Færøerne - Nordatlantens perle

Tag med til Nordatlantens helt enestående øgruppe, der emmer af fantastisk natur; som forrevne klippekyster, fugleliv, rislende vandfald og grønne fjelde, hvor fårene kan gå frit rundt.
Øerne er af National Geographic blevet udråbt til ”Verdens mest indbydende rejsemål” og ikke uden grund.

Vores udgangspunkter for rejsen er verdens mindste og mest charmerende hovedstad Thorshavn. Her er der rig mulighed for at udforske hovedstaden. Byen byder på kunst, musik, design og mad som er inspireret af omgivelserne. På rejsen besøger vi bygder på flere øer. Vi oplever også Færøerne fra havsiden på en spektakulær sejltur gennem smalle sund mellem lodrette klippevægge hvor søpapegøjer, lomvier og mallemukker yngler.

Glæd dig også til et spændende besøg hos kongsbondefamilien Patursson i Kirkjubøur samt Gjógv med den billedskønne naturhavn. Rejsen afsluttes med manér i Tjørnuvik hvor vi skal til festmiddag i bygdehuset med kingosang, kædedans og færøske specialiteter.

HØJDEPUNKTER
✓ Historisk byvandring i Tinganes
✓ Bygden Gjógv med den billedskønne naturhavn
✓ Smagning af færøske specialiteter  
✓ Færørnes største uldvarebutik Navia
✓ Eftermiddagskaffe hos kongsbonden Joannes i Kirkjubøur
✓ Ægte færøsk aften med kædedans, kingosang og middag

Program dag for dag
1. dag: Ankomst og besøg i Nordens Hus 
2. dag: Historisk byvandring i Tinganas og besøg hos kongsbondefamilien Patursson
3. dag: Risin & Kellingen. Besøg i Gjógv inkl. frokostplatte og besøg på gården Torkilsheyggsgarður
4. dag: Vestmannas fuglefjelde fra havsiden og festmiddag i Tjørnuvik
5. dag: Gásadalur - herefter transfer til lufthavnen

Pris fra:
8.999,-
Dage:5
✓ Flyrejse Billund el. København – Færøerne t/r
✓ Kørsel i lokal bus på transfer
✓ Erfaren dansk rejseleder
✓ Ophold i dobbeltværelse med bad og toilet
✓ 4 x overnatning med morgenmad
✓ 2 x middag / buffet
✓ 1 x Tjörnuvik festaften inkl. drikkevarer
✓ Sejlads til Vestmanna fuglefjelde
✓ Besøg Navia inkl. smagsprøver
✓ Besøg kongsbonden inkl. kaffe og kage
✓ Frokostplatte i Gjogv
✓ Alle nævnte udflugter inkl. nævnte entreer
✓ Gratis "Corona" afbestilling indtil 12 uger før afrejse
✓ Afgifter, ansvarsforsikring og bidrag til Rejsegarantifonden
Transportmåde:Fly
Bestil rejse

Dagsprogram

1. dag: Ankomst og besøg i Nordens Hus
Vi flyver fra Billund og København til øen Vágar på Færøerne, hvor vi ankommer først på eftermiddagen. Allerede på turen til Thorshavn får vi en fornemmelse af de storslåede naturkræfter og landskaber som landet har at byde på. Køreturen fra lufthavnen til Thorshavn tager ca. en time og går over Vestmannasundet.
Ved ankomst til Thorshavn starter vi vores nordiske eventyr med et besøg i Nordens Hus. Nordens Hus er designet af de danske arkitekter Friis & Moltke og er en smuk perle med det traditionelle græstag og store glaspartier, som smelter i et med landskabet. Udover at være kulturinstitution under Nordisk Ministerråd er husets primære opgave at formidle kunst og kultur på Færøerne og udvikle og styrke færøsk kunst og kulturliv lokalt, i Norden og i Verden. Vi skal på en rundvisning i det smukke hus og høre om historien, arkitekturen og kunsten på Færøerne. Efter en spændende rundvisning kører vi til vores hotel, som kun er beliggende ca. en kilometer fra Nordens Hus. Middag på hotellet.

2. dag: Historisk byvandring i Tinganas og besøg hos kongsbondefamilien Patursson
Efter et godt morgenmåltid er vi klar til en byvandring i hovedstandes historiske kerne Tinganes, som er beliggende på et lille næs ude på havnen. Tinganes siges at være et af de ældste parlamentariske mødesteder i verden sammen med Tynwald Hil på Isle of Man og Þingvellir på Island. Det var her, omkring år 900, at vikinger mødtes hver sommer under åben himmel for at drøfte sager af national karakter på klipperne. I dag huser de røde bygninger ude på næsset det færøske parlament - Lagtinget og lagmandens hovedkontor.
Vi går en tur i bydelens brostensbelagte gader, der med sine smukke sorte og røde træhuse, hvoraf mange er isoleret med græs på tagene, indbyder til en hyggelig stemning fra de gamle dage.
Efter byvandringen tager vi bussen til dagens næste store oplevelse i Kirkjubøur hvor vi skal besøge kongsgården fra middelalderen samt Magnus Katedralen. Vi bliver her budt velkommen af kongsbondefamilien Patursson, som er 17. generation på gården. Vi bliver vist rundt af kongsbonden Joannes Patursson selv og hører om familiens liv som bønder med fårehold. Efter de spændende historier, bliver vi inviterer ind på kaffe og kage i smukke gamle gård, inden vi vender retur til hotellet. Middag på hotellet. 

3. dag: Risin & Kellingen. Besøg i Gjógv inkl. frokostplatte og besøge på gården Torkilsheyggsgarður
I dag kører vi fra Tórshavn til Gjógv via Sundalagið og Eiðisskarð hvor vi kan se Risin og Kellingin. Engang sendte en islandsk høvding en kæmpe og hans kone til Færøerne for at erobre Færøerne og bringe dem tilbage til Island. De bestemte sig for at binde et reb omkring bjerget Eiðiskollur og så trække Færøerne mod Island. De kæmpede for at få rebet på plads men mislykkedes i første omgang, eftersom bjerget blev delt i to. Som alle nattens skabninger vidste kæmpen og hans kone, at de måtte gemme sig, før solen stod op af frygt for at blive forvandlet til sten. Men lige denne nat, var de så optaget af deres opgave, at de glemte at lægge mærke til solens første stråler på himmelen og blev derfor forvandlet til sten. Lige siden har kæmpen og hans kone stået og stirret vestpå og længes efter deres hjemland.
Vi fortsætter herefter til Gjógv, som er den nordligste landsby på øen Eysturoy, opkaldt efter en 200 meter lang havfyldt kløft, der løber fra landsbyen ud i havet. Byens har ca. halvtreds indbyggere, der alle bor i træ- og tørv-dækkede huse der emmer af charme. Vi starter besøget med at spise en god frokost platte på Guesthouse Gjáargarður, med en helt fantastiske udsigt over bygden. Vi tager herefter en spadseretur rundt i den smukke by hvor vi gør et stop ved mindelunden og kirken.
Næste stop er gården Torkilsheyggsgarður som er ejet af Navia. Vi får en præsentation af livet på en fåregård og får serveret pindemadder med ræstkød og skærpekød, dertil hjemmebagt brød og hjemmelavet rabarber lemonade fra gården. Herefter skal vi besøge Færøernes største uldvare butik; Navia, hvor det er muligt at handle uldvarer af bedste kvalitet. Færinger er kreative af natur, og mange har valgt at udtrykke dette ved at skabe tøj og produkter inspireret af Færøerne og de anvender desuden de ressourcer, der findes forskellige steder på øen. Et sådant eksempel er designer firmaet Guðrun & Guðrun,der anvender færøsk uld, som eller ville blive kastet ud, til at producerer designer tøj, der sælges verden over. Efter dagens oplevelser kører vi via den 11 km lange Eysturoyartunnilin, med de første undersøiske rundkørsler retur til vores hotel i Thorshavn. Retur i Thorshavn vil resten af dagen være til fri disposition. 

4. dag: Vestmannas fuglefjelde fra havsiden og festmiddag i Tjørnuvik
Efter morgenmaden vil der være lidt tid på egen hånd i Thorshavn til handel og lignende. Besøg evt. Gudrun og Gudrun hvis ikoniske butik ligger på gågaden i Thorshavn eller gør et besøg i Færøernes grafiske værksted Steinprint som er beliggende i den gamle Østrøms fabrik ved havnen i Thorshavn.
Vi kører herefter nordpå ad den gamle vej Oyggjarvegur mellem dybe floddale og høje fjelde til Vestmanna. Her venter en unik naturoplevelse når vi sejler ud i en moderne båd langs de 700 m lodrette klippevægge. Vestmannabjergene har i mange år været en af Færøernes største turistattraktioner, og ikke uden grund. Vi glider gennem det smalle sund og klippevægge, hvor søpapegøjer, lomvier og mallemukker yngler. Vi sejler også ind i dybe grotter, formet af brændingen igennem millioner af år og hører historier om hvordan færingerne i generationer har fanget fugle, samlet æg og drevet får sammen på de stejle klippesider.
Efter en fantastisk sejltur kører vi nordpå, hvor vi gør et stop ved Færøernes højeste vandfald. Vi fortsætter herefter til Færøernes nordligste bygd Tjørnuvik, der er beliggende med fjelde på tre sider og Atlanterhavet der skyller ind mod land. Her skal vi opleve kingosang i kirken, med det kendte Kingo kor. Kingosangen stammer fra Thomas Kingos salmebog fra 1699, som præster bragte til Færøerne, og her fik salmerne forskelligt liv fra bygd til bygd. I dag er Tjørnuvik stor set den eneste bygd, hvor man kan opleve kingosang. Efter den musikalske oplevelse vil der være rundvisning, kædedans og fest i bygdehuset, hvor der serveres færøske specialiteter. Efter en dag fyldt med oplevelser returnerer vi til vores hotel i Thorshavn. 

Dag 5: Gásadalur – herefter transfer til lufthavnen
Efter morgenmaden skal vi på rejsens sidste udflugt. Vi checker ud fra hotellet og tager bussen til landsbyen Gásadalur. Tidligere måtte postbuddet vandre over fjeldet for at komme til byen, men heldigvis blev der bygget en tunnel i 2004, hvilket har gjort det meget lettere for både indbyggerne og postbuddet. Vi gør et stop i byen med de farverige huse og fantastiske vandfald, der løber ned af de stejle klipper ud i havet. Hvis vejret er med os, har vi udsigt til den lille ø Mykines. Hjemrejse fra Vágar Lufthavn.

Bemærk venligst! Måltider og dagsprogram kan variere grundet vejr og vind.

Flytider

Billund
BLL – FAE             RC471                    11.35 – 12.35
FAE – BLL             RC470                    14.40 – 17.30

København
CPH – FAE           RC453                    12.25 – 13.40     
FAE – CPH           RC456                    15.00 – 18.05
 

Afgange og priser

Afrejse Rejsemål Hotel Ledige pladser Fra pris
22 / 7 Færøernes – Nordatlantens Perle
Hotel Brandan Fuldbooket, venteliste 8.999,- Send forespørgsel
5 / 8 Færøernes – Nordatlantens Perle
Hotel Brandan Mere end 8 8.999,- Bestil
19 / 8 Færøernes – Nordatlantens Perle
Hotel Brandan Mere end 8 8.999,- Bestil

Hotel

Hotel Brandan

Hotel Brandan

Hotel Brandan 4* er beliggende i Tórshavn og har 124 værelser som alle er stylet af den kendte færøske kunstner Edward Fuglø. Miljøvenlige værelser &...