Skip to main content

Mosel & Rhinen - flodkrydstogt

Flodkrydstogt fra Strasbourg til Cochem

På billedskønne Rhinen og Mosel

 
Fra Strasbourg til Cochem kan du opdage magien ved den romantiske Rhindal og Mosel på dette enestående krydstogt, hvor floder bugter sig mellem betagende landskaber og slotte, der dominerer bjergskråninger.
 
Udforsk autentiske byer og landsbyer med skjulte perler, såsom Alken og dets Thurant-slot, eller slentre i Boppard langs en af Tysklands smukkeste breder.

 

Højdepunkter
✓ Charmerende og historiske Strasbourg
✓ Fantastiske flodkrydstogt med M/S Monet
✓ Gutenberg Museum, Mainz
✓ Winzerexpress, Rudesheim
✓ Siegfrieds Musikkabinett
✓ Oplev Koblenz
✓ Det gamle Thurant Slot
✓ Bernkastel-Kues og Traben-Trabach
✓ All inclusive drikkevarer ombord på skibet

 

Program dag for dag
1. dag: Over grænsen
2. dag: Strasbourg og ankomst til skibet
3. dag: Mainz – Rüdesheim – Boppard
4. dag: Boppard – Koblenz – Alken og aftenunderholdning
5. dag: Alken – Cochem og gallamiddag
6. dag: Udskibning og hjemrejse

 

Hurtigsøgning

Dagsprogram

1. dag:  Afrejse mod Koblenz
Efter opsamling køres sydover, forbi Hamburg mod Koblenz/Alken. Her venter skibet M/S Leonora på dig, og vil de næste 8 dage, roligt bringe dig ad de smukke strækninger på Mosel og Rhinen. Floden danner rammen om det skønneste krydstogt – hvor naturen og omgivelserne er, som taget ud af et maleri. Floden bugter sig igennem omgivelserne, hvor grønne vinmarker, idylliske små byer, middelalderborge og store skove er en ægte fryd for øjet. Vel ankommet serveres velkomstdrinks, inden middagen venter i restauranten.

2. dag: Koblenz – Zell – Traben Trarbach
Efter et dejligt morgenmåltid, kan den smukke sejltur til Zell nydes fra soldækket. Turen går gennem fem sluser, inden vi når byen der er kendt for sin hvidvin ”Schwarze Katz”. Frokosten nyder du ombord, herefter vil rejselederen vise dig den hyggelige og smukke by. Hen på eftermiddagen er der mulighed for vinsmagning med rundvisning i den over 100 år gamle vinkælder hos Weingut Axel Emert. Tilbage på skibet venter der dig en lækker 3-retters middag, mens vi roligt sejler videre mod Traben Trarbach.

3. dag: Traben Trarbach – Mehring (Trier)
Skibet lægger fra kaj tidligt om morgenen med kurs mod Tysklands ældste by, Trier. Tidligt på eftermiddagen lægger vi til i den lille by, Mehring. Her venter vores bus, som kører dig til Trier. Klar til at indtage den fantastiske by, der blev grundlagt af den romerske kejser, Julius Cæsar. Han gav byen navnet Augusta Treverorum, og byen blev regionshovedstad for den galliske del af Romerriget. Trier oser af kultur og tysk-romersk historie, der går helt tilbage til år 100 efter Kristi fødsel. Igen i aften er der middag i skibets restaurant, og efterfølgende er der livemusik i loungen. Skibet bliver liggende i Mehring natten over.

4. dag: Mehring – Bernkastel-Kues
Morgenbuffeten nydes, mens skibet roligt sejler fra Mehring. M/S Leonora sejler nu med strømmen til ”Mosels Perle”, Bernkastel-Kues. En utroligt charmerende by, hvis bygninger kan dateres tilbage til den sene middelalder. Fra den gamle markedsplads går små gader og stræder med bedårende huse, fortovscaféer og butikker. Ja, Bernkastel-Kues er en sand eventyr by. Rejselederen tager dig med på en gåtur i de smalle gader, så du kan indsnuse byens charme.

5. dag: Bernkastel-Kues – Cochem
I dag fortsætter skibet sin færd. Vi skal igennem fire sluser, for at blive sænket ned i niveau med Rhinen, men inden vi når så langt, lægges der til i Cochem. Cochem er smukt beliggende ved flodbredden - nedenfor borgen Reichsburg Cochem, der stolt knejser over byen. Der er frokost ombord på skibet, og herefter tid til at se nærmere på byen.

6. dag: Cochem – Rüdesheim
I dag forlader du smukke Mosel for at sejle ind på den del af Rhinen, der er bedst kendt som ”Den romantiske Rhinen”, og som for et par år siden blev sat på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Vi runder ”Deutches Eck”, hvor en ridende Kejser Wilhelm den 1. troner over sammensmeltningen af de to floder ved Koblenz. Nyd den flotte udsigt fra soldækket eller slap af med en god bog i en af skibets loungebarer. Undervejs mod Rüdesheim passerer vi den berømte Loreley klippe. Ifølge myten var Loreley en troldkvinde, der bedårede søfolkene og afledte deres opmærksomhed, så de forliste på de farlige klipper. Efter middagen vil rejselederen tage dig på en tur i Drosselgasse, gaden der sprudler af musik og dans.

7. dag: Rüdesheim – Koblenz
Skibet lægger roligt fra kaj i Rüdesheim, mens dunyder morgenbuffeten. Gense Loreley klippen og de fantastiske borge på vejen tilbage til Koblenz. Efter ankomsten til Koblenz er resten af dagen på egen hånd i byen eller sammen med vores rejseleder. Til aften venter en dejlig afskedsmiddag ombord med underholdning, sang og musik.

8. dag: Hjemrejse
Et uforglemmeligt flodkrydstogt på Mosel og Rhinen er ved vejs ende, og efter morgenmaden pakkes bussen, og med bagagen fyldt af indtryk, vender vi retur til vores hjembyer.

NB! Forbehold for ændringer i rejseplanen
Pga. ændringer i vandstanden på Rhinen og Mosel kan sejlturen helt eller delvis erstattes af buskørsel og indkvartering på hotel.

DIVERSE
I Tyskland benyttes Euro.

Entreer på udflugter
Vinsmagning ca. EUR 12,-

Evt. (ca.) tillæg
Kahyt på midterdæk, pr. person 700,-
Kahyt på øvre dæk, pr. person 1.300,-
Enkeltkahyt på hoveddæk 2.995,-
Enkeltkahyt på midterdæk 4.550,-
Drikkevarepakke* 900,-
*All-inclusive drikkevarepakke imellem 11:00 og 23:00. Inkluderer skibets vin, øl og vand. Kan ikke købes ombord.

Dagsprogram

  • 1. dag: Over grænsen

    Efter opsamling sættes kursen med passende pauser ned gennem Tyskland til mellemovernatning.

    På hotellet, der er en mellemstation inden de næste dages spektakulære flodkrydstogt, er der middag om aftenen.

  • 2. dag: Strasbourg og ankomst til skibet

    Efter morgenmad på vores hotel fortsætter vi til Strasbourg. Vi besøger Strasbourg, der med sin centrale beliggenhed har en særlig europæisk status. Historisk har byen skiftevis været tysk og fransk, hvilket har medført en særlig blanding af tysk stringens og fransk charme. Kvarteret omkring domkirken er præget af mindre butikker, en hyggelig atmosfære og Petite France, som ikke uden grund har ry for at være en af Europas smukkeste og mest charmerende bydele. Byen huser bl.a. EU-parlamentet, som vi ser på en lille byrundtur. Mulighed for sejltur samt katedralbesøg.

    Sidst på eftermiddagen går vi ombord på MS Monet, hvor vi finder os til rette i vores komfortable kahytter. Herefter bliver vi præsenteret for vores besætning ved en velkomstcocktail. Nyd en aften med middag og underholdning ombord på skibet. Vores skib vil sejle natten igennem til Mainz.

  • 3. dag: Mainz – Rüdesheim – Boppard

    Vi ankommer til Mainz først på morgenen, og efter morgenmad ombord har du mulighed for at se byen på en byvandring.

    Mainz blev anlagt i romertiden. I det 17. og 18. århundrede skabte arkitekter og bygningshåndværkere byens mange fine paladser, kirker og borgerhuse. Du får tid på egen hånd, og det kan anbefales at besøge det enestående Gutenberg Museum og se kopierne af Gutenberg-bibelen – verdens ældste trykte bog.

    Igen ombord på skibet i Mainz til frokost, hvor vi sejler videre til Rüdesheim.
    I Rüdesheim bliver der et kort ophold skal hvor vi på byvandring i byen og der er mulighed for at besøge et af byens vinhuse i den berømte Drosselgasse, Siegfrieds Musikkabinett eller få en tur med det lille tog ”Winzerexpress”.

    Sidst på dagen sejler vi mod Boppard gennem den romantiske Rhindal, forbi de stejle vinmarker og de gamle borge, der knejser højt på klipperne. I den smalle sejlrende driver skibet forbi den legendariske Loreley-klippe, som rejser sig 130 m lodret op over flodvandet. Et imponerende syn!

    Hele aftenen er der god tid på egen hånd til f.eks. en opdagelsestur i Boppard eller afslapning på skibet. Middag på skibet.

  • 4. dag: Boppard – Koblenz – Alken og aftenunderholdning

    Med M/S Monet ankommer vi til Koblenz, som er en af Tysklands smukkeste og ældste byer, der ligger ved det verdenskendte ”Deutsches Eck”, hvor Rhinen og Mosel løber sammen.

    På en tur rundt i Koblenz indsnuser du den særlige stemning i byens små stræder, romantiske kroge og på de flotte pladser.

    Om eftermiddagen er der mulighed for at opleve en af Mosel regionens ældste slotte. Det eventyrlige Thurant Slot har gennem tiden været kulisse for mange konflikter, så mange at det til sidst måtte deles i to. I dag er det restaurerede slot et fredeligt sted at gå på opdagelse, hvor man også kan nyde den smukke udsigt over Mosel.

    Tilbage på skibet kan du se frem til endnu en aften med hyggeligt samvær og en dejlig middag.

  • 5. dag: Alken – Cochem og gallamiddag

    Af den billedskønne Mosel flod driver vi roligt frem, og frokosten nydes ombord i restauranten.

    Vi kommer bl.a. forbi Mosels perler, Bernkastel-Kues og Traben Trabach. Byen er bygget i jugendstil og faktisk har byen den største koncentration af jugenstil-bygninger i Tyskland.

    I vinbyen Cochem vil rejselederen tage dig med på en udflugt gennem den gamle bydel, der er smukt beliggende ved flodbredden. Altstadt byder på velbevarede huse, snoede gader og et smukt 1700-tals rådhus, ligesom en del af de gamle tårnkransede bymure er bevaret.

    Der er god tid til at indsnuse atmosfæren, inden vi, tager tilbage på skibet som byder på kaptajnens gallamiddag, og efterfølgende er der underholdning i skibets lounge.

  • 6. dag: Udskibning og hjemrejse

    Vi nyder den sidste morgenbuffet om bord på skibet, inden vi går fra borde og sætter kursen hjemover.

    Med passende pauser undervejs passerer vi grænsen først på aftenen.

  • Diverse

    I Tyskland benyttes Euro.
    Drikkepenge ikke inkluderet – Panter Rejser anbefaler ca. € 30-40 pr. person.

Kort

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.