Schweiz

Bernina Expressen, tradition, lune og gemytlighed

På denne fantastiske rejse skal vi opleve Schweiz - landet der har sin egen og helt unikke blanding af neutralitet, fordomsfrihed og oldgamle traditioner. Og hvad naturen angår, så findes den vel ikke i smukkere aftapning end her, hvor den byder på skønhed og diversitet, en sand fryd for øjet. Her er stille søer, brusende floder, buldrende vandfald, blidt bondeland og store grønne bjergmassiver - til tider er bjergene også klædt i hvid sne, selv i sommerhalvåret. I byen Flims, i den schweiziske kanton Graubründen, skal vi opleve et venligt folkefærd med et charmerende sprog, besøge smukt beliggende byer og betragte nogle af de højeste bjerge og den smukkeste natur i Europa. I over 2.000 meters højde passerer vi Bernina-passet, og på togrejsen med Bernina Expressen nyder vi den fantastiske panoramaudsigt fra vores pladser.

Højdepunkter
✓ Besøg på osteri
✓ Fyrstedømmet Liechtenstein 
✓ Togtur med Bernina Expressen 
✓ Swiss Grand Canyon med tog

Program dag for dag
1. dag: Ankomst Milano – transfer til hotel i Flims
2. dag: Byrundtur i Flims og op med kabelbanen
3. dag: Chur og besøg på osteri
4. dag: Fyrstedømmet Liechtenstein og Davos
5. dag: Panoramatur i Rhinschluchten og Benediktinerklosteret i Disentis
6. dag: Med Bernina Expressen ad UNESCO-fredet strækning
7. dag: Oplevelser på egen hånd
8. dag: Hjemrejse fra Milano

Er arrangeret som læserrejse og kan med abonoment på minimum 1 måned med fordel bestilles på Avisfordele.dk

Fly

Udrejse
06.20 Billund / LH843
07.45 Frankfurt

09.15 Frankfurt / LH248
10.25 Milano/Malpensa

Hjemrejse
18.45 Milano/Malpensa / LH255
20.05 Frankfurt

21.20 Frankfurt / LH842
22.25 Billund

Flyinformation og flytider er vejledende, og der tages forbehold for ændringer

Dagsprogram

  • 1. dag: Ankomst Milano – transfer til hotel i Flims

    Vi flyver til Milano og krydser grænsen til Schweiz og den største geografiske kanton Graubünden hvor vi skal bo de næste 7 nætter på Hotel Vorab i Flims.

  • 2. dag: Byrundtur i Flims

    Flims ligger på en solterasse i en højde på 1100m. På en vandretur skal vi se nærmere på den fredelige bjerglandsby, der ligger for foden af det imponerende Crap Sogon Gion. Det er svært ikke at blive overvældet af det smukke natursceneri med dybe dale og gletchersøer. Vi går en tur i byens snoede gader, der gennemskæres af en flod. Byen er præget af både klassiske huse i Schweizisk stil og smukke bygninger fra d. 19. århundrede. Derudover er der også mulighed for at komme ned til Caumasee nedenfor bydelen Flims Waldhaus. Der er Shuttlebusser mellem de to bydele. Middag på hotellet.

  • 3. dag: Chur og besøg på osteri

    Chur er Schweiz 's ældste by og hovedstad i kantonen Graubünden. Den strategiske position i Alpenrheindalen, med flere bjergovergange mod Italien, har sat sit tydelige præg på byens historie. Efter et par timer, tager vi til et osteri, hvor vi skal opleve en af Schweiz 's helt store kulinariske specialiteter. Appenzell, Sprinz, Gruyère og Emmentaler er de bedst kendte oste. Den sidste er kendt for sine store lufthuller og karakteristiske lidt nøddeagtige smag. Ostene lagres i flere måneder, og på osteriet ser vi hvordan fabrikationen af den verdensberømte schweizerost foregår.

  • 4. dag: Fyrstedømmet Liechtenstein og Davos

    Gennem den smukke schweiziske natur går turen til en af Europas lilleputstater, Liechtenstein. Landet er på blot 160 km2, og her bor ca. 35.000 indbyggere. Fyrsteslægten i landet hører til blandt de ældste adelsfamilier af østrigsk afstamning. I hovedstaden Vaduz med sine ca. 5000 indbyggere, kan vi nedefra betragte fyrstepalæet. Det siges, at der i Vaduz er flere postbokse end indbyggere – som en hentydning til, at den internationale forretningsverden ofte ser en skattemæssig fordel i at have en postadresse i Liechtenstein. Der bliver tid i byen til frokost, slentretur, indkøb m.m. Senere på dagen besøger vi Davos, det berømte skisportssted med de eksklusive kurhoteller og de mondæne forretninger. Her holdes det årlige møde i World Economic Forum, vi gør et ophold og ser også Kongrescenteret og har tid til at se lidt på byen.

  • 5. dag: Panoramatur i Rhinschluchten og Benediktinerklosteret i Disentis

    Dagens tur går til Trin, hvor vi stiger på toget for at køre en tur langs Rhinschluchten, en strækning på 14 km. Vi kører langs Rhinen, som også kaldes Swiss Grand Canyon. Denne slugt blev skabt efter et bjergskred for 9500 år siden. Vi kommer igennem en storslående natur hvor man kan se op på de 350 m. høje skrænter. Ved enden af slugten ligger Ilanz, en af de ældste byer i Rhindalen. Her bliver vi hentet af bussen for at køre til Disentis med et imponerende stort og flot Benediktinerkloster. Vi besøger Klosterkirken fra 1700-tallet og kører derefter tilbage til hotellet.

  • 6. dag: Med Bernina Expressen ad UNESCO-fredet strækning

    I dag skal vi opleve noget af den smukkeste natur i Graubünden, når vi skal med det berømte tog Bernina Express fra Tiefencastel til grænsebyen Tirano i Italien. Strækningen er desuden på UNESCOs verdensarvsliste og er den absolut smukkeste måde at krydse Alperne på. På strækningen passerer vi den 142 m lange Landwasser-viadukt - en eventyrlig seksbuet kalkstensviadukt som er kendt verden over. Vi passerer også et fascinerende og unikt område, hvor vi via broer kører op ad en stigning på 416 m på vores vej gennem bjergmassiverne. På vores hjemtur med bussen til Flims ser vi også den imponerende Diavolezza-gletsjer og gør et kort stop i elegante og eksklusive St. Moritz. Her er ikke blot tale om et bynavn, men også et beskyttet varemærke, der står for klasse, elegance og stil. Byen har gennem de seneste 100 år tiltrukket de mest velhavende turister, der nyder godt af de mange high-end restauranter og Grand-hotels.

  • 7. dag: Oplevelser på egen hånd

    Efter morgenmad på hotellet vil dagen være til fri disposition. Tag på oplevelse i det majestætiske landskab med lodrette klippevægge, den fantastiske flora, små bække der risler ned og stejle kløfter. Middag på hotellet.

  • 8. dag: Hjemrejse fra Milano

    Afgang fra hotellet og hjemrejse fra Milano.

  • Rejseleder Karin Hansen

    Karin Hansen har været rejseleder på flere ture til Schweiz og har som ung boet i Schweiz i 7 år, som hun betragter som sit andet hjemland. Karin besøger Schweiz meget ofte og hver vinter tager hun på skiferie med bekendte og om sommeren bliver det ekskursioner og vandreture med venner, Graubünden er hendes foretrukne feriested. Her finder man dejlig ro og fred og man kan nyde naturen og iagttage køerne, der stille og fredeligt går rundt med deres ko klokker og gumler, så vi kan nyde noget dejligt alpeost og god chokolade! Når Karin ikke er på ture i Schweiz, arbejder hun som turistfører i Danmark, hvor hun har mange gæster fra Schweiz.

Kort

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejsemålLedige pladserFra pris
15/5Fly/BusSchweiz – landet ved AlperneFuldbooket, venteliste11.995,-Send forespørgsel
19/6Fly/BusSchweiz – landet ved Alperne111.995,-Bestil

Hotel

Destinationshotel

Hotel Vorab 3* (Hotelklasse: 3½ stjerner)
Hotel Vorab er et centralt beliggende familiedrevet hotel i Flims med egen terrasse, bar, restaurant, elevator, wellness afdeling med sauna og jacuzzi. Alle værelser er med bad og toilet, føntørrer, r...