyde en god frokost og smage på den lokale moselvin. Og måske endda købe lidt med hjem af de dejlige dråber. Bussen henter os efter frokost og kører os tilbage til Trier, hvor der vil være mulighed for lidt shopping inden vi skal nyde middag på hotellet. 

4. dag: Luxemborg
Efter morgenmad på hotellet drager vi til Luxemborg by. Selve landet Luxemborg ligger som en lille enklave mellem Frankrig, Tyskland og Belgien og er et hertugdømme. Vi kører fra Trier til Luxemborg by, der ligger ca. 30 km fra Trier.  Moselfloden danner grænse mellem Luxemborg og Tyskland. På vej til Luxemborg by kører vi forbi området med nuværende og tidligere EU-institutioner. Parlamentsmøder afholdes ikke længere i Luxemborg, men nu kun i Strasbourg og Bruxelles. Luxemborg har i årene efter 2. Verdenskrig udviklet sig til at være et finanscenter for mange udenlandske banker, forsikringsselskaber og holdingselskaber. I Luxemborg by vil vi spadsere en tur gennem den centrale del af byen, hvor også hertugens slot ligger.  Der vil herefter være mulighed for at bevæge sig rundt i midtbyen på egen hånd nogle timer eller nyde en let frokost i centrum af byen. Efter at have nydt Luxemborg by kører vi gennem det dejlige landskab tilbage til den sydlige del af landet og ned til Moselfloden til byen Wormeldange, hvor vi i det lokale vinkooperativ skal have en rundvisning i produktionsfaciliteterne og en vinsmagning. De luxembourgske hvidvine er ikke så kendte udenfor Luxemborg, men kan sagtens konkurrere i kvalitet med nabolandet Tyskland. Efter vinsmagningen kører vi de få kilometer tilbage til Trier og vores hotel. Og igen vil der være mulighed for at hygge sig i Trier inden den sidste middag på hotellet skal nydes.

5. dag: Hjemrejse
Efter morgenmad pakker vi bussen og begiver os nordpå til Danmark. Undervejs vil der være passende med pauser samt mulighed for grænsehandel.

DIVERSE
Tillæg for enkeltværelse kr. 1.050,-
Fast plads i bussen kr. 95,- (bestilles på 7585 7333)

Opsamling

Viborg, Tinghallen (Ekserpladsen) 04:30
Ans Rutebilstation (Søgade 9) 05:00
Silkeborg, Ansvej 98 05:30
Århus, Q8, Ormslevvej 61, Viby 06:05
Horsens, Q8 ved Lund (Vrødingvej 1) 06:45
Vejle, Afkørsel 60, Solkilde Alle 13, bag Bilka 07:05
Kolding, Pendlerparkeringen ved Scandic Kolding 07:30
Hammelev (Haderslev), Afk. 68 v/OK 08:00
Rødekro, Afk. 70 v. Cirkel K 08:20
Fleggaard, Industriweg 27, 24955 Harrislee 09:00

Kort