Harzen

- skøn natur med masser af historie


At stå på rådhuspladsen i Goslar omgivet af middelalderlige bindingsværkshuse og lytte til det berømte klokkespil er indbegrebet af den stemning og charme, som Harzen gennem generationer har fortryllet sine turister med. Læg dertil et landskab, der hæver sig over de omliggende regioner og byder på skovklædte bjerge, romantiske dale, bugtede floder og rislende vandfald - og billedet af Harzen er fuldt udfoldet som et af Tysklands mest populære turistmål. Vi bor i den hyggelige by Hahnenklee, der ligger ved Bocksberg i hjertet af Harzen med smuk natur og sø lige uden for døren. Bjerget Bocksberg kan forceres til fods eller med svævebane. Hahnenklee er kendt som både ferie- og kurby på grund af det gode klima og områdets mange vandrestier.

Rejsen arrangeres med bus.

Højdepunkter
• Goslar - middelalderlig charme
• Rammelsberg - historisk sølvmine
• Wernigerode - den farverige by i Harzen
• Middelalderbyen Celle
• Veterantog til Bloksbjerg
• Windbeutel - kageguf for de kræsne

Pris fra:
2.899,-

Busrejse - 4 / 5 dage

PanterGruppepris inkluderer
✓ Ophold i dobbeltv. med bad og toilet
✓ Kørsel i moderne 4-stjernet turistbus
✓ Dygtig og rutineret chauffør
✓ Dansk rejseleder
✓ 3 el. 4 overnatninger m/morgenmad
✓ 3 el. 4 x middag
✓ Buskørsel på valgte udflugter
✓ Skat, moms og bidrag til Rejsegarantifonden

Evt. tillæg:
• Enkeltværelse
• Frokoster og drikkevarer
• Entreer, sejlture og togture

Diverse
I Tyskland benyttes Euro.
Entreer på udflugter ca. kr. 200,-.
Autostadt ca. kr. 100,-.

Vi kan tilbyde flere forskellige hoteller i Harzen. Hør nærmere og vi finder det som passer lige netop til jeres gruppe.

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud.
Se Rejsekalender for ledige pladser til individuelt rejsende.


Send forespørgsel

Dagsprogram

Rejsens forløb

1. dag: Via Lüneburg til Harzen
Pause i Lüneburg, saltbyen på heden. Det ”hvide guld” gjorde i middelalderen Lüneburg til en vigtig by. I dag vidner byens mange flotte bygninger om fordums rigdom.

2. - 3. / 4. dag: Udflugtsprogram

4. / 5. dag: Hjemrejse
Frokostpause i Celle. Det var hertil, den danske dronning Caroline Mathilde blev forvist i 1772 og måtte undvære sine børn indtil sin død tre år senere.

Forslag til udflugter

Goslar og sølvminen Rammelsberg
Vi kører til Goslar, hvor vi skal på en kort byvandring. Her ser vi nærmere på den gamle ”Altstadt” med ca. 1.000 bindingsværkshuse, rådhuset og det berømte klokkespil. Først på eftermiddagen kører vi til det historiske bjergværk, sølvminen ”Rammelsberg”, der af UNESCO er udnævnt til verdens kulturarv. Der er mulighed for at komme ned i minen og her få en spændende underjordisk oplevelse. For dem, der ikke vil ind i minen, anbefales besøg i stedets interessante museumshuse. Vi bliver modtaget med hilsenen ”Glückauf”. Hvad der menes med det, hører vi om på turen. Inden vi returnerer til hotellet, besøger vi Gustav Adolf Stavkirken i Hahnenklee.

Wernigerode og Bloksbjerg
Vi besøger i det tidligere Østharzen den smukke gamle by, Wernigerode, med dens flotte bindingsværkshuse og smukke rådhus. Efter tid på egen hånd tager vi på togtur med den gamle smalsporsveteranbane op ad Bloksbjerg, på tysk “Brocken”, til Drei Annen Hohne, hvor bussen venter. Derefter kører vi ad skønne bjergveje tilbage til hotellet. Undervejs bliver der tid til eftermiddagskaffe med Windbeutel, områdets kulinariske kagespecialitet, nemlig delikate vandbakkelser med flødeskum og forskelligt fyld.

Autostadt
Udflugt til temaparken Autostadt ved VW-koncernens hovedsæde i Wolfsburg. Parken er verdens største oplevelsescenter inden for alt, der har med biler og motorer at gøre. Det 250.000 m² store areal med syv pavilloner er en seværdighed i sig selv. Her finder vi en perlerække af modeller af koncernens mange mærker. Naturligvis VW og Audi men også bl.a. Lamborghini og Bentley. En af pavillonerne er indrettet som en tidsrejse gennem bilens historie. Der er også mulighed for at komme på en sejltur gennem området, som er meget smukt anlagt. Sejlturen er inkluderet i entreen.

Hotel

RAMADA Hotel Vier Jahreszeiten 3* råder over restaurant, bar, swimmingpool og sauna med dampbad samt fitness område. Samtlige værelser har bad og toilet, TV og telefon.

EmediateAd