Skip to main content

Magdeburg

- en perle mellem Harzen og Berlin
 

Magdeburg, hovedstaden i Tysklands mindste delstat Sachsen-Anhalt, ligger smukt ved floden Elben - og desuden ikke langt fra hverken Harzen eller Berlin, som vi naturligvis besøger på spændende udflugter under denne rejse. Vi bor på Hotel Ratswaage, som er centralt placeret med Magdeburgs historiske seværdigheder indenfor gåafstand. Vi ser også ”Grünen Zitadelle”, den verdensberømte arkitekt Hundertwassers anderledes og lyserøde bygningsværk i Magdeburg. En stor og imponerende oplevelse!

Rejsen arrangeres med bus.

Højdepunkter
• Historiske Magdeburg
• Quedlingburg - Harzens perle
• Middelalderbyen Wernigerode
• Harzens betagende bjerge
• Veterantogtur
• Spændende udflugter
• Harzen - grønne bjerge
• Magdeburg - historisk centrum
• Kejserresidens

 

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud på
 tlf. 7585 7333 eller panter@panterrejser.dk
Se 
Rejsekalender HER for ledige pladser til individuelt rejsende.

Hurtigsøgning

Dagsprogram

1. dag: Udrejse og byvandring Magdeburg
Efter opsamling kører vi via Hamborg og Hannover til Magdeburg, hvortil vi ankommer sidst på eftermiddagen. Indkvartering og middag. Efter middagen tager vi på byvandring gennem Magdeburgs historiske centrum, hvor vi får et godt indblik i byens historie. Trods store ødelæggelser i slutningen af 2. Verdenskrig har Magdeburg et charmerende centrum med mange historiske bygninger og monumenter. Af seværdigheder kan nævnes katedralen, der er byens vartegn, og et af de første eksempler på gotisk byggeri i Tyskland. Desuden Petri Kirken, Rådhuset og Landagsbygningen, der blev genopført i 1953.

2. dag: Harzen - Wernigerode
Dagens udflugt går til Harzen. Først besøger vi den smukke gamle by Wernigerode med de flotte og nænsomt restaurerede bindingsværkshuse. Efter lidt tid på egen hånd skal vi på togtur med den gamle smalspors-veteranbane gennem bjergene til Drei Annen Hohe, hvor bussen venter. Derefter kører vi ad skønne bjergveje til den gamle østtyske by Quedlingburg. Byen er indbegrebet af Harzens charme og egenart, der gennem generationer har betaget turister fra hele kloden. Med sit smukke gamle rådhus og omkring 1300 bindingsværkshuse er det den skønneste by i Harzen. En virkelig perle for feinsmeckere!

3. dag: Berlin - Tysklands hovedstad
Berlin er dagens mål. Som hovedstad i et genforenet Tyskland er der gennem de sidste 20 år sket en næsten ubegribelig udvikling af Berlin. Forandringerne er markante, og efterhånden er de største af anlægsarbejderne ved at være afsluttet. Således ser byen smukkere ud end nogensinde og markerer sig tydeligt som en af Europas metropoler. På vores byrundtur i det centrale Berlin ser vi selvfølgelig Brandenburger Tor, Gedächtniskirche og Sejrssøjlen samt nogle af de nybyggede områder omkring Potzdamer Platz. Der er frokostpause i byen samt tid på egen hånd, så besøg på museer eller en indkøbstur er også en mulighed. Sidst på eftermiddagen kører vi retur til Magdeburg.

4. dag: Hjemrejse og frokostpause i Hamburg
Efter et godt tysk morgenmåltid går turen igen mod Danmark. Undervejs er der frokostpause i Hamburg.

Hotel

Hotel Ratswaage 4*, Magdeburg, har restaurant, bar, swimmingpool, sauna og fitness-rum. Værelser med bad, toilet, hårtørrer og TV.
www.ratswaage.de

Rejsekalender
27/6Inlandsbanen gennem Sveriges ”baghave”Fra 15.495,-
1/8Sverige og Norge - Oplev Sveriges smukkeste togrejse & LofotenFra 14.995,-
9/8Ældre Sagen Helsinge - AlsaceFra 8.599,-
19/8Sønderjylland - danske og tyske fristelserFra 4.995,-
25/8Paris - Bruxelles - ReimsFra 6.495,-
Kontakt os
Nyheder
Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.