Bruxelles

- fortid og nutid mødes i Europas centrum
 

I Bruxelles lever historien stadig side om side med en hektisk nutid. For få århundreder siden blev mange af landets vigtige beslutninger truffet i laugshusene omkring Grand Place. I dag træffes her i byen beslutninger, der vedrører millioner af mennesker i EU. Vi får et grundigt indblik i det store spind af forskellige opgaver, der løses i EUs regi, og vi vil nyde byens usædvanligt smukke historiske pladser og bygninger. Belgiens hovedstad er om noget en sydende smeltedigel af forskellige interesser, kulturer og sprog. Det er, som om byens arkitektur underbygger stemningen på en helt særegen måde. Gamle sirligt dekorerede huse står side om side med moderne bygningers glatte spejlfacader - ganske som ville de endnu blande sig i historien og give deres besyv med i den nye tid.

Højdepunkter
• Byrundtur i Bruxelles
• Brügge med middelalderarkitektur
• Besøg i EU-Parlamentet
• Waterloo og Napoleon
• Øl smagning

Pris fra:
4.299,-

Busrejse - 5 dage

PanterGruppepris inkluderer
✓ Ophold i dobbeltværelse med bad og toilet
✓ Kørsel i moderne 4-stjernet turistbus
✓ Dygtig og rutineret chauffør
✓ Dansk rejseleder
✓ 4 overnatninger med morgenmad
✓ 4 x middag
✓ Buskørsel på valgte udflugter
✓ Skat, moms og bidrag til Rejsegarantifonden

Evt. tillæg:
• Enkeltværelse
• Frokoster og drikkevarer
• Entreer og sejlture
• Rejse og afbestillingsforsikring

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud.
Se Rejsekalender for ledige pladser til individuelt rejsende.


Send forespørgsel

Dagsprogram

Rejsens forløb

1. dag: Udrejse
Efter tidlig start går turen med passende pauser undervejs forbi Hamborg, Hannover, Dortmund og gennem Holland til Bruxelles.

2. - 4. dag: Udflugtsprogram

5. dag: Hjemrejse
Hjemturen foregår ad samme rute som på udrejsen. Sidst på dagen når vi vores hjemby.

Forslag til udflugter

Bruxelles - byrundtur
Vi oplever et spændende udvalg af byens mange historiske seværdigheder. Første del foregår til fods. På Grand Place ligger byens rådhus flankeret af laugshuse. Dette er ubestridt en af verdens smukkeste pladser. Siden det 13. århundrede byens mødested, handelsplads, turneringsplads etc. Franske tropper ødelagde pladsen i slutningen af 1600-tallet, men heldigvis valgte man at genopbygge pladsen i endnu større pragt. De forskellige laugshuse forsøger at overgå hinanden i pragt, men perlen er ubestridt rådhuset, hvis facade er dekoreret med utallige figurer, som illustrerer byens historie. Vi ser naturligvis også Manneken Pis, som for Bruxelles er, hvad Den lille Havfrue er for København. I de hyggelige små restaurationsgader konkurrerer etablissementerne om gæsternes opmærksomhed med overdådige udstillinger af deres friske råvarer. Fra den imponerende domkirke fortsætter vi med bussen forbi det smukke Justitspalads, Storhertugens Palads, Parc du Cinquantaire med den smukke triumfbue og tre spændende museer, nemlig militærmuseet, Det kongelige museum for kunst og historie og endelig det store automobilmuseum. Vi slutter en oplevelsesrig byrundtur med et kort ophold ved Atomium - et jernkrystalmolekyle forstørret 165 mill. gange.

Brügge
Den gamle del af Brügge er med sit netværk af kanaler et enestående eksempel på middelalder arkitektur. Brügge var på den tid næsten lige så smuk og rig en by som Venedig, takket være den centrale placering for handelsruterne til England, Baltikum og Orienten. Vi lægger ud med en smuk sejltur på kanalerne. Derefter tid på egen hånd til at opleve byen. Besøg f.eks. det imponerende klokketårn med fantastisk udsigt og imponerende mekanik på tårnets klokkespil. I Vor Frue Kirke er Michelangelos statue af Madonna og Jesusbarnet. Kniplinger kan studeres i museet ”Kantcentrum”, og på Groenige Museum kan man beundre malerier af de flamske mestre. Besøg også byens chokolademuseum – belgisk chokolade er verdensberømt, og historien om den liflige spise fra kakaobønne til chokolade illustreres på bedste vis.

EU og Waterloo
Vi begynder med en kort rundvisning i EUParlamentet, der giver os et godt indtryk af ”EU i dag” samt mulighed for at møde et af de danske medlemmer, som fortæller om arbejdet som EUparlamentariker. Efter frokost i EU-medlemsrestauranten kører til Waterloo. Det var her, Europas skæbne i 1815 blev beseglet, da Napoleons tropper blev slået af koalitionsstyrkerne under ledelse af engelske general Wellington og tyske general Blücher. Ved den senere Wienerkongres blev Napoleons kejserrige delt mellem sejrherrerne. Vi besøger museet med det fantastiske panoramamaleri, der illustrerer slaget ved Waterloo.

Hotel

Hotel Ibis Brussels Centre Sainte Catherine er beliggende i centrum. Alle værelser er med bad og toilet. Fra hotellet er der 5 minutters gang til Grand Place og Slagtergaden.

EmediateAd