Sydsveriges kyst

På denne tur besøger vi vores smukke nabolands sydlige egne - Skåne og Blekinge og en lille afstikker til Småland. Sydsverige er rig på kultur, historie og naturoplevelser og moderne bykultur. Mange af stederne er meget tæt forbundet med dansk historie og en del af det kulturfællesskab som dansk og svensk historie bygger på.  Med udgangspunkt i Kristianstad ser vi nærmere på det sydsvenske landskab og oplever det, som var en del af det danske rige fra 800-tallet og frem til freden i Roskilde i 1658.

Rejsen arrangeres med bus.

Højdepunkter
✓ Domkirken i Lund  
✓ Kristianstad 
✓ Sejltur ved Karlskrona 
✓ Glaspusteri
 

Dagsprogram
1. dag: Afrejse til Sverige, Lund Domkirke og Kristianstad
2. dag: Christinehof og Kristianstad
3. dag: Karlshamn, Karlskrona og Glasriget
4. dag: Afsked med Sydsverige

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud på
tlf. 7585 7333 eller panter@panterrejser.dk
Se 
Rejsekalender HER for ledige pladser til individuelt rejsende.

 

Dagsprogram

1. dag: Afrejse til Sverige, Lund Domkirke og Kristianstad
Over Storebæltsbroen og Øresundsbroen sætter vi kursen mod den smukke sydsvenske universitetsby Lund. Med sine ca. 85.000 indbyggere Skånes næststørste by, en af Sveriges ældste og grundlagt af den danske konge Svend Tveskæg omkring år 900. Fremme ved Lund Domkirke i centrum af byen tager vi hul på vores sydsvenske eventyr med en rundvisning i den gamle 1100-tals kirke som var den danske kirkes hovedsæde og stedet for Valdemar Sejrs kroning. Domkirken er et smukt eksempel på romansk byggestil og er nordens ældste ærkebiskopkirke. Fra Lund fortsætter vi til Kristianstad og bliver indkvarteret på vores hotel. Efter indkvartering på hotellet får vi middag.

2. dag: Christinehof og Kristianstad
Vi kører til barokslottet Christinehof Slot, der stammer fra 1700-tallet. Her venter en rundvisning og mulighed for at se parken. Slottet og de omgivende naturområder tilhører den selvejende institution Christinehof Ekopark, der arbejder for at sikre de skånske kultur- og naturlandskaber. Der bliver også tid til at besøge slotscaféen, hvis du skulle have lyst til at købe en forfriskning.
Retur i Kristianstad venter der byrundtur og besøg i den imponerende Heliga Trefaldighets Kyrka, der regnes for at være Nordens smukkeste renæssancekirke. Kristianstad blev grundlagt i 1614 af Christian 4. som fæstningsby, og er den by i Skåne, der bærer mest præg af at have været dansk område. Selvom Kristianstad blev svensk igen i 1658, bruger byen fortsat Christian 4.s monogram i sit byvåben.

3. dag: Karlshamn, Karlskrona og Glasriget 
På dagens udflugt passerer vi Karlshamn, driftig havneby og den næststørste by i Blekinge med 200 skønne småøer ud for kysten som danner en naturskøn skærgård. Fra Karlshamn drog nogle af de svenske emigranter ud til Amerika. Vi når frem til Karlskrona som er største by i Blekinge, gammel flådebase og også med en skøn skærgård. Netop pga. flådebase og de omkringliggende fæstningsanlæg er byen på UNESCO’s verdenskulturarvs liste. Vi tager på en lille sejltur i den smukke skærgård ved Karlskrona.
Vi fortsætter til hjørnet af Småland som kaldes Glasriget, hvor vi i de idylliske omgivelser skal besøge et glasværksted, hvor man kan følge de dygtige glaspusteres kunstfærdige og verdensberømte arbejder på nært hold. Herefter går turen retur til vores hotel..

4. dag: Afsked med Sydsverige
Efter morgenmaden forlader vi Kristianstad og krydser ad skønne veje Sydsverige frem til Øresundsbroen. Vi er hjemme sidst på eftermiddagen.

Hotel

First Hotel Christian IV 

Det 4-stjernede First Hotel Christian IV ligger i centrum af Kristianstad. Hotellet har til huse i Sparbankens gamle hovedsæde fra 1901, der tidligere er kåret til den smukkeste bygning i Kristianstad. Overnatningsstedet er røgfrit og har en bar/lounge, kaffe/te på fællesarealer og konferencelokaler. Der er gratis Wi-Fi på fællesarealer. Andre faciliteter inkluderer gratis brug af cykler. Alle værelser har toilet/bruser, gratis Wi-Fi, roomservice, tv med kabelkanaler, hårtørrer, pengeskab, skrivebord og telefon.