Schleswig-Holstein

- Sort Sol og ø-oplevelser på Helgoland


Højdepunkter
• Sejltur til den toldfrie ø Helgoland, som byder på fantastiske naturoplevelser og billige indkøb
• Vi ser og hører nærmere om de omtumlede forhold, egnen har oplevet som tysk og dansk område
• Indsigtsfulde og spændende byrundture i Tønder, Møgeltønder og Friedrichstadt
• Danmarks største naturfænomen Sort Sol - stære flokke danner fascinerende mønstre på himlen
• Helgoland, naturoplevelser og billige indkøb
• Indsigtsfulde og spændende byrundture i Tønder, Møgeltønder og Friedrichstadt
• Danmarks største naturfænomen Sort Sol

Pris fra:
2.899,-

Busrejse - 4 dage

PanterGruppepris inkluderer
✓ Ophold i dobbeltværelse med bad og toilet
✓ Kørsel i moderne 4-stjernet turistbus
✓ Dygtig og rutineret chauffør
✓ Dansk rejseleder
✓ Sejltur t/r til Helgoland
✓ Lokalguide til Sort Sol
✓ 3 overnatninger med morgenmad
✓ 3 x middag
✓ Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
✓ Skat, moms og bidrag til Rejsegarantifonden

Evt. tillæg:
• Enkeltværelse
• Frokoster og drikkevarer
• Entreer og yderligere sejlture

Diverse
I Tyskland benyttes Euro.
Entreer på udflugter ca. kr. 100,-.

Også mulighed for overnatning i Tønder eller Rudbøl.

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud.
Se Rejsekalender for ledige pladser til individuelt rejsende.


Send forespørgsel

Dagsprogram

1. dag: Schleswig og Dannevirke
Efter opsamling fortsætter vi mod grænsen og Schleswig. Byen har en flot historisk bydel, hvor den gamle danske domkirke overstråler alt andet. Her findes det 12 meter høje Bordesholm Alter udført af Hans Brüggemann. Tavlen er fra 1521 og har næsten 400 udskårne figurer. Der bliver også god tid på egen hånd i byen til frokost, shopping mm. Inden vi kører til hotellet i Tarp, skal vi forbi Dannevirke. Denne defensive jordvold blev konstrueret tværs over den jyske halvøs smalleste sted under vikingetiden. Den blev sidste gang brugt til forsvarsformål under krigen i 1864. Herefter kører vi til den lille hyggelige by Tarp for indkvartering samt middag.

2. dag: Helgoland
Efter tidlig morgenmad kører vi til Büsum, hvorfra vi kl. 9.30 sejler til Helgoland. Helgoland ligger ca. 70 km fra fastlandet og består af to øer, hovedøen og badeøen Dünen. En omtumlet tilværelse som både dansk, tysk og engelsk besiddelse endte med en “besættelse” af området. Studenter fra bl.a. universitetet i Heidelberg plantede i 1950 Europaflaget på øerne, og i dag er de del af Forbundsrepublikken. Som et randområde i Europa har Helgoland toldfri status. Det mærkes på prisniveauet. Vores landkending er den karakteristiske klippe “Lange Anna”, og straks efter kommer ”border bådene” for at sejle os i land på hovedøen. Fra landgangen på ”Unterland” er der 181 trin (elevator mod betaling) til øens flade top og området “Oberland”, hvorfra der er en smuk udsigt. Der er ca. 1600 fastboende på Helgoland og op til 6.000 turister på daglig visit. Øen er bilfri, og fodgængere og cyklister har derfor kronede dage. Hen på eftermiddagen forlader vi Helgoland og sejler til fastlandet. Retur til hotellet og middag.

3. dag: Tønder, Møgeltønder og Sort Sol
Hen på formiddagen kører vi til Tønder, Danmarks ældste købstad. Byen har en herlig charme med skønne, snørklede gader, gamle idylliske huse, et væld af interessante museer og spændende seværdigheder. Gågaden med de mange små forretninger byder på gode indkøbsmuligheder. Det er værd at besøge Drøhses Hus med den store udstilling af Tønderkniplinger, samt Det Gamle Apotek. Der bliver tid på egen hånd – også til frokost. Vi fortsætter til idylliske Møgeltønder, hvor vi besøger Møgeltønder Kirke og ser Schackenborg Slot udefra, hvor Prins Joachim driver landbrug og bor med sin familie. Sidst på eftermiddagen allierer vi os med en lokal naturvejleder og håber så, at stærene er klar over, at vi kommer netop denne dag for at opleve det fantastiske naturfænomen Sort Sol. Vi nyder sen middag på hotellet.

4. dag: Friedrichstadt og hjemrejse
Efter god tid til morgenmaden pakker vi bagagen og kører til Friedrichstadt, der blev grundlagt i 1621, og under Frederik III blev et asyl for de hårdt trængte protestanter. De hollandske rødder fornægter sig ikke, og således findes der stadigvæk fem forskellige trossamfund i byen. Mulighed for kanalrundfart samt tid til at opleve den hyggelige by. Hen på eftermiddagen kører vi mod Danmark og vores hjemegn.

Hotel

Landgasthof Tarp 3* blev opført i 1911. Hotellet er blevet udbygget løbende gennem årene, har restaurant, egen keglebane samt elevator. Hyggelige værelser med TV, telefon, bad og toilet.
www.landgasthof-tarp.de

EmediateAd