André Rieu - koncert i Salzburg

Salzburg, musikbyen og Wolfgang Amadeus Mozarts fødeby krydret med en fantastisk musikalsk aften med violinkongen André Rieu og hans formidable Johann Strauss orkester. Hvad er mere romantisk end en tur gennem det sneklædte landskab i Salzkammergut, bedre kendt som Winterwonderland? Glitrende iskrystaller, Wolfgangsee og de sneklædte bjerge er fortryllende og den betagende atmosfære omkring St. Wolfgang tager helt pusten fra en. Det er hvad denne rejse til Winterwonderland byder på. Vi oplever ikke kun Salzburg i smukke vinterlige omgivelser, men bliver også inspireret af de smukke toner fra mester violinisten. 
Den mest succesfulde violinist i verden fejrer i 2014 sin 65 års fødselsdag og igen i 2015 er den hollandske valsekonge på en stor verdensturne, hvor fans kan se frem til et helt nyt program med et stort show. Mere end 35 millioner solgte DVD'er og CD'er, 411 platin og 171 guldpriser, over 1,2 millioner Facebook-fans og mere end en million tilskuere årligt taler for sig selv: André Rieu er i øjeblikket en af de mest succesfulde turnerende kunstnere i verden.

• Fantastisk koncert med André Rieu
• Byvandring i Salzburg, Mozarts fødeby
• Sneklædte landskaber i Salzkammergut
 

Busrejse - 7 dage

PanterGruppepris indkluderer
✓ Ophold i dobbeltværelse med bad og toilet
✓ Kørsel i moderne 4-stjernet turistbus
✓ Dygtig og rutineret chauffør
✓ Erfaren dansk rejseleder
✓ 6 overnatninger med morgenmad
✓ 5 x middag/buffet
✓ 1 x traditionel Salzburger aften med specialiteter og musik
✓ Billet til André Rieu kat. 4
✓ Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
✓ Skat, moms og bidrag til Rejsegarantifonden

Kontakt os og forspørg på pris til din gruppe

Dagsprogram

1. dag: Afrejse
Efter endt opsamling kører vi over grænsen og via Hamburg, Hannover og til vores overnatningshotel i Midttyskland.

2. dag: Til Østrig og Salzburg
Vi fortsætter videre forbi Nürnberg og München. Kort efter passerer vi den østrigske grænse. Vi ankommer til hotellet, hvor vi skal bo de næste 4 nætter.

3. dag: Winterwonderland Salzkammergut
Hvad er mere romantisk end en tur gennem det sneklædte landskab i Salzkammergut, bedre kendt som Winterwonderland? Glitrende iskrystaller, Wolfgangsee og de sneklædte bjerge er fortryllende og den betagende atmosfære omkring St. Wolfgang tager helt pusten fra en. Nyd et glas gløgg i Bad Ischl, byen som tidligere og i dag er et af Østrigs mest fashionable kursteder. Også mulighed for en hestetrukken kanetur. Vi slutter dagen med en hyggelig traditionel Salzburger aften med specialiteter fra regionen, en øl og musikalsk underholdning.

4. dag: Salzburg og André Rieu koncert
Vi besøger Salzburg, Mozarts fødeby. Byen ligger ved Salzachflodens bredder ved Alpernes nordlige grænse, og højt over byen knejser borgen Hohensalzburg. På en spadseretur ser vi bl.a. den gamle bydel præget af mange kirker og tårne i barokstil. Blandt byens attraktioner er Getreidegasse med de mange smedejernsskilte, domkirken med den barokke facade og Mozarts føde og barndomshjem. Tid på egen hånd til at nyde en kaffe i en af de mange traditionelle kaffehuse eller shoppe i de hyggelige gader. Tilbage på hotellet tidlig middag inden vi kører til koncert med valsekongen André Rieu som vil underholde os med hans vidunderlige melodier.

5. dag: "Sound of Music" og maleriske vinterlandskaber
Efter den fremragende musikalsk oplevelse venter endnu en dag fuld af oplevelser. Det første stop bliver ved bryllupskapellet fra filmen " The Sound of Music ". Langs søen Mondsee nyder vi det maleriske vinterlandskab i Salzkammergut . På Attersee er der mulighed for at besøge Gustav Klimt Museum med sin fremragende udstilling af denne berømte kunstner. Vi forlader ikke Salzburg regionen før vi har besøgt et typisk Salzburger ølbryggeri. I godt humør vender vi tilbage vores hotel til afskedsmiddagen.

6. dag: Farvel til Østrig
Efter god tid til morgenmaden tager vi afsked med vort hotel og med passende pauser undervejs, ankommer til overnatningshotellet i Midttyskland, hvor middagen venter.

7. dag: Sidste stræk mod Danmark
Rejsens sidste dag. Sidst på eftermiddagen er vi igen i Danmark, og vi må tage afsked med vore rejsefæller.

Diverse
I Tyskland og Østrig benyttes Euro.
Evt. entréer, ølsmagning ca. kr. 200,-

EmediateAd