Amalfikysten

Pompeji - Capri - Vesuv – Napoli
 

Den syditalienske Amalfikyst, en af verdens smukkeste kyststrækninger, er charmerende og byder på et væld af oplevelser i et herligt mildt klima. Her er karakteristiske landsbyer, citronplantager og farverige bjergskrænter, der ender helt nede ved vandkanten. Vi besøger også drømmeøen Capri og tager på sejltur langs kysten. Desuden oplever vi de græske templer i Paestum, besøger Napoli og ser klassikerne Pompeji og Vesuv. Kulinariske oplevelser er der naturligvis en del af. Vi er jo i Italien! Den herlige mad serveres naturligvis med god lokal vin til. Uanset hvor vi bor, er der rig mulighed for at nyde solen, tage en drink eller bare slappe af og se på det lokale liv.

Rejsen arrangeres med fly

Højdepunkter
• Verdens smukkeste kyststrækning
• Capri - drømmeøen
• Positano og Amalfi
• Græske templer i Paestum
• Klassikerne Pompeji og Vesuv
• Napoli og det fantastiske historiske centrum
• Italiensk solskinsferie
• Smuk sejltur langs kysten
• Amalfi - Positano - Sorrento

Pris fra:
7.999,-

Flyrejse - 8 dage

PanterGruppepris inkluderer
✓ Ophold i dobbeltværelse med bad og toilet
✓ Flyrejse København - Napoli t/r
✓ Kørsel i moderne lokal italiensk turistbus
✓ Dygtig og rutineret chauffør
✓ Dansk rejseleder
✓ 7 overnatninger med morgenmad på 3* hotel
✓ Buskørsel på valgte udflugter
✓ Skat, moms og bidrag til Rejsegarantifonden

Evt. tillæg:
• Enkeltværelse
• Sejltur langs Amalfikysten
• Sejltur til Capri
• Besøg landbrugsgård med prøvesmagning
• Aftenudflugt Ravello
• Lokale guider hvor det er påkrævet
• Frokoster og drikkevarer
• Middage og drikkepenge
• Entréer og sejlture

Diverse
I Italien benyttes Euro.
Entreer på udflugter ca. kr. 300,-. Personer over 65 år har gratis adgang til alle offentlige museer.

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud.
Se Rejsekalender for ledige pladser til individuelt rejsende.


Send forespørgsel

Dagsprogram

Rejsens forløb

1. dag: Ankomst til Amalfikysten
Afrejse fra Danmark til Napoli. Herfra til Amalfikysten og vores hotel.

2. - 7. dag: Udflugtsprogram

8. dag:
Morgenmad på hotellet og derefter transfer til lufthavnen i Napoli.

Forslag til udflugter

Paestum og besøg hos lokal bonde
Vi kører langs Amalfikysten mod syd, hvor det naturskønne område Paestum og Cilentoparken ligger. Besøg hos en lokal bonde, der opdrætter bøfler og producerer mozzarellaost. Vi smager frisklavet mozzarella og yoghurt. Derefter videre til Paestum, et af Syditaliens mest kendte arkæologiske områder. Rundvisning med lokal guide i de imponerende græske templer og romerske bygninger Forum og Amfiteatret. Vi spiser frokosten på en skøn gård i Paestum, hvor maden er tilberedt af produkter fremstillet på gården og serveres i udsøgte omgivelser.

Amalfikysten set fra vandet
Om bord på en turbåd skal vi opleve Amalfikysten fra vandet. Vi gør stop undervejs: besøg i smaragdgrønnegrotter med drypsten og fantastiske farver, den eksklusive by Positano, som er et yndet hjemsted for internationale kunstnere. Her klamrer husene sig til klippevæggen i en original struktur. Tid på egen hånd til frokost og til at gå på opdagelse i byens butikker. Vi sejler videre til byen Amalfi, hvor vi har et par timer til rådighed. Domkirken med den imponerende facade er absolut et besøg værd. Aftenudflugt: Vi kører med bus til den lille bjerglandsby Ravello, hvor vi spiser middag og overværer en klassisk kammerkoncert i den arabisk inspirerede Villa Rufolo.

Napoli og det fantastiske historiske centrum
Dagens udflugt går til Napoli. Med vores lokale guide ser vi domkirken og går en tur gennem den karakteristiske gamle ”Spaccanapoli”-bydel med de små håndværksboder. Fælles frokost på et hyggeligt og historisk pizzeria i centrum. Om eftermiddagen rundvisning i det elegante kvarter med Umberto galleriet, San Carlo Teateret, kongeslottet og den flotte plads, Piazza Plebiscito, med en fantastisk udsigt over Napoli Golfen og Vesuv. Senere panoramatur med bus langs Napolis promenade til den charmerende turisthavn Mergellina og æggeslottet.

Hviledag til egne oplevelser
Mulighed for på egen hånd at tage til det populære Sorrento. Nyd atmosfæren, oplev folkelivet fra en af de mange cafeer eller gå på opdagelse i butikkerne.

Drømmeøen Capri
Afgang med båd til Capri, hvor vi møder vores lokalguide. Langs Capris kyst når vi Faraglioni klipperne, der står ude i vandet som et symbol for øen. Rundtur med bus på Capri og besøg i den svenske læge og forfatter Axel Munthes villa i Anacapri. Villaen og dens frodige have, hvorfra der er en fantastisk udsigt over øen, er indrettet med fund fra de romerske kejseres villaer på Capri. Frokost på egen hånd. Om eftermiddagen går turen til den stemningsfulde by Capri.

Pompeji og Vesuv
Dagen byder på besøg ved Pompeji. Rundvisning med lokal guide i det arkæologiske område, som blev begravet i glødende aske og sten under Vesuvs udbrud i år 79 efter Kristus. Et imponerende syn møder os, og vi får et øjebliksbillede af det daglige liv i en antik romersk by samt et indblik i den overdådighed, der prægede den tids offentlige bygninger og pragtfulde private boliger. Vi fortsætter til Vesuv og går en tur til selve krateret og nyder den fantastiske udsigt herfra over Napolibugten.

Hotel

Der er mange hoteller på Amalfikysten og forskellige prislag. Vi kommer med forskellige forslag og i samarbejde med gruppen finder vi det som er bedst egnet.

EmediateAd