Amsterdam - Nürnberg flodkrydstogt

Flodkrydstogt ad smukke vandveje på Rhinen og Main floden

Flodkrydstogter har altid været blandt vores mest eftertragtede rejser. Derfor har vi nu på talrige opfordringer sammensat en helt ny og anderledes rejse gennem både Holland og Tyskland. Så kom og vær med, når vi stævner ud fra Amsterdam og sejler ad Rhinen, langs grønne vinmarker, idylliske små byer, middelalderborge og store skove. Videre på Main-floden, som er den største biflod til Rhinen. 524 km gennem delstaterne Hessen og Bayern, hvor den er forbundet med Donau ved den store Main-Donau kanal. På vej mod Nürnberg besøger vi bl.a. Würzburg og Schweinfurth som ligger på den berømte ”Romantische Straße”.
Kombinationen af skiftende natur og kulturelle indtryk, opleves ikke bedre på anden måde. Stemningen, borgene på bjergtoppene, byerne med bindingsværk og brosten, små hyggelige gader og skibets rolige fremfærd, gør oplevelsen unik og autentisk. Glæd dig til et flot krydstogt, fyldt med gode oplevelser, lækker mad og spændende anløb.

Pris fra:
10.499,-
Dage:8
• Flyrejse fra Billund/København – Amsterdam • Flyrejse Nürnberg – Billund/København • Indtjekket bagage • Transfer lufthavn og skibet t/r • Ophold i dobbeltkahyt på hoveddæk med bad og toilet • Erfaren dansk rejseleder • 7 overnatninger med morgenbuffet • 7 x middag (heraf en Captains dinner) • 7 x frokost/frokostpakke fra skibet • Velkomstdrink og kanapéer • Fri kaffe/te og isvand ombord på skibet • Drikkepenge til skibets personale (€49) • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer • Afgifter, ansvarsforsikring og bidrag til Rejsegarantifonden
Transportmåde:FLy
Bestil rejse

Dagsprogram

1. dag: Afrejse til Amsterdam
Vi mødes i lufthavnen og flyver direkte til Amsterdam. Her venter bussen, som kører dig til skibet, M/S Leonora.
Eftermiddagen kan du bruge på en bytur i Hollands hovedstad, som er gennemskåret af kanaler på kryds og tværs, hvilket giver den sin helt egen karakter og charme. En god måde at opleve Amsterdam på er til vands, på kanalrundfart, hvor du kan nyde havnen, opleve de snævre kanaler og se de mange smukke gavlhuse.
Ombord på M/S Leonora, bliver der sidst på eftermiddagen serveret velkomstdrink og kanapéer i Loungebaren. Skibets Cruise Manager byder velkommen ombord. Under velkomstmiddagen forlader skibet Amsterdam,og fra restaurantens panoramavinduer kan du nyde den smukke udsejling.

2. dag: Köln
Efter en overdådig morgenbuffet ankommer skibet til Tysklands fjerde største by, Köln, først på formiddagen. Her kan du tage på opdagelse på et af de mange museer, eller besøge en af de hyggelige cafeer i den gamle bydel. Dagens udflugt med rejselederen foregår til fods, og målet er i første omgang Altstadt - den gamle del af Kölns centrum. Herfra går vi videre til den berømte Kölner Dom. Domkirken er dedikeret til Jomfru Maria og St. Peter, og det imponerende bygningsværk har været mere end 600 år undervejs, fra år 1248 til 1880. Middagen nydes ombord, og sidst på aftenen sejler skibet fra Köln med kurs mod Mainz.

3. dag: Mainz
Mainz er en af Tysklands ældste byer, og dens historie og bygninger stammer helt tilbage til romertiden, hvor Mainz var en af Romerrigets stærkeste forposter mod nord. Den romerske arkitektur har derfor sat sit specielle præg på den 2.000 år gamle bydel. Efter en dejlig frokost ombord, ankommer skibet til Mainz, og her kan du vælge at tage på udflugt ad den smukke vinvej Rheingauer Rieslingstrasse, forbi Schloss Johannisberg og til Assmannshausen. Du kan også vælge at besøge det enestående Gutenberg Museum, og se kopierne af ”Gutenberg Bibelen”- verdens ældste trykte bog. Tilbage på skibet forlader vi Mainz, mens vi nyder middagen ombord.

4. dag: Miltenberg
Ved middagstid ankommer vi til Miltenberg. Allerede før vores tidsregning havde stedet en strategisk betydning for romerne, pga. det smalle sted mellem Odenwald og Spessart. Her byggede man ringborge på bjergene overfor Miltenberg og Bürgstadt. Man kan stadig se resterne af to romerske kasteller, som blev bygget 160 e.kr. Skibet forlader Miltenberg sidst på eftermiddagen, og inden middagen, kan du nyde en drink i skibets panoramalounge eller på soldækket.

5. dag: Würzburg
Vi ankommer til Würzburg ved middagstid. Residensog universitetsbyens beliggenhed på begge bredder af Main-floden, udmærker sig ikke blot med livlig stemning og elskværdig charme. Den er også berømt som centrum for Frankens vinavl og ikke mindst som et sted med usædvanlige seværdigheder. Würzburg indbyder til en fortryllende og medrivende opdagelsesrejse gennem tid og sted. Domkirken St. Kilians to tårne kan ses på lang afstand. Kirken er opført i 1040 af biskop Bruno, og er den fjerdestørste romanske kirkebygning i Tyskland. Du ser også Alte Mainbrücke, der er den ældre bro over Main floden. Efter middagen er der mulighed for at gå en aftentur i Würzburg, skibet forlader først byen til midnat.

6. dag: Schweinfurth
Turen fortsætter i den nedre Franken-region i Bayern til byen Schweinfurth, hvor vi ankommer efter frokosten. Byen dateres helt tilbage til år 790, og under 2. Verdenskrig stod byen for produktionen af kuglelejer til tyskernes køretøjer. Derfor blev byen heftigt bombarderet af de allierede styker. I dag ligger byen fredeligt og idyllisk ved bredden af Main-floden, omkranset af smuk natur og rummer interessant kultur og historie. Oplev bl.a. det gotiske rådhus og kirken St. Johannes.

7. dag: Nürnberg
Ved eftermiddagstid ankommer vi til slutdestinationen. Nürnberg er en by, som er præget af et historisk fæstningsanlæg og en 4 km lang bymur fra 1300 med 67 tårne, der står næsten uskadt efter 2. Verdenskrig. Nürnberg har bl.a. flere teatre, et operahus, en zoologisk have samt et over 600 år gammelt bibliotek. Byen har ikke kun historiske og arkitektoniske nydelser at byde på, den er også verdensberømt for dens velsmagende honningkager. Skibet bliver liggende i Nürnberg natten over, mens turens sidste middag nydes ombord.

8. dag: Hjemrejse
Morgenbuffet på skibet for sidste gang, og du tager afsked med M/S Leonora. Bussen kører dig til lufthavnen, og turen går hjem med fly til Danmark. Et uforglemmeligt flodkrydstogt er slut for denne gang.

DIVERSE
I Holland og Tyskland benyttes Euro.
Udflugtspakke ...................................................... EUR 99,-

Udflugtspakken indeholder:
• Dag 1: Kanalrundfart i Amsterdam
• Dag 3: Gutenberg Museet eller Rheingauer Rieslings strasse
• Dag 5: Byrundtur i Würzburg
• Dag 6: Schweinfurt med lokalguide
• Dag 8: Byrundtur med bus i Nürnberg.

Afgange og priser

Afrejse Rejsemål Hotel Ledige pladser Fra pris
16 / 5 Amsterdam til Nürnberg - fra Billund
MS Leonora Mere end 8 10.499,- Bestil
16 / 5 Amsterdam til Nürnberg - fra København
MS Leonora Mere end 8 10.499,- Bestil

Hotel

MS Leonora

MS Leonora

Det danskejede skib MS Leonora 4* har plads til maksimalt 134 passagerer. Der er dansk cruise manager ombord, som kan hjælpe med stort og småt. Skibet er løbende renoveret og fremst...
EmediateAd