Toscana - oplev Italiens hjerte

Her er den italienske drømmerejse til dig, der elsker kombinationen af arkitektur i verdensklasse, bølgende og billedskønne landskaber, og ikke mindst maleriske byer, som byder på kunst og kultur. Turen går til Toscana – bedre kendt som Italiens hjerte – hvor vi har et spændende udflugtsprogram at se frem til. Her går vi på opdagelse i middelalderbyer, åndeløse vinmarker, olivenlunde, arkitektur præget af renæssance, kirker malet af tidens store kunstnere og museer fyldt med kulturskatte. Glæd dig til at opleve Toscana-fyldt med skønhed, kunst og kulturliv, som du helt sikkert vil forelske dig i.

Italiensk charme og kultur:
Toscana er med rette verdensberømt for sin skønhed, kunst, kultur og livsglæde. Mellem bløde og vidunderlige bakkedrag ligger byer, der har betydning for hele Europas kulturarv. Her boede og arbejdede Michelangelo, Leonardo da Vinci og Dante – blot for at nævne nogle få. I det skønne landskab nyder vi olivenlunde, pinjer, laurbærtræer, cypresser og ikke mindst vinmarkerne, hvor Sangiovese-druen dyrkes. Denne blå drue er stadig den mest brugte i områdets herlige Chianti-vine. Alle vores oplevelser krydres med toscanernes legendariske venlighed og imødekommenhed. Vi har valgt at bo i den flotte kurby Montecatini Terme, et godt udgangspunkt for udflugter til Toscanas mange seværdigheder. Bydelen Montecatini Alto, der ligger ca. 300 m oppe, når vi via bjergbanen og nyder her den fantastiske udsigt og bydelens hyggelige charme.

HØJDEPUNKTER
✓ Maleriske landskaber, olivenlunde og pinjer
✓ Etruskerbyen Volterra
✓ Luccas unikke bymur
✓ Renæssancekunst i Firenze
✓ Det skæve tårn i Pisa
✓ Den charmerende bydel Montecatini Alto
✓ Besøg et af byens mange kurbade
✓ Toscansk frokost i det grønne
✓ Stor udflugtspakke inkluderet

Program dag for dag:
1. dag: Afrejse mod Toscana og Pistoria
2. dag: Lokal marked og bydelen Montecatini Alto
3. dag: Firenze
4. dag: Lucca og toscansk frokost på agriturismo
5. dag: Cinque Terre
6. dag: Volterra og San Gimignano
7. dag: Afslapning i Montecatini
8. dag: Farvel til Toscana

Er arrangeret som læserrejse og kan med abonoment på minimum 1 måned med fordels rabat bestilles på Avisfordele.dk

Dagsprogram

  • 1. dag: Afrejse mod Toscana og Pistoria

    Vi flyver fra Billund Lufthavn kl. 10.30 med Ryanair til Pisa med ankomst 12.50. Her finder vi vores italienske bus og kører mod den charmerende middelalderby Pistoria mellem Lucca og Firenze. Byen har en rig historie og oplevede sin storhedstid i det 14. århundrede. Kendt for sine håndværkere og kunstnere, er Pistoria også et vigtigt centrum for togproduktion og planteproduktion. Den gamle bydel er fyldt med smukke gader, pladser og middelalderlige bygninger. Vi går en tur i byen og nyder den unikke atmosfære inden vi kører til vores hotel i kurbyen Montecatini. Fælles middag på hotellet om aftenen.

  • 2. dag: Lokal marked og bydelen Montecatini Alto

    Dagen står i afslapningens tegn. Der er flere muligheder som f.eks. indkøb på byens lokale marked, vandreture eller måske benytte hotellets faciliteter. Om eftermiddagen besøger vi Bydelen Montecatini Alto, der ligger ca. 300 m oppe. Vi kommer til byen via bjergbanen og nyder her den fantastiske udsigt og bydelens hyggelige charme.

  • 3. dag: Firenze

    Vi tager med tog til Toscanas hovedstad, Firenze. Vi har hele dagen for os i denne vidunderlige by, som er præget af renæssancens kunst, specielt Michelangelo og da Vincis værker. Vi går forbi byens store seværdigheder som broen Ponte Vecchio, Domkirken, Dåbskapellet med Paradisporten, det imponerende regeringspalads Palazzo Vecchio og pladsen med Neptunfontænen. Besøg evt. et af verdens mest berømte museer Uffizi Galleriet (forudbestilling anbefales.) God tid på egen hånd, inden vi sidst på eftermiddagen tager toget tilbage til Montecatini.

  • 4. dag: Lucca og toscansk frokost på agriturismo

    I dag skal vi besøge Lucca, den store komponist Puccinis fødeby og en af regionens mest charmerende byer, rig på såvel romersk som musikalsk arv. Vi skal på en byrundtur i den smukke by hvor massive forsvarsmure fra 1500- og 1600-tallet bidrager til, at holde trafikken væk fra de små gader som snor sig frem mellem middelalderens kirker, små piazzor og bygninger. Lucca blev grundlagt af etruskerne og blev en romersk koloni i år 180 f.Kr. Efter en spændende byrundtur tager vi bussen ud i de smukke Toscanske landskaber, hvor vi kan nyde den smukke natur og ægte toskanske traditioner. Vi skal nemlig besøge det familiedrevne agriturismo Tenute di Badia. Ved ankomst til den rosa stenbygning med den særprægede torn, tænker man direkte på vingårdens fortid som munkekloster. Vi bliver budt velkommen af et medlem af familien, der tager os med på en rundvisning på gården hvor der primært dyrkes vin. I de fortryllende rammer skal vi nyde en autentisk skøn frokost med traditionelle toskanske retter. Vi slapper af, nyder de smukke omgivelser og den lækre mad. Inden vi begiver os retur til hotellet, bliver der et kort visit i Pisa med det imponerende dåbskapel, domkirken og det skæve tårn på ”Miraklernes mark”, som området kaldes.

  • 5. dag: Cinque Terre

    Dages udflugt går til Cinque Terre, som består af fem spektakulære beliggende byer, som alle er optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Udsigterne er som byerne – fortryllende! Pastelfarvede huse klamrer sig fast ved de dramatiske klipper som rejser sig fra havet. Ude på de stejle afsatser dyrkers vin og grøntsager på terrasserne. Vandringsstier med fantastisk udsigt forbinder de fem antikke byer, som indtil jernvejen blev anlagt, kun kunne nås med båd. Hver by har sin egen unikke charme og fællestrækket er en betagende udsigt over havet. Vi skal opleve det hele fra både landside og vandsiden. Vi kører først til La Spezia, hvorfra vi tager med det lokale tog til Monterosso. Vi slentrer lidt rundt i byen og fornemmer de smukke udsigter og den afslappede stemning. Der vil undervejs være tid til at nye frokost på egen hånd og kigge på butikker i de hyggelige gader. Herefter tager vi båden langs kysten hvor vi skal opleve de fem byer fra vandsiden. Vi går i land ved nogle af dem hvor specielt Romaggiore er et populært stop. Vi når til sidst La Pezia, hvor bussen venter for at køre os retur til Montecatini Terme.

  • 6. dag: Volterra og San Gimignano

    Vi når etruskerbyen Volterra via en skøn og ”hårnålesvingende” køretur. Byen ligger højt med en fantastisk udsigt over Toscana. På en tur gennem de snørklede gader ser vi herlige bygninger fra middelalderen og renæssancen. I byens centrum ligger Piazza dei Priori med rådhuset, det ældste af sin slags i Toscana, samt Domkirken opført i stribet sort og hvidt marmor. Der er tid til frokost og derefter kører vi til den fantastiske bjergby San Gimignano, der har så velbevaret et middelalderpræg, at man knap tror sine egne øjne.

  • 7. dag: Afslapning i Montecatini

    Fridag i Montecatini Terme eller udflugt på egen hånd til en af områdets spændende byer. Montecatini har meget at byde på - butikker, caféer og kurbadene. Benyt evt. chancen til igen at tage bjergbanen op til den charmerende bydel Montecatini Alto, hvor udsigten er uovertruffen.

  • 8. dag: Farvel til Toscana

    Det er tid til at sige farvel til Montecatini Terme. Vi kører til lufthavnen ved Pisa og flyver tilbage til Danmark.

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejsemålLedige pladserFra pris
4/10Fly/BusToscana - Italiensk charme og kulturMere end 89.995,-Bestil