Nordjylland

- Skagen, Læsø og Nordsøakvariet


Natur, by og hav gør Nordjylland til et ideelt valg for en oplevelsesrig ferie. Mange spændende oplevelser venter. På Danmarks nordligste spids, Grenen, oplever vi det fascinerende syn, når man ser de to have, Skagerrak og Kattegat mødes. Ved Skagen har vi idylliske Gamle Skagen, den tilsandede Kirke, imponerende Råbjerg mile og stemningsfyldte Skagen havn, hvor fiskespecialiteter nydes fra en bænk på kajen. Læsø, Kattegats perle, byder velkommen med en fantastisk rundtur til den særprægede Sønder Kirke, besøg på saltsyderi med produktion på gammeldags manér og den idylliske gamle tanggård, Uldgården. Vi bor i Frederikshavn – byen med mange flotte skulpturer samt Krudttårnet, kirken med altertavle af Michael Ancher og kommandantboligen.

Rejsen arrangeres med bus.

Højdepunkter
• Skønt familieejet hotel i Frederikshavn
• Skagens berømte lys og den karske, skønne natur
• Unikke kulturoplevelser på Skagens museer
• Grenen, Råbjerg mile og Den tilsandede Kirke
• Læsø med Saltsyderiet og ”hovedstaden” Byrum
• Nordsøakvariet i Hirtshals - med Europas største akvarium

Pris fra:
2.799,-

Busrejse - 4 dage

PanterGruppepris inkluderer
✓ Ophold i dobbeltværelse med bad og toilet
✓ Kørsel i moderne 4-stjernet turistbus
✓ Dygtig og rutineret chauffør
✓ 3 overnatninger med morgenmad
✓ 3 x middag
✓ Overfart til Læsø t/r
✓ Alle nævnte udflugter ekskl. entréer
✓ Skat, moms og bidrag til Rejsegarantifonden

Evt. tillæg:
• Enkeltværelse
• Rejseleder eller lokal guide
• Frokoster og drikkevarer
• Entreer

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud.
Se Rejsekalender for ledige pladser til individuelt rejsende.


Send forespørgsel

Dagsprogram

1. dag: Udrejse
Turen går nordpå til Frederikshavn, hvor vi skal bo på det familieejede Hotel Jutlandia. Vi passerer de naturskønne Rebild Bakker og holder ind til en pause undervejs. Efter ankomst på hotellet er der en kort introduktion til Frederikshavn og derefter middag.

2. dag: Skagen, Gl. Skagen og Grenen
Vi skal på en herlig udflugt til Skagen. Undervejs ser vi Danmarks største vandreklit - Råbjerg mile og den tilsandede kirke. Vi går en spændende byrundtur i Skagen og oplever byens særprægede stemning blandt de små gule huse med stormsikre tage. Efter frokostpausen er der god tid til besøg på et af byens spændende museer. Det kan være Skagen Museum, Anna og Michael Anchers hus eller Drachmanns hus, der frister. Eller måske en slentretur på havnen. Bussen bringer os senere via Gl. Skagen til Grenen, hvor Sandormen kører det sidste stykke på stranden helt ud til, hvor Kattegat og Skagerrak mødes. Mætte af dagens indtryk kører vi tilbage til vores hotel, hvor middagen venter.

3. dag: Udflugt til Læsø
Fra Frederikshavn sejler vi til Kattegats perle - Læsø. Fra Vesterø Havn kan dagens ø-rundtur begynde. Vi oplever bl.a. Sønder Kirke, en af øens smukke og særprægede kirker med bl.a. kalkmalerier fra 1500 tallet. Derefter til Saltsyderiet, hvor der fremstilles groft havsalt på gammeldags manér. Vi kører gennem Læsøs ”hovedstad”, Byrum med det 17 m høje udsigtstårn. Videre til den idylliske gamle tanggård, Uldgården, hvor der fremstilles uldprodukter i alle afskygninger. Vi gør et kort ophold ved øens berømte museum, Museumsgården, der ligesom Uldgården er opført med et særpræget tagdække af tang. Derefter går turen til den østlige del af øen, hvor vi gør ophold ved øens flotte strand, Danzingmann. Videre gennem Østerby Havn og Læsø Klitplantage tilbage til Vesterø, hvor vi har lidt tid på egen hånd, inden der sidst på eftermiddagen er afgang tilbage mod Frederikshavn.

4. dag: Nordsømuseet og hjemrejse
Efter morgenbuffeten forlader vi vores hotel. Men oplevelserne er ikke forbi endnu. På hjemturen venter en stor oplevelse, når vi besøger Nordsømuseet i Hirtshals. Her findes intet mindre end Europas største akvarium, Oceanariet, med 4,5 millioner liter vand. Her kan vi opleve Nordsøens farverige og fascinerende undervandsliv med fisk, sæler og hajer. Fra Nordsømuseet går turen gennem Vendsyssel og sydpå gennem bakkede landskaber mod hjemlige himmelstrøg.

Hotel

Hotel Jutlandias direktør Camilla Frost er barnebarn af hotellets bygherre, og der er således tale om et familiedrevet hotel, hvor der lægges stor vægt på gæstfrihed. Hotellet er byens hotel i Frederikshavn og ligger tæt på alting: Færgerne og de mange butikker, og fra hotellets restaurant Gråanden på 6. sal har man frit udsyn over det pulserende liv på havnen og ikke mindst Kattegats blå bølger. Lyse, velindrettede værelser med tv, buksepresse og hårtørrer samt bad og toilet. Gratis trådløst internet.
www.hotel-jutlandia.dk

EmediateAd