Dagsprogram

  • 1. dag: Afrejse

    Med afgang tidligt om morgenen går turen forbi Hamburg og Hannover, Gottingen og Kassel til vores hotel. Ankomst til hotellet sidst på eftermiddagen.

    Overnatning og middag på hotellet.

  • 2. dag: Ankomst til Alsace

    Vores tur fortsætter gennem Brdr. Grimm’s land, vi passerer Frankfurt og drejer ind på den tyske del af vinruten. Her gør vi stop i Neustadt an Der Weinstrasse, hvor vi går en tur i de brostensbelagte gader, inden vi sætter kursen mod syd og Colmar, vores hjem de næste 4 nætter.

    Indkvartering og middag på hotellet.

  • 3. dag: Colmar

    Vi har god tid til morgenmaden og dagen foregår med rejselederen i front i Colmar.

    Her starter vi med en rundtur i det lille tog ”Petit Train”. Med sine små gader og velplejede huse er det en fornøjelse at bevæge sig rundt i den charmerende by til fods. Det berømte Maison des Têtes, rådhuset og andre af byens seværdigheder er inden for rækkevidde. Specielt Musée d’Unterlinden med Mathias Grünewalds’ berømte altertavler fra Isenheim er blandt trækplastrene. (Entré ikke inkl.) Der bliver også tid på egen hånd, inden vi om eftermiddagen skal sejle en tur, på floden Lauch, i ”lille Venedig”.

    Colmar er en rigtig hyggelig by, og vi vil spise middag sammen på en lokal restaurant.

  • 4. dag: BjergkædenVogeserne, La Routes de Cretes og GrandBallon

    Vi starter dagen med et spændende besøg ved Hartmannswillerkopf, hvor krigskirkegården Vieil Armand fra 1. Verdenskrig minder om store slag og giver stof til eftertanke.

    Derfra kommer vi til Grande Ballon, det højeste bjerg i Vogeserne 1.424 m.o.h., hvorfra man i klart vejr kan nyde den betagende udsigt over Vogeserne og vinmarkerne. Udflugten fører os videre op i Vogeserne, Alsace´s egen bjergkæde, hvor vi, via passet Col de la Schlucht, kører ad ”Route de Cretes” gennem de flotte landskaber med Alsaces runde bjerge. Vi fortsætter bjergturen gennem den gamle sølvmineby Sainte-Marie-aux-Mines, inden vi via Obernai kører retur til hotellet.

    Middag på hotellet.

  • 5. dag: Route du Vin

    Efter frokost kører vi på den berømte ”Route du Vin”.

    Som en lille eventyrvej ligger Vinruten, der fra gammel tid har forbundet de mindre byer med hinanden. Byerne
    var dengang udsatte og lå på en befærdet rute. Derfor er der ofte bymure omkring de maleriske småbyer. I dag hilser de små vinstuer og kølige kældre os velkomne. Undervejs besøger vi en lokal vinbonde for at høre om og smage på egnens produkter.

    Dagen slutter af tilbage i Colmar med middag hotellet.

  • 6. dag: Mod nord

    Vi sætter kursen forbi Strasbourg og inden længe ankommer vi til Domkirkebyen Worms, som vi kigger lidt på, inden vi fortsætter til vores overnatnings hotel i Midttyskland, hvor middagen venter.

  • 7. dag: Hjemrejse og Holbøl Landbohjem

    Vi kører det sidste stræk hjem til Danmark. Inden vil der være tid til grænsehandel og aftensmad på Holbøl Landbohjem. Vi forventer at være i Varde midt på aftenen.