Skip to main content

Skotland - Whisky tur

Vil du også med på den fantastiske rundrejse i whiskyens hjemland, og opleve eksklusive rundvisninger og smagninger på ikke mindre end 7 forskellige destillerier? Vores lokalkendte rejseleder, tager dig med på en forførende whiskytur gennem Skotland. Du ser, og får fortællinger om, hvordan whiskyen bliver produceret, og oplever forskellige destillerier med hver deres historie, og måde at producere på.

Der bliver rig mulighed for at smage på de mange forskellige whiskyer, og ikke mindst opleve Skotlands smukke landskab, som nydes undervejs. I Edinburgh er der god mulighed for shopping, sightseeing eller at besøge en ægte skotsk pub – ja, måske mere end én. Det er også her vi besøger det berømte ”Scotch Whisky Experience”, som er verdens største samling af skotsk whisky.

VI BESØGER
Scotch Whisky Experience
• Blair Athol Distillery
• Edradour Distillery
• Ben Nevis Distillery
• Dalwhinnie Distillery
• Oban Distillery
• Tobermory Distillery
• Ardnamurchan Distillery

 

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud på
tlf. 7585 7333 eller panter@panterrejser.dk
Se 
Rejsekalender HER for ledige pladser til individuelt rejsende.

Hurtigsøgning

Dagsprogram

1. dag: Afrejse
Afrejse fra enten Billund eller København. Vi flyver via Amsterdam til Edinburgh, hvor vi alle mødes i lufthavnen. Vi ankommer til hotellet i Edinburgh sidst på eftermiddagen. Der er middag på hotellet, og aftenen byder måske på en tur, på en af Edinburghs hyggelige pubber.

2. dag: Scotch Whisky Experience – Guldtur og Edinburgh
Efter morgenbuffeten besøger vi det berømte Whisky Experience i Edinburgh. Her får vi den helt store rundvisning og fortælling, hvor vi vil høre om whiskyens produktion, og rejse i en whiskytønde. Du hører og lærer om malt, grain og blended whisky. Du bliver introduceret til de forskellige aromaer i whiskyen. Du får mulighed for at handle i shoppen, som sælger mere end 250 forskellige whiskyer. Vi slutter af med at smage på 4 forskellige single malt whiskyer i McIntyre Galleriet. Resten af dagen kan nydes i Edinburgh, måske med en gåtur på The Royal Mile eller shopping på Princess Street. Rejselederen har helt sikkert et tip eller to i ærmet til spændende besøg. Du har mulighed for at besøge Dronningens skib ”The Royal Y acht Britannia”, som ligger i Edinburgh. Skibet har været hjem for Dronningen og hendes familie i mere end 40 år på ture over hele verden. Ombord følger du i fodsporene på verdens ledere som Winston Churchill, Nelson Mandela og Gandhi på din vej rundt på skibet. Skibet er i dag en af de største attraktioner i Skotland. Du har mulighed for at se mere af byen, på egen hånd eller sammen med rejselederen. Vi mødes til middag på hotellet.

3. dag: Blair Athol og Edradour Distillery
Efter morgenmaden forlader vi Edinburgh. Undervejs kan du nyde den helt unikke og fascinerende natur, som på et øjeblik ændrer sig fra det helt flade land til højlandet, hvor store bjerge og bakker pludselig skyder op fra jorden. Gennem højlandets smukke landskab sætter vi kursen mod Pitlochry. Her besøger vi Blair Athol Distillery, som er et af de ældste destillerier, og blev bygget i 1700-tallet. Her ser vi hvordan de fremstiller deres fremragende malt whisky, og skal selvfølgelig også smage på de våde varer. Vi fortsætter videre til Edradour, som er Skotlands mindste destilleri. Edradour er verdensberømt for at være det mindste traditionelle destilleri i Skotland, og uden tvivl det mest unikke. Det er grundlagt i 1825, og står alene tilbage som den sidste højborg som producerer håndlavet single malt whisky, og med en usammenlignelig forpligtelse til at bevare den autentiske småskala produktion, kan Edradour prale med mere end 25 karakteristiske udtryk af highland single malt whisky, med hver deres fantastiske karakterer og smag. Efter en rundvisning, skal vi nyde smagen af en håndlavet single malt whisky. Vi kører mod vores hotel i Perthshire, og mødes til fælles middag på hotellet om aftenen.

4. dag: Dalwhinnie og Ben Nevis Distillery
Vi forlader Perthshire, og kører mod dagens første destilleri, Dalwhinnie. Undervejs kan du nyde turen, som køres i udkanten af Cairngorms National Park. Dalwhinnie blev opført i 1897, og blev i første omgang kaldt Strathspey. Destilleriet ligger smukt mellem 2 bjergkæder, og er et af tilbageværende 18 destillerier, som stadig bruger den gamle teknologi med at nedkøle spiritusdampene. Vi får en rundvisning og fortælling om stedet, og selvfølgelig skal vi smage på de gyldne dråber, inden vi fortsætter til BenNevis. Ben Nevis Distillery er et af de ældste licens-destillerier i Skotland, og beliggende ved foden af Storbritanniens højeste bjerg, Ben Nevis. På destilleriet støder vi på den mystiske kæmpe Hektor McDram, som vi hører fortællingen om. Vi kommer også på en udvidet rundvisning, og slutter af med en prøvesmagning. Vi fortsætter til vores hotel, hvor vi spiser fælles middag.

5. dag: Oban og Oban Distillery
Vi tjekker ud fra hotellet og fortsætter til den hyggelige havneby Oban, hvor vi skal bo de næste 2 nætter. Vi besøger Oban Distillery, som er et hyggeligt lille destilleri, som ligger i hjertet af byen. Oban Single Malt er efterhånden blevet en kendt whisky, som i dag sælger mere end 1 million flasker om året. For dem som har lyst kører vi til McCaigs Tower. Her kan du se det fascinerende bygningsværk, høre historien, og nyde den fantastiske udsigt. Om eftermiddagen er der tid til afslapning på hotellet, eller en tur på den lokale pub. Til aften er der middag på hotellet.

6. dag: Isle of Mull, Tobermory Distillery og Ardnamurchan Distillery
Fra Oban sejler vi til øen Mull, der lokker med dens kridhvide sandstrande og dramatiske bjerge. Øens største by er Tobermory, hvor 800 af øens i alt 2700 øboere bor. Tobermory var oprindelig en fiskerby, men er i dag et yndet turiststed med en usædvanlig smuk havnefront, hvor bygninger i alverdens farver charmerer. Vi besøger Tobermory Destillery, som er det eneste destilleri på Mull. Tobermory er meget mere end et destilleri. Det siges, at her fanger man ånden af den smukke ø. Et unikt destilleri, ikke bare på grund af sin idylliske beliggenhed, men også fordi at man producerer to forskellige, men lige fantastiske enkeltmalte – den frugtagtig, uberørte Tobermory, og den mere robuste og røgede Ledaig. Selvom der er gået århundreder siden starten, fastholder man den kompromisløse tradition, dedikation og hengivenhed. Fra Tobermory sejler vi til Kilchoan, og herefter besøger vi Ardnamurchan Distillery, som er et forholdsvis nyt destilleri. Det åbnede i 2014, for at starte processen med at producere, hvad der på sigt vil blive til verdensklasse single malt. Destilleriet er placeret på bredden af Loch Sunart, hvilket er et af de mest spektakulære placeringer, af noget destilleri i Skotland. Vi kører turen tilbage til hotellet i Oban, hvor vi spiser middag og nyder den sidste aften.

7. dag: Hjemrejse
Vi kører mod Edinburgh og lufthavnen, og flyver hjem til Danmark.

DIVERSE
I Skotland benyttes britiske pund

Evt. tillæg
Enkeltværelsestillæg på kr. 1.600,-
Fly København kr. 400,-

Flytider

Afrejse Billund kl. 10.40
Ankomst Edinburgh kl. 12.40

Afrejse Edinburgh kl. 09.10
Ankomst Billund kl. 14.00

Afrejse Købehavn kl. 09.30
Ankomst Edinburgh kl. 12.40

Afrejse Edinburgh kl. 09.10
Ankomst København kl. 13.55

(Nøjagtige tider oplyses 10 dage før afrejse)

Kort

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.