Skip to main content

Roskilde Domkirke og Sporvejsmuseet

Tag med på en kongelig tidsrejse til Roskilde Domkirke og besøg Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm - 1-dagsudflugt

Nu kan I glæde jer til denne enestående dag, der kombinerer fascinerende dansk historie med unik kulturarv. Vi skal på en ganske særlig tur, hvor vi skal opleve to af Danmarks mest ikoniske destinationer - Roskilde Domkirke og Sporvejsmuseet. Undervejs får I mulighed for at udforske nogle af landets mest bemærkelsesværdige og historiske steder. 

Efter opsamling kører vi til Roskilde og får en unik og guidet rundvisning i Roskilde Domkirke, som er en del af UNESCO Verdensarv.  
 
1000 ÅRS HISTORIE og en kongelig tidsrejse. Roskilde Domkirke var og er stadig en af de vigtigste monumenter i Danmark - og det med god grund! Domkirken er udpeget som UNESCO verdensarv på grund af sin enestående arkitektur. Domkirken er den første gotiske domkirke i Skandinavien i teglsten, og du kan opleve den europæiske arkitekturs udvikling gennem 800 år - på et sted! Oven i det har den 1000 års historie på bagen, og 40 danske konger og dronninger er begravet i kirkens kapeller og krypter. Monarkiets historie er en guldgrube af dramatisk danmarkshistorie, af blodige slag, epidemier, højforræderi, jalousidrama og sammensværgelser, men også kærlighed. Kalkmalerier, kongegrave, kunst og arkitektur fortæller kongernes, kirkens og Danmarks historie. Det er også i Roskilde Domkirke, at Helhesten spøger, den grønne drage udbryder sit dødsbrøl, og hvor djævlen Tutivillus, holder øje med, om du kommer for sent. 
 
Efter en spændende rundvisning, går vi tilbage imod bussen hvor vi får udleveret en lækker sandwich og en flaske vand og kører imod vores næste stop: Sporvejsmuseet, hvor vi og skal have en spændende guidet rundvisning.  
 
Sporvejsmuset Skjoldenæsholm er et levende museum og et kørende museum. Du oplever kollektiv transport som den tog sig ud i slutningen af 1800- og i 1900-tallet. Der er kørende sporvogne fra de 3 danske sporvognsbyer København, Odense og Aarhus og fra en lang række byer i Europa. Sågar en sporvogn fra Melbourne i Australien kan opleves. I remiserne er der plancher og udstillinger om sporvejsdriften. Vi udstiller også en mock-up af en letbanevogn fra den kommende letbane langs Ring 3 fra Lundtofte til Ishøj. I tilslutning til mock-up'en er der en udstilling om letbaner. I busudstillingshallen udstilles ca. 30 busser som illustrerer udviklingen i busdrift over de seneste ca. 140 år.  
 
Her slutter dagen i fortidens sporvogne og bringer jer tilbage til nutiden med masser af ny viden og inspirerende indtryk. Vi siger tak for i dag og sætter kursen imod vores hjembyer.

 

Højdepunkter:
✓ Et unikt indblik i Roskilde Domkirkes historie
✓ Besøg Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
✓ Med spændende rundvisninger

 

Program:
Kl. 10.45 Ankomst til Roskilde Domkirke
Kl. 11.00 Guidet rundvisning
Kl. 12.15 Udlevering af sandwich og 1 flaske vand, og afgang imod Sporvejsmuseet
Kl. 13.00 Ankomst til Sporvejsmuseet
Kl. 13.15 Guidet rundvisning
Kl. 14.30 Vi siger tak for en dejlig dag, og kører retur imod vores hjembyer

 

Er arrangeret som læserrejse og kan med abonnement på minimum 1 måned med fordel bestilles på www.avisfordele.dk

 

Hurtigsøgning

Opsamling

Afgang:

Kl. 07.00 - Vejle, Solkilde Allé 13 (Bilka) ved afkørsel 60 - Forventet hjemkomst ca. kl. 18:00
Kl. 07.30 - Fredericia, banegården på Jernbanegade - Forventet hjemkomst ca. kl. 17:30
Kl. 07.50 - Ejby, pendlerplads ved afkørsel 56 - Forventet hjemkomst ca. kl. 17:10
Kl. 08.30 - Odense, Parkering Syd ved letbanestation på Søndre Hospitalsvej 25 - Forventet hjemkomst ca. kl. 16:30
Kl. 09.00 - Nyborg, Knudshoved ved Monarch - Forventet hjemkomst ca. kl. 16:00
 

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejsemålLedige pladserFra pris
11/10BusRoskilde Domkirke og SporvejsmuseetMere end 81.095,-Bestil
Rejsekalender
4/6Andalusien - Den vidunderlige spanske sydkystFra 11.995,-
Kontakt os
Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.