Tyrol, Salzburgerland, Kärnten, Steiermark

Tyrol, Salzburgerland, Kärnten, Steiermark eller ?
 

En storslået natur, lige fra sneklædte bjerge, brusende vandfald til det hyggelige lavland gennemskåret af dybe dale med romantiske byer, vinmarker og krystalklare søer - det er, hvad vi finder i Østrig. Østrig er for mange det foretrukne ferieland og landets 9 regioner har,hver for sig, utrolig meget at byde på, både sommer og vinter. Kombinationen af søer og bjerge giver mange aktivitetsmuligheder, og vi har valgt at beskrive udvalgte udflugtsmuligheder i de fire mest populær regioner Tyrol, Salzburgerland, Kärnten og Steiermark - der er masser af oplevelser der venter.

Rejsen arrangeres med bus.

Højdepunkter
• ”Guldslottet” Schloss Herrenchiemsee
• Storslået natur
• Vinruten, Genussregal og Buschenschank
• Mozart´s fødeby Salzburg
• ”Sommer i Tyrol”
• Grossglockner Hochalpenstrasse
• ”Almabtrieb”
• Kärntens søer

Pris fra:
5.399,-

Busrejse - 8 dage

PanterGruppepris inkluderer
✓ Ophold i dobbeltværelse med bad og toilet
✓ Kørsel i moderne 4-stjernet turistbus
✓ Dygtig og rutineret chauffør
✓ Dansk rejseleder
✓ 7 overnatninger med morgenmad
✓ 7 x middag
✓ Buskørsel på valgte udflugter
✓ Skat, moms og bidrag til Rejsegarantifonden

Evt. tillæg:
• Enkeltværelse
• Frokoster og drikkevarer
• Entréer, sejlture mm..

Diverse
Der benyttes Euro i Tyskland og Østrig.

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud.
Se Rejsekalender for ledige pladser til individuelt rejsende.


Send forespørgsel

Dagsprogram

Rejsens forløb

1. og 2. dag: Afrejse mod Østrig
Turen går til overnatningshotel i Midttyskland. Videre forbi Nürnberg og München mod grænsen til Østrig. Ankomst til valgte hotel i løbet af eftermiddagen, hvor vi skal bo de næste fem nætter.

3. - 6. dag: Udflugtsprogram

7. og 8. dag: Farvel til Østrig og hjemkomst
Vi forlader Østrig og kører igen nordpå frem til overnatningshotel i Midttyskland. På rejsens sidste dag fortsætter vi tilbage mod Danmark.

Forslag til udflugter

Kehlsteinhaus
Er nok bedre kendt som ”Ørnereden”. Blev bygget som 50 års fødselsdagsgave til Adolf Hitler og det er muligt at besøge stedet fra Berchtesgaden til fods eller med en helt speciel bustur de 6,5 kilometer op. Elevatoren klarer de sidste ca. 125 meter af transporten. På en klar dag er der en storslået udsigt og efter besøget vil vi forstå, hvorfor Hitler kun kom der få gange - han havde højdeskræk!

Königssee
Søen er omgivet af Alperne og har en utrolig flot farve, som kommer fra mineralerne i de omkringliggende bjerge. Mulighed for at tage en bådtur eller gå på oplevelse i byen, hvor restauranter og butikker frister med alt hvad turister kan ønske.

Rattenberg og ”Swarovskis krystalverden”
Efter en afslappende morgen begiver vi os til den hyggelige by Rattenberg, hvor der er mulighed for at se glaspusteri og et stort udbud af butikker med glas og krystal. Herfra til byen Wattens, hvor udstillingen ”Swarovskis krystalverden” foregår. Her er tusinder af krystaller, lys og farver – en storslået oplevelse.

”Sommer i Tyrol”
Vi kører til Wolfgangsee, hvor vi skal på en dejlig sejltur fra St. Gilgen til St. Wolfgang. St. Wolfgang ligger i charmerende omgivelser ved søens bred og er en hyggelig by, som vores gæster er meget begejstrede for. Byen har bl.a. en valfartskirke, gamle, rigt udsmykkede bygninger samt det berømte hotel ”Den Hvide Hest”, som i sin tid inspirerede til operetten ”Sommer i Tyrol”. Hotellet har fejret 100 års jubilæum for få år siden, og der er mulighed for at spise frokost i hotellets restaurant.

Lindlingalm
Vi følger Saalbachfloden gennem Glemmdalen. Det sidste stykke op mod Lindlingalm er for smalt og stejlt til bussen, så vi fortsætter turen med ”Der Talschlusszug”. I 1300 meters højde nyder vi frokosten og udsigten. Ved restauranten på Lindlingalm er der indrettet en stor udstilling om egnens gamle traditioner, håndværk og levevis. For de som ikke har højdeskræk, kan man på et system af gangbroer komme op mellem trætoppene.

”Tyroleraften” og Alpenspektakel
Vi nyder den østrigske gæstfrihed til en traditionel tyroleraften med flotte dragter, sange og danseopvisninger om livet i Alperne. I Westendorf er der mulighed for at opleve det forrygende show med Alpenspektakel.

Millstatt - Millstätter See
En afslappende dag hvor formiddagens byder på byvandring i ”Millstatt am See”. Om eftermiddagen kører vi langs den 13 kilometer lange Millstätter See til Seeboden, hvorfra en flot ”Panorama sejltur” venter. Mulighed for at sejle tilbage til hotellet eller til Döbriach, i den modsatte ende af søen - herfra med bus.

Nockalmstrasse
Panoramatur i bjergene hvor vi følger den 35 kilometer lange Nockalmstrasse gennem Nationalparken Nockberge. Nationalparken er et storslået område, og for naturelskere en mindeværdig oplevelse.

Fra korn til brød - vandretur
I bussen kører vi til egnsmuseet ”Türkhaus” i udkanten af Kaning. Herfra starter en ca. 3 km lang vandretur. Langs ruten i området er der 22 møller. 6 af disse møller er fra det 18. årh. og stadig funktionsdygtige. Det er Trattnig, Veidl, Adam, Neuwirth, Stinig og Rainer møllerne.

“Malta-Hochalm-Strasse”
Fra Mölltal følger vi Malta floden ad den 18 km lange panorama vej “Malta-Hochalm Strasse” op i 1.900 m.o.h til ”Kölnbrein” dæmningen som er 200 meter høj og Østrigs største. Mulighed for at besøge udstillingen, vandreture eller rundvisning med guide i dæmningen.

Kärntens søer
Først langs Millstätter See til Brennsee og Afritzer See til Villach. Derfra videre til Faaker See. Efter en fotopause videre langs Keutschacher See til Keutschach og videre til Maria Wörth. Herfra er der mulighed for at sejle til Velden. Ophold ved Schloss am Wörthersee og på hjemturen kommer vi forbi Feistritz og gennem Drautal.

Griesner Alm og Kitzbühel
Formiddagen bringer os op i højderne til Griesner Alm, hvor vi nyder den flotte udsigt og formiddagskaffen. Eftermiddagens udflugt går til den mondæne by, Kitzbühel. Man kan herfra tage svævebanen op til Hahnenkamm-bjerget og nyde en formidabel udsigt over Tyrols fantastiske bjergverden.

”Guldslottet” Schloss Herrenchiemsee
Den bayerske konge Ludwig II’s sommerresidens Neues Schloss Herrenchiemsee, kaldet ”Guldslottet”, er på dagens program. En betagende sejltur på Chiemsee bringer os til øen Herreninsel, og herfra er det muligt at tage med hestevogn eller spadsere op til slottet. Slottet er et enestående syn, og det indre er et sandt overflødighedshorn af detaljer. Inspirationen er solkongens slot i Versailles.

Kaprun
Vi besøger det berømte Kaprun, og når bussen er parkeret, stiger vi på specialbus, som ad meget små bjergveje fører os op til Europas største tandhjulsbane, hvorfra man stiger til vejrs op ad bjergsiden. Den øverste strækning køres atter med specialbus gennem bjergtunneler og slugter op til den store sø i Nationalparken Hohe Tauern. Vi når op i mere end 2.500 meters højde og vil her opleve en natur, som man ikke ser andre steder. Der er mulighed for en spadseretur ved den store dæmning, et enestående bygningsværk med et indvendigt vandkraftværk. Husk at nyde den fantastiske udsigt!

Almabtrieb
I september er det muligt at opleve ”Almabtrieb”. Hvis vejret tillader det drives de pyntede køer fra bjergene ned gennem byerne. Befolkningen og byerne er klædt på til fest.

Grossglockner
En rigtig panoramatur venter os i dag – Gennem betagende bjerglandskaber fører den berømte Grossglockner Hochalpenstrasse ”højalpevej”, gennem mere end 30 hårdnålesving, op til Franz Josefs Höhe hvorfra der er en betagende udsigt mod Grossglockner. Den store gletcher kan nås til fods og den nybyggede udstilling ”Grossglockner” er også et besøg værd. Nyde den storslåede natur bliver der også tid til!

Liechtensteinklamm
Siden 1876 har det været muligt at opleve det storslåede naturfænomen Liechtensteinklamm, en bjergkløft dannet af vandet, som med tiden har gnavet sig gennem bjerget. Anlagte broer og trapper fører os over kløftens fossende vand, og undervejs er der flere vandfald. Husk godt fodtøj.

Salzburg
Vi besøger Wolfgang Mozart´s fødeby Salzburg. Byen ligger ved Salzachflodens bredder ved Alpernes nordlige grænse, og den indre gamle bydel er præget af mange kirker og tårne i barokstil. Mozart´s fødehjem og barndomshjem er blandt byens mest populære attraktioner.

Trattberg og Christl Alm
Ad den smukke panoramavej kører vi op i højderne til Trattberg og Christl Alm. Med storslået udsigt til Dachsteinbjergene byder Sepp og Beatrix velkommen i deres hyggelige almhytte. Frokosten består af stedets specialiteter, og Sepp med harmonikaen står for underholdningen.

Schloss Hellbrunn
Vi besøger ærkebiskoppernes sommerslot, Hellbrunn, med det berømte vandspil. Parken betegnes af mange som ”Et skattekammer for havearkitektur”.

Vinruten, Genussregal og Buschenschank
På udflugten gennem ”Det steiriske Toscana” besøger vi ”Genussregal Sydsteiermark” som er en gastronomisk oplevelseshus med mulighed for at opleve og smage på forskellige delikatesser fra egnen som chokolade, vin, olie og forskellige kødvarer. På vinruten, der også fører os gennem Slovenien, er der vinsmagning hos en lokal vinbonde og ”Brettljause” på en ”Buschenschank”, et traditionelt udskænkningssted.

Hotel

I Østrig samarbejder vi med gode hoteller, som alle er velegnede til grupper. Afhængig af udflugtsprogram og ønsker til hotellets standard finder vi det, som passer bedst til din gruppe og til den rigtige pris. Hotellerne vil normalt som minimum have elevator, og der vil være bad og toilet på alle værelser. Mange hoteller har wellness faciliteter, pool, terrasse, restaurant, bar mm.

EmediateAd