Berlin - Prag - Dresden

- historiske oplevelser og moderne byliv
 

Som hovedstad i Tyskland, er der siden genforeningen sket en fantastisk udbygning af Berlin. Nu står byen smukkere end nogensinde. Prag, den gyldne stad! Byen med de 100 tårne! Prag har mange navne, og byens overskuelighed gør det både nemt og bekvemt at komme rundt. På denne rejse bliver der mulighed for at opleve det meste. Naturligvis ser vi Prags centrum med den gamle rådhusplads ”Stara Mesto namesti” samt Konopiste slottet, men også seværdigheder uden for byen er der tid til. Sachsen var et selvstændigt kongerige indtil 1871, og det bærer hovedstaden Dresden tydeligt præg af med de imponerende bygninger, som slottet Zwinger, den smukke Semper Opera og Frauenkirche.

Rejsen arrangeres med bus.

Højdepunkter
• Theresienstadt
• Prags borgområde
• Karlstejn jagtslot
• Krystalfabrik
• Krizik Fontænen
• Folkloreaften
• Aftensejltur på Moldau

Pris fra:
4.599,-

Busrejse - 7 dage

PanterGruppepris inkluderer
✓ Ophold i dobbeltværelse med bad og toilet
✓ Kørsel i moderne 4-stjernet turistbus
✓ Dygtig og rutineret chauffør
✓ Dansk rejseleder
✓ 6 overnatninger med morgenmad
✓ 3 x middag
✓ Alle nævnte udflugter ekskl. entreer, sejlture og yderligere middage
✓ Skat, moms og bidrag til Rejsegarantifonden

Evt. tillæg:
• Enkeltværelse
• Yderligere middage, frokoster og drikkevarer
• Entreer og sejlture.

Diverse
I Tyskland benyttes Euro. Tjekkiske koruna i Prag.

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud.
Se Rejsekalender for ledige pladser til individuelt rejsende.


Send forespørgsel

Dagprogram

1. dag: Afrejse mod Berlin
Vi passerer grænsen, kører gennem Slesvig- Holstein og når midt på eftermiddagen til Berlin. Inden vi kører til hotellet, tager vi på byrundtur i den centrale del af Berlin, hvor vi ser Brandenburger Tor, Gedächtniskirche, Sejrssøjlen, Rigsdagsbygningen, Charlottenburg, Check Point Charlie, de sidste rester af Berlinmuren og Potsdamer Platz.

2. dag: Theresienstadt og Lidice
Vi fortsætter mod Prag og besøger Theresienstadt vel bedst kendt for sin rolle under 2. Verdenskrig. Inden vi kommer til Prag standser vi i byen Lidice, der står som symbol på 2. Verdenskrigs grusomheder. Her blev en hel landsby jævnet med jorden. I Prag bor vi 4 nætter.

3. dag: Byrundtur i Prag
Turen foregår dels i bus men også til fods. Vi hører om Prags og Tjekkiets historie og ser selvfølgelig byens mange seværdigheder. Vi starter med et besøg på Borg området med Skt. Veits Katedralen, hvor kronjuvelerne bliver opbevaret. Vi besøger også Guldmagergaden. Der fortsættes herefter ad den gamle kongevej med udgangspunkt fra Karlsbroen, videre forbi Rådhuset med det astronomiske ur, vi ser Tyn kirken hvor Tycho Brahe ligger begravet og slutter turen på Váxlavské Námesti den velkendte plads, pænt anlagt med træer og blomsterbede midt i byen. Her finder man mange forskellige butikker, cafeer, bladhuse og hoteller.

4. dag: Nizbor og Karlstejn
I Nizbor besøger vi Krystalfabrikken Rückl, hvor landets fineste krystal produceres. Efter rundvisningen er der mulighed for at handle i fabrikkens butik. Hernæst fortsætter vi til Karl IV’s jagtslot; Karlstejn. Borgen stammer fra middelalderen, og knejser højt over landsbyen. Besøg borgen, eller gå på opdagelse i de mange butikker.

5. dag: Kutna Hora og benkirken i Sedlec
Kutna Hora øst for Prag regnes for en af de smukkeste byer i Tjekkiet. I dens storhedstid var den residens for flere tjekkiske konger og byen vidner stadig om dens betydning og velstand. I Sedlec besøger vi den berømte benkirke, hvor udsmykningen er udført i skeletter fra 40.000 mennesker. Pyramider, lysekroner og våbenskjold lavet af knogler og kranier.

6. dag: Dresden
Vi forlader Prag og kører til Dresden, gennem det flotte landskab i Sachsisk Schweiz langs Elben. Vi får en byrundtur i bussen og ser bl.a. slottet Zwinger med tilhørende park, den smukke Semper Opera og Frauenkirche. Når man ved, at nætterne mellem d. 13. og 15. februar 1945 jævnede byens centrale dele med jorden, er det et imponerende genopbygningsarbejde, der netop er blevet afsluttet. Der vil også blive tid på egen hånd.

7. dag:
Efter morgenmaden forlader vi Dresden og kører nordpå mod Danmark, med passende ophold undervejs. Vi forventer at være retur først på aftenen.

Forslag til aftenture

Aftentur - Springvand ”Krizikova Fontana”
Aftentur til Prags bypark med spisning og Krizik fontænen der springer til musik - en utrolig oplevelse i lys og lyd. Til hotellet køres en lille byrundtur for at opleve Prag by night.

Sejltur med spisning på Moldau
Moldau byder os velkommen på en sejltur, mens vi nyder byens gamle bygninger i flot belysning. Under sejlturen er der buffet.

Aftentur - folklore
Der køres til en lokal restaurant. Her serveres en lækker 3-retters tjekkisk menu med vin ad libitum. Efter middagen er der tjekkisk folklore forestilling og mulighed for en svingom.

Hotel

I Prag findes et utal af hoteller, som er velegnede til grupper. Afhængig af om man vil bo i den pulserende midte eller i periferien. Det er smag og behag. Vi hjælper selvfølgelig med at finde det hotel som passer bedst til din gruppe.

EmediateAd