Efter opsamling, sætter vi kursen mod Rødby og færgen som skal tage os til Tyskland.
Ombord på færgen, nyder vi en lækker morgenbuffet. Herefter fortsætter vi vores tur igennem Tyskland, og med passende pauser undervejs når vi til den hyggelige by Schwalenberg sidst på eftermiddagen. Indkvartering og middag.
Efter morgenmaden skal vi besøge kurbyen Bad Pyrmont, der er beliggende i Weserbergland, mellem Hameln og Höxter.
Byen er en mondæn kurby, der er berømt for sin kilder og mange Spa faciliteter. Her ser vi en af kildernes udspring, og vi smager på det ”magiske vand”, der siges at holde dig sund og rask. Vi går en tur ned af den smukke palme allé hvor kurhoteller, der lokker folk til fra alle egne, ligger side om side. Vi kører i bussen til Dünsthöhle, ca 10. min kørsel fra centrum. I 1800-tallet opdagende man her, at arbejderne der arbejdede i stenbruddet, pludselig blev dårlige og besvimende. Man fandt ud af at kuldioxid og andre gasser fra en underjordisk vulkan stod rigtig højt. I dag er der bygget et glasbur over stenbruddet, så gasserne ikke er farlige for mennesker og dyr. Vi får en levende fortælling om forholdene, og får vist hvor højt gasserne egentlig kommer op.
Efter besøget skal vi se det 53 meter høje monument Hermanns Denkmal. Mindesmærket er rejst i 1819 for at hylde slaget mod romerne i år 9, og symboliserer Tysklands enhed. For de godt gående er der mulighed for at komme op på plateauet lige under statuen. Her er der en fantastisk udsigt over Teutoburgerskoven og hele området. Vi kører videre til Externsteine, der er nogle fritstående klippesøjler. Her er der mulighed for at ”bestige” de store klipper, eller at gå en tur i den smukke park.

I dag starter udflugten i Hameln, Rottefængernes by med de mange smukke renæssancehuse.
Byen er kendt for sin fløjtespillende rottefænger. Her ser vi de mange smukke blomsterpyntede bindingsværkshuse, Rottefængerbrønden, og Bryllupshuset. Kl. 13.00 står vi på rådhustorvet og ser det berømte klokkespil med fortællingen om byens rottefænger.
Herefter kører vi til Bodenwerder, den berømte Baron von Münchhausens fødeby. Her besøger vi Münchhausens Museum, der skildrer den kulørte historiefortællers liv. Herefter retur til Schwalenberg og vores hotel.

Dagens udflugt går til Höxter, som er en romantisk gammel Weserby med århundrede gamle bindingsværksbygninger og røde tegltage. Den to tårnede romanske kirke, Kilianskirche, er fra det 11. århundrede og Minoritenkirche er en af Tysklands ældste gotiske kirker. Rådhuset er fra 1613. Den største seværdighed er dog Corvey-klostret et par km nord for byen. Grundlagt 822 og havde stor betydning op gennem Hanse-tiden. Ansgar, Nordens apostel, udgik herfra. De nuværende bygninger er opført i 1700-tallet og stammer fra det senere nedlagte benediktinerkloster. Vi besøger Corvey klostret, hvor vi bl.a. ser den gamle
klosterkirke, der med sin imponerende størrelse gør et stort indtryk.
Efter det historiske besøg skal vi på en sejltur på Weserfloden. Vi sejler fra Corvey til Fürstenberg der er kendt for sit eksklusive porcelæn. Her er der mulighed for at se nærmere på de fornemme stel, og evt. købe noget med hjem.

Efter morgenmaden pakker vi bussen og begynder vores hjemrejse. Via Hannover, forbi Hamburg når vi til Puttgarden og færgen.
Sidst på aftenen, er vi tilbage ved vores opsamlingsbyer.