Vi rejser med fly fra Danmark til England med ankomst ca. kl. 22:15 lokal tid i Manchester lufthavn.
Herefter går tuen med transfer til hotellet.
Efter morgenmad mødes vi med vores chauffør i hotellets lobby.
Vi starter med Først på dagsordenen er en kort panoramisk rundtur i Manchester, hvor vi ser seværdigheder som rådhuset, Manchester Cathedral og John Rylands Library.
Herefter går turen videre til musikbyen Liverpool, hvor vi besøger Beatles Story Museum. Efter indkvartering på hotellet i Liverpool slutter dagen med et aftenbesøg på den legendariske Cavern Club, Beatles' "stamklub"!
I dag starter vi med at besøge den historiske by Chester. Byen Chester er hjemsted for en af de bedst bevarede bymure i landet. Chester Cathedral (mulighed for et besøg på egen hånd) er også imponerende set fra afstand.
Efter lidt tid på egen hånd i byen kører vi videre til Arley Hall, hvor vi skal udforske det imponerende haveanlæg, der er kendt som "et af de smukkeste i landet". Selve bygningerne på Arley Hall er regelmæssigt kulisse for film og serier, såsom Netflix-hittet "Peaky Blinders".
I typisk engelsk stil afslutter vi eftermiddagen med at få en "cream tea", som der serveres scones, søde småkager med marmelade, fløde og te. Vi afslutter dagen med at køre tilbage til hotellet i Liverpool.
På denne turens fjerde dag tager vi til Heysham, hvorfra vi har en ca. 3-timers færgeoverfart til øen Isle of Man.
Øen i Det Irske Hav er et populært rejsemål på grund af sit varierede landskab og kulturelle rigdom. Ligesom Kanaløerne er Isle of Man ikke en del af Storbritannien, men er et område med selvstyre under den britiske krone. Mens vi er på Isle of Man, vil vi have tid til egne oplevelser som f.eks. at udforske øens hovedstad, Douglas eller tage en afslappende gåtur langs strandpromenaden.
Sidst på eftermiddagen har vi indkvartering på hotellet i Douglas, og vi mødes til fælles middag.
Straks efter morgenmad skal vi på nye oplevelser. I dag kører vi med Isle of Man Steam Railway til den sydlige del af øen. Vi står af toget i Castletown, den tidligere hovedstad på Isle of Man, og besøger Castle Rushen, der er kendt som et af de bedste eksempler på middelalderlige slotte i Storbritannien.
Dagens udflugt fortsætter til øens sydligste punkt, The Sound. Hvis vejret er godt, er her tid til en skøn spadseretur langs kysten.
Vi slutter om eftermiddagen på friluftsmuseet Cregneash, hvor vi lærer mere om traditionerne og livet på øen.
Om aftenen er der fælles middag i Douglas.
I dag skal vi udforske den nordlige del af Isle of Man. Under et kort stop ved Tynwald Hill, et historisk mødested og symbol på uafhængighed, vil vi lære mere om øens unikke politiske position. I House of Manannan vil du få et indblik i ø-nationens mytologi og kultur fra kelterne til det 20. århundrede. Herfter besøger vi ruinerne af Peel Castle, som ligger i en imponerende position på St. Patrick's Isle og kun er tilgængelig via en dæmning.
Vi slutter dagen af med at tage til kystbyen Ramsey, hvor vi stiger ombord på Manx Electric Railway for at køre langs østkysten tilbage til Douglas.
Om aftenen er der fælles middag i Douglas.
I dag tager vi afsked med den fortryllende ø Isle of Man og vender tilbage til det britiske fastland. Her har vi et stop i Lancaster, hvor der er tid til at opdage den livlige universitetsby og dens rige historie.
Senere på dagen fortsætter vi nordpå til Lake District National Park - et af Englands skønneste områder og landets største National Park med dybe søer, høje bjerge med vandfald og imponerende skovområder.
Der er fælles middag efter indkvartering på hotellet i Cumbria/Carlisle-området.
I dag tager vi på tur til Lake District National Park, hvor vi skal se nærmere på områdets meget smukke og varierede landskab. I Lake District National Park ligger bl.a. Englands største sø Windermere Lake, som er over 18 km lang og helt op til 66,7 meter dyb. For bedre at kunne beundre de omkringliggende bjerge tager vi på en bådtur på selve Lake
Windermere.
Vi afslutter dagen ved at køre sydpå - tilbage til Manchester, hvor vi siger farvel til England og stiger ombord på flyet til Danmark i Manchester lufthavn.