Lugano

- schweizisk natur og italiensk charme
 

På grænsen mellem Schweiz og Italien ved bredden af Luganosøen finder vi byen Lugano, et vidunderligt sted for en afslappende ferie med udflugter i området og til Milano. Med sin beliggenhed skaber det solrige, subtropiske klima optimale betingelser for en usædvanlig smuk vegetation. I selve Lugano stifter vi bekendtskab med en gammel, italiensk præget bykerne med små hyggelige pladser og arkader, hvor det summer af liv blandt butikker, caféer og restauranter. På vores rejse nyder vi også det naturskønne Østrig og de vidtstrakte Alper, ligesom vi besøger det lille fyrstedømme Liechtenstein.

Rejsen kan arrangeres med enten bus eller fly.

Højdepunkter
• Luganos maleriske søpromenade
• Verzascadalens overdådige natur
• Mondæne Milano
• Bedårende sejlads på Luganosøen

Pris fra:
4.999,-

Busrejse - 8 dage

PanterGruppepris inkluderer
✓ Ophold i dobbeltværelse med bad og toilet
✓ Kørsel i moderne 4-stjernet turistbus
✓ Dygtig og rutineret chauffør
✓ Dansk rejseleder
✓ 7 overnatninger med morgenmad
✓ 7 x middag
✓ Alle nævnte udfl. ekskl. entreer og sejlture
✓ Skat, moms og bidrag til Rejsegarantifonden

Evt. tillæg:
• Enkeltværelse
• Frokoster og drikkevarer
• Entreer og sejlture

Diverse
I Tyskland, Italien og Østrig benyttes Euro.
Schweizer Franc i Schweiz.
Entreer og sejlture på udflugter ca. kr. 450,-.

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud.
Se Rejsekalender for ledige pladser til individuelt rejsende.


Send forespørgsel

Dagsprogram

1. dag: Afrejse fra Danmark
Vi kører via Hamborg, Hannover og Kassel til overnatningshotellet i Midttyskland.

2. dag: Liechtenstein og San Bernardinopasset
Vi fortsætter sydpå gennem Sydtyskland, Østrig, forbi Bregenz og Bodensøen til det smukke Schweiz. Efter en pause i Liechtensteins hyggelige hovedstad, Vaduz, fortsætter vi over San Bernardinopasset, og gennem den syv km lange tunnel når vi sydsiden af Alperne. Vi ankommer til Lugano og vores hotel i bydelen Paradiso, et godt turisthotel med italiensk inspireret køkken og atmosfære.

3. dag: Lugano og sejltur Luganosøen
Vi ser nærmere på Lugano, hvor middelhavsstemningen regerer med frodige parker, boulevarder og flotte bygninger. Lugano er en mondæn storby med en lille bys charme. På en fodtur rundt i byen kan vi beundre bygninger, kirker, statuer og pladser. Mulighed for at køre med et lille tog fra hotellet og ind til centrum eller spadsere den maleriske tur langs søen. Over middag anbefaler vi en smuk sejltur på Luganosøen med ophold i den pittoreske by Morcote. Også mulighed for at besøge Swissminiatur, hvor Schweiz opleves i 1:25 format.

4. dag: Udflugt til Milano
Udflugt til Milano, hvor vi ser domkirken, som det tog 420 år at bygge, og med plads til 40.000 mennesker. Hvis den verdensberømte Scala-opera er åben aflægger vi også et besøg der, inden vi fortsætter til Corso’en, byens gamle overbyggede gågade. Her holder vi frokostpause og besøger så Milanos imponerende borg.

5. dag: Verzascadalen og San Salvatore bjerget
En dag med storslået natur i Verzascadalen, der nord for Maggiore søen er omgivet af majestætiske bjerge. I den overdådige natur oplever vi de typiske tessiner stenhuse, den kunstige sø, Lake Vogorno, bag sin dæmning og den betagende bro ”Ponte dei Salti”. Broen er med sine to buer en arkitektonisk perle, og naturen tager sig ud fra sin smukkeste side, når vi til fods passerer den mere end 200 år gamle bro. Tilbage ved hotellet kan vi tage bjergbanen op på det 912 meter høje San Salvatore bjerg og nyde den maleriske udsigt over Lugano sø og by.

6. dag: Italiensk marked og chokoladefabrik
En dag til afslapning eller ture på egen hånd. For interesserede kører bussen til et nærliggende italiensk marked og besøg på en chokoladefabrik med lækre smagsprøver. Efter middagen evt. spadseretur langs den palmeomkransede søpromenade.

7. dag: Vierwaldstättersøen og Rheinfall
Vi forlader Lugano og kører nordpå gennem de storslåede bjerglandskaber. Efter St. Gotthard tunnelen passerer vi Vierwaldstättersøen og Europas ”største” vandfald Rheinfall. Herfra videre gennem Schaffhausen til den tyske grænse. Via Stuttgart når vi turens sidste overnatning i Midttyskland.

8. dag: Sidste stræk mod Danmark
Vi når Danmark først på aftenen.

Hotel

Vi bor på Hotel Calipso 3*. Hotellet ligger i Lugano-Paradiso området blot 200 meter fra Luganosøen og søpromenaden. Hyggelig lounge og bar, dejlig have med swimmingpool, solterrasse med udsigt over søen, indendørs swimmingpool og sauna. Elevator. Værelser med bad, toilet og TV.

EmediateAd