Skip to main content

Wismar

Sejltur i Plön, historiske Wismar og Schwerin

På denne rejse oplever du det bedste af delstaten Mecklenburg-Vorpommern. Fra den betagende natur på sejlads i Plön, til nostalgisk togtur med damplokomotivet ”Molli”.

Der bliver god tid til at nyde roen og slappe af i de skønne omgivelser. Samt interessante besøg i Rostock, Wismar og Schwerin.

PANTER REJSER ANBEFALER
• Oplev det smukke slot i Schwerin
• Wismars bykerne er optaget på UNESCO's liste over verdens kulturarv
• Nostalgisk togtur med damplokomotivet "Molli"

 

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud på
tlf. 7585 7333 eller panter@panterrejser.dk

Se Rejsekalender HER for ledige pladser til individuelt rejsende

Hurtigsøgning

Dagsprogram

Hent program

1. dag: Udrejse og Plön
Efter opsamling går turen mod grænsen til Tyskland, vi har ophold undervejs for at spise rundstykker. Med passende pauser undervejs kører vi via Kiel til Plön. Byen er smukt beliggende ved Großer Plöner See. Vi ser byens slot der tidligere var hjemsted for danske Christian V. Der bliver tid til frokost, inden vi naturligvis skal på en flot sejltur på søen. Fra byen Timmerdorf glider vi stille gennem vandet og nyder udsigten fra båden. Tilbage på land forsætter vi rejsen, forbi Kiel til hotellet hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen. Der vil være tid til at se nærmere på området inden vi mødes til fælles middag.

2. dag: Wismar
Dagen i dag skal bruges i Wismar. Den historiske bykerne er optaget på UNESCO´s liste over verdens kulturarv. Rejselederen tager os på en rundtur, hvor vi bl.a. ser Nordtysklands største, og måske smukkeste markedsplads. Her bliver der tid på egen hånd til at indsnuse byens charme, kigge på de mange takkede gavle, og gamle købmandshuse, eller man kan nyde det på en af de hyggelige caféer omkring torvet. Wismar var fra 1648 til 1803 under svensk styre og det præger stadig byen. ”Der Alte Schwede” er byens ældste bygning, som vi naturligvis også ser.

3. dag: Mecklenburg-Vorpommern og togtur
Efter morgenmaden skal vi på opdagelse i Mecklenburg-Vorpommern, delstaten med 1,6 mio. indbyggere. Vi kører til Kühlungborn, et stort ferieområde ved Østersøen. Her bliver der tid til en gåtur ved vandet, inden vi skal med det nostalgiske damplokomotiv ”Molli” til Bad Doberan, der har kørt på strækningen siden 1886. Herefter besøger vi Rostock, hvor der bliver mulighed for frokost. Vi oplever den maritime stemning i byen, og selvom der er færre søfolk på havnen end tidligere, giver havnen en enestående stemning for byen. Hen på eftermiddagen kører vi retur til hotellet, hvor der til aften er fælles middag.

4. dag: Schwerin
I dag besøger vi hovedstaden i Mecklenburg- Vorpommern, Schwerin. Vi ser det 6-kantede slot, der i dag er parlament for delstaten, men som tidligere var fyrstensresidens. Det er beliggende på en lille ø i den store Schwerin Sø. Der bliver tid til frokost og shopping i det store indkøbscenter Schlossarkade. Tæt på markedspladsen ligger Domkirken, hvis byggeri startede tilbage i 1172, og først efter 76 år var færdigbygget og indviet i 1248. I domkirken findes den smukke altertavle fra 1325 samt et kæmpe orgel med over 5.000 piber.

5. dag: Lübeck og hjemrejse
Vi pakker bussen efter morgenmaden, men inden vi begynder hjemrejsen, besøger vi Hansestaden Lübeck. Her ser vi den smukke og historiske bykerne, hvor der vil være tid til frokost inden vi fortsætter vores hjemrejse mod Danmark. Vi gør hold ved grænsen, hvor der vil være mulighed for indkøb inden vi fortsætter mod vores hjembyer.

DIVERSE
I Tyskland benyttes Euro

Entreer på udflugter (ca. priser):
Schwerin Slot EUR 7,-

Enkeltværelsestillæg på kr. 500,-

Kort

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.