Dagsprogram

  • 1. dag:: Danmark - Linköping

    Efter opsamling krydser vi Øresund via broen eller Helsingør-Helsingborg og nyder de svenske landskaber op til første overnatning ved Linköping.

  • 2. dag:: Stockholm og skærgården

    Vi ankommer til Stockholm, Nordens smukkeste hovedstad, og får tid til seværdigheder, f.eks. det hævede regalskib ”Vasa”, ”Gamla Stan” og Kongeslottet. Ombord på skibet indtager du i godt selskab en overdådig buffet inkl. drikkevarer, mens du nyder udsejlingen gennem den smukke skærgård.

    Stockholm og skærgården
  • 3. dag:: Helsinki til Jyväskylä

    Morgenbuffet på skibet - med endnu en betagende skærgård som udsigt. Vi går i land i Helsinki og ser kontrasten mellem Uspenskikatedralen og byens domkirke. Du besøger også Sibelius-monumentet og den unikke tempelkirke. Midt på eftermiddagen kører vi til overnatning udkanten af Jyväskylä, den berømte arkitekt Alvar Aalto’s hjemby.

    Nordkap Lofoten Helsinki Panter Rejser
  • 4. dag:: ”De 1000 søers land” og Lapland

    På snørklede veje oplever du skønheden i ”De 1000 søers land”. Nord for Oulo kommer det øde Lapland os i møde med store vidder og imponerende udsigter. Syd for Polarcirklen overnatter vi i Rovaniemi, og fornemmer for første gang Nordens helt specielle lys.

  • 5. dag:: Polarcirklen krydses

    I Rovaniemi findes det dansk byggede Arktikum, hvor samernes spændende historie er smukt præsenteret. Vi krydser Polarcirklen første gang, gør holdt i Julemandens og rensdyrenes rige og spotter rener i store flokke. Vi overnatter ude i ”ingenting” sammen med alle de andre ”Nordkapfarere” i byen Saariselkä.

    Polarcirklen krydses
  • 6. dag:: Samernes land og Nordkap

    I samernes norske hovedstad Karasjok får du et enestående indblik i samerkulturen i det lokale museum. Næste stop er Magerøyøen, hvor selve Nordkap-klippen ligger. Efter indkvartering i Honningsvåg/Magerø for de næste to nætter, drager vi allerede første aften mod Nordkap-klippen og lokaliteten 71° 10° 21°N. Uanset vejrliget er Nordkap et fantastisk sted, og øjeblikket, hvor solskiven nærmer sig Ishavet for langsomt at hæve sig igen, er mageløst og uden sin lige i verden. Besøgscentret giver et storslået indtryk af årets gang på dette vejrmæssigt ugæstfri, men dog så besøgte sted. Vi spiser middag på ”Klippen” i Nordkaphallen, og efter en unik oplevelse prøver du at få lidt søvn, selvom solen skinner døgnet rundt.

    Samernes land og Nordkap
  • 7. dag:: Nordkap og sejltur til Fuglefjeldet

    En afslappende dag - dog med spændende oplevelser i vente. Landskabet ved en af verdens nordligste fiskevær, Gjesvær, er betagende, og du er med til at bestemme både indhold og tempo for turen. Sejlads til fuglefjeldet, hvis vejret er med os. I Karmøyvær besøger vi galleriet ”East of the Sun”. Hver deltager modtager et Nordkapdiplom, som kunstneren Eva Schmutterer har designet for Panter Rejser. Mulighed for at se og købe hendes kunst. Har lykken endnu ikke stået os bi på Klippen, besøger vi igen denne aften Nordkap i håb om at opleve det fascinerende syn af midnatssolen. Midnatssol kan opleves i hele 60 døgn – fra begyndelsen af juni til slutningen af juli.

  • 8. dag:: Nordkap - Alta - Tromsø

    Selv om rejsen har nået sin geografiske ”top”, har oplevelserne langtfra toppet. Kvænangsfjeldet og Lyngsalperne vil med sikkerhed brænde sig fast i hukommelsen. Dagens etape er en af de længere, men vi kører gennem konstant betagende landskaber, og der bliver holdt mange og gode pauser undervejs. Nær Alta ser du et af verdens største helleristningsfelter, hvor bronzealderbefolkningens beskrivelser af deres liv er så levende, at de betager os her 3000 år efter. Tromsø, Norges arktiske hovedstad, ligger smukt ved Tromsfjorden på et vidunderligt bagtæppe af fjelde og blåglitrende fjorde. Det er også muligt at opleve midnatssol her. Byens centrum ligger på øen Tromsøya, forbundet til fastlandet og Kvaløya med elegant svungne, høje broer - et imponerende skue. Byen byder på en spændende historie, smukke bygningsværker, talrige seværdigheder og den omkringliggende dramatiske vildmark er fuld af arktisk flora og fauna. Kirken fra 1965 er byens vartegn, og med sine hvide spidse konstruktioner - inspireret af nordnorsk natur - ligner den et knejsende isbjerg midt i byen. I selve kirkerummet imponerer de smukke glasmosaikker. En helt unik og enestående oplevelse er midnatskoncert i Ishavskatedralen.

    Nordkap Lofoten Helsinki Panter Rejser
  • 9. dag:: Lofastforbindelsen til Lofoten

    Nok er selve Nordkap betagende og spændende, men Lofoten er fantastisk. Gennem Lofastforbindelsen når vi den betagende øgruppe ud til Atlanterhavet og straks viser naturen sig fra sin smukkeste side. Lofoten kan ikke beskrives. Her skal man selv være til stede for at hente indtryk. Fjorde, fjelde, fiskervær, lys og stemning.

  • 10. dag:: Rundt på Lofoten

    På de forblæste øer synes havet at være konstant nærværende. Vi besøger bl.a. Henningsvær. Døgnets 24 timer, alle lyse, er nærmest en nødvendighed, så mange er oplevelserne. Sejltur omkring Lofoten er en storslået oplevelse, og specielt når skibet vender rundt i bunden af Trollfjorden, viser naturen sig fra sin smukkeste side. (bestilles sammen med rejsen for kr. 500 / normalpris kr. 600).

    Nordkap Lofoten Norge fjelde Panter Rejser
  • 11. dag:: Lofoten - Mosjøen

    Igen landfast befinder vi os i Nordland Fylke, der er en af Norges smukkeste og mest forskelligartede byer. Monumenter langs ”Blodvejen” minder om de krigsfanger, der under krigen anlagde vejen i dette tyndt befolkede område. På vej mod Mosjøen passerer vi Polarcirklen og begynder atter at have nat.

  • 12. dag:: Rundt på Lofoten

    Vi fortsætter sydpå, og efterhånden bliver landskabet mere frodigt og bebyggelserne tættere. Via Steinkjer når vi Trondheim, hvor vi overnatter. Trondheim hed førhen Nidaros efter Nidelven, der strømmer gennem byen og har en stor historisk betydning. På torvet skuer vikingehøvdingen Olav Tryggvason ud over byen, han grundlagde i 997. Nidaros Domkirke, Norges vigtigste kirke, er et ”must see”.

  • 13. dag:: Dovrefjeld - Jotunheimen - Sognefjorden

    Over Dovrefjeld kører vi gennem den øvre del af Gudbrandsdalen, hvor et smut mod vest åbenbarer noget af Norges smukkeste natur, som du de næste to dage vil være omgivet af. F.eks. Jotunheimens fjelde og områdets snørklede veje, hvor der bliver holdt gode og lange pauser undervejs. Via Lom Stavkirke og Sognefjeldsvejen når vi Sognefjordens inderste bund. Vi overnatter i Lærdal, midt i herlighederne.

  • 14. dag:: Lærdal - Bergen

    Gennem Lærdalstunnellen og små veje i et betagende landskab kommer vi til Norges næststørste by Bergen. Domkirken samt de idylliske gyder med skønne gamle træhuse langs ”Bryggen” på havnen, fiskemarkedet og den gamle fæstning Bergenshus vidner om, at Bergen førhen var en vigtig Hansestad. Endnu en fantastisk sejlads venter ombord på et af Fjordlines nye skibe, og vi følger den smukke skærgårdskyst mod Stavanger og Danmark. Rejsen nærmer sig sin afslutning og i godt selskab nyder du en overdådig buffet inkl. drikkevarer.

  • 15. dag:: Hjemkomst

    Ankomst til Hirtshals og derefter mod vores respektive opsamlingssteder.

    Hjemkomst
  • Diverse

    I Sverige benyttes svenske kroner, i Finland Euro og norske kroner i Norge.

    Entreer på udflugter (ca. priser):
    Vasamuseet Stockholm SKR. 130,-
    Riddo Douttar Museet i Karasjok m/rundvisning NKR. 90,-
    Udflugt til Fuglefjeldet NKR. 720,-
    Alta Museum med rundvisning NKR. 125,-
    Ishavskatedralen Tromsø entré NKR. 50,-
    Ishavskatedralen midnatskoncert NKR. 170,-
    Nidaros Domkirke Trondheim NKR. 90,-