Grønlands Vestkyst

1200 km langs Grønlands vestkyst fra syd til nord - En uforglemmelig oplevelse

På rejsen langs Grønlands kyst med M/S Sarfaq Ittuk kommer du helt tæt på det grønlandske folk. Fra Narsaq i Sydgrønland og nordpå langs Grønlands vestkyst til Ilulissat i Diskobugten. En strækning på ca. 1200 km. Rejsen starter i det frodige og blide Sydgrønland, hvor fåremarkerne malerisk strækker sig helt ned til fjorden. Under sejlturen er der store muligheder for at se hvaler og sæler boltre sig i havoverfladen imellem de gigantiske isbjerge.

Sejlturen giver tid til at fornemme de store afstande mellem byerne, men også tid til at snakke med de lokale grønlændere, når de bevæger sig fra by til by med Sarfaq Ittuk.

Du oplever Grønlands nationaldag i hovedstaden Nuuk, hvor grønlænderne iklæder sig nationaldragter og fejrer dagen med fest, kajakkonkurrencer og meget andet. En stor oplevelse, som vi bliver en del af. Vi passerer Polarcirklen ca. 300 km syd for Ilulissat, hvor du kan opleve midnatssolen. Nu begynder isbjergene for alvor at dukke op og Ilulissat kommer til syne midt i den enorme isskulpturpark.

Vi besøger følgende byer og bygder, Narsarsuaq, Qassiarsuk, Narsaq, Arsuk, Paamiut, Qeqertarsuatsiaat, Nuuk, Maniitsoq, Kangaamiut, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat.

Pris fra:
32.999,-
Dage:10
• Flyrejse København – Narsarsuaq / Ilulissat – København • Erfaren dansk ekspert rejseleder • Ophold i dobbeltværelse/kahyt • 1 overnatning med morgenmad på Hotel Narsarsuaq i dobbelt værelse • 4 overnatninger på skibet Safaq Ittuk til Ilulissat i dobbelt kahyt • 4 overnatninger med morgenmad på Hotel Arctic i Igloo/Puesi værelse • Transfer til og fra hoteller • 9 x middag • 1 stor rejemad • Bådudflugt til Qassiarsuk • Heldagstur til isfjorden, Igaliku og Narsaq • Sightseeing i Nuuk på nationaldagen • Besøg i landsmuseet i Nuuk • Arrangement når vi passerer Polarcirklen • Byrundtur i Ilulissat • Vandretur ad ”gul rute” ved isfjorden • 2 timers sejltur mellem isbjerge • Besøg i Knud Rasmussen museum og kunstmuseet • Hundeslædeforedrag og kaffemik hos lokal familie • Besøg i kunstværksted i Ilulissat • Afgifter, ansvarsforsikring og bidrag til Rejsegarantifonden
Transportmåde:Fly
Bestil rejse

Dagsprogram

1. dag: Afrejse København-Narsarsuaq
Du mødes med rejselederen i Københavns Lufthavn, hvorfra vi flyver direkte til Narsarsuaq. Efter ankomst er der indkvartering på Hotel Narsarsuaq og derefter udflugt til fåreavlerbygden Qassiarsuk, med ruinerne fra vikingetiden. Middag på Hotel Narsarsuaq.

2. dag: Heldagstur Sydgrønland
I dag skal vi på en sejltur til Isfjorden, Igaliku og Narsaq. Her oplever du den vilde natur i Sydgrønland på nærmeste hold. Middagen spiser vi på Hotel Narsaq. Efter middagen bliver du indkvarteret på Sarfaq Ittuk båden, der de næste dage skal bringe dig den smukke vej langs Grønlands vestkyst.

3. dag: Narsaq-Paamiut
Skibet lægger fra kaj i Narsaq og bringer os til Arsuk og Paamiut. Sejlturen opleves bedst fra øverste dæk, hvor udsigten kan nydes i den friske luft. Ombord er der foredrag om ”byer og bygd” og de næste dages oplevelser på sejlturen. Derefter spiser vi middag i skibets cafeteria.

4. dag: Nuuk – Grønlands Nationaldag
I dag fejres Grønlands nationaldag, og den er vi så heldige at opleve i Nuuk. Efter ankomst til Nuuk bliver der arrangeret en guidet byrundtur. Overalt kan vi se de lokale i deres smukke nationaldragter. De grønlandske flag er hejst og der er fest i hele byen. Vi besøger landsmuseet, som ligger i den gamle bydel. Herefter videre rundt i byen og slutter turen ved Kulturhuset. Der bliver tid på egen hånd, til at se nærmere på byen, inden vi mødes til fælles middag. Herefter sejler skibet videre nordpå.

5. dag: Kangaamiut/Sukkertoppen - Sisimiut
Dagens mål er Maniitsoq og Kangaamiut. Efter frokosttid passerer vi Polarcirklen og i den anledning vil der være et arrangement på skibet for gæsterne, arrangeret af Panter Rejser. Vi ankommer til Sisimiut hen på aftenen, her vil rejselederen tage dig med gennem Grønlands næststørste by, hvor du bl.a. ser den gamle bydel, moskusuld butikken, og kunstværkstedet.

6. dag: Aasiaat og Ilulissat
I dag ankommer skibet til Aasiaat og Ilulissat, og vi skal tjekke ud af vores kahyt. Efter ankomst til Ilulissat er der transport til Hotel Arctic, hvor du skal bo de næste 4 nætter. Om eftermiddagen vil vores rejseleder tage dig på en kort byrundtur, inden middagen venter på hotellet.

7. dag: Vandretur til Sermermiut
Efter morgenmaden skal du på en vandretur til Sermermiut, en forladt boplads ved isfjorden. På turen tilbage til Ilulissat passerer vi restaurant Marmartut, hvor vi får serveret en overdådig rejemad, lavet af lokale råvarer. Tilbage i Ilulissat er der tid på egen hånd til at se nærmere på byen, eller nyde den fantastiske udsigt over Diskobugten.

8. dag: Sejltur mellem isbjerge
I dag skal vi på en sejltur ud i isfjorden og Diskobugten fra Ilulissat. Sejlturen mellem isbjergene er en enestående oplevelse. Det er som at sejle i verdens største isskulpturpark. Du kommer helt tæt pål de enorme isbjerge, der giver en fornemmelse af naturens storhed. Det ændrer sig den ene dag efter den anden, år efter år.

9. dag: Gåtur og egne oplevelser
Formiddagen byder på en vandretur til Kangia/Ilulissat isfjord af ”gul rute”. En imponerende tur, hvor du betages af den smukke udsigt over Diskobugten.

10. dag: Flyafgang Ilulissat-København
Vi spiser tidlig morgenmad på hotellet, inden vi tager til lufthavnen i Ilulissat. Herfra flyver vi til Kangerlussuaq og videre til København med ankomst Ca. kl. 21.30.

DIVERSE
I Grønland benyttes danske kroner.

Evt. tillæg
Enkeltværelse/kahyt 6.500,-
Igloo deluxe pr. person  750,-

Afgange og priser

Afrejse Rejsemål Hotel Ledige pladser Fra pris
18 / 6 Grønlands Vestkyst
Hotel i flg. program Grønland Mere end 8 32.999,- Bestil

Hotel

EmediateAd