Harzen - Goslar jul

- skøn natur med masser af historie

Adventsrejse til Goslar, bedre julestemning end i den charmerende gamle kejserby findes ikke mange steder. Alt ånder af jul i de smukkeste omgivelser. Vi oplever flotte julemarkeder der oser af stemning og julehygge i både Goslar og Wernigerode.
At stå på Rådhuspladsen i Goslar omgivet af middelalderlige bindingsværkshuse og lytte til det berømte klokkespil er indbegrebet af stemning og charme. Læg dertil et landskab, der hæver sig over de omliggende regioner og byder på skovklædte bjerge, romantiske dale, bugtede floder og rislende vandfald – og billedet af Harzen er fuldt udfoldet som et af Tysklands mest populære turistmål.

• Vi bor i Goslar - Harzens største og en charmerende by
• Spændende udflugter i den flotte natur

Busrejse - 4 dage

PanterGruppepris inkluderer
✓ Ophold i dobbeltværelse med bad og toilet
✓ Kørsel i moderne 4-stjernet turistbus
✓ Dygtig og rutineret chauffør
✓ Dansk rejseleder
✓ 3 overnatninger med morgenmad
✓ 3 x middag
✓ Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
✓ Skat, moms og bidrag til Rejsegarantifonden

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud.

Dagsprogram

1. dag: Via Lüneburg til Harzen
Efter opsamling fortsætter vi gennem det frodige Schleswig-Holstein mod Hamborg. Middagspause i Lüneburg, saltbyen på heden. Det ”hvide guld” gjorde i middelalderen Lüneburg til en vigtig by. Den dag i dag vidner byens mange flotte bygninger om fordums rigdom. Fra Lüneburg kører vi forbi Hannover til Goslar, hvortil vi kommer sidst på eftermiddagen.

2. dag: Goslar og sølvminen Rammelsberg
Om formiddagen skal vi på en kort byvandring. Her ser vi nærmere på den gamle ”Altstadt” med ca. 1.000 bindingsværkshuse, og de mange smukke seværdigheder, som Kaiserpfalz, Rådhuset og det berømte klokkespil. Herefter tid på egen hånd, tag evt. en tur med byens Bimmelbahn, et lille bytog samt se det gamle hospital. Først på eftermiddagen kører vi til det historiske bjergværk, sølvminen ”Rammelsberg”, der af UNESCO er udnævnt til verdens kulturarv. Der er mulighed for at komme ned i minen og her få en spændende underjordisk oplevelse. For dem, der ikke har lyst til det, anbefales besøg i stedets interessante museumshuse. Vi bliver modtaget med hilsenen ”Glückauf”. Hvad der menes med det, hører vi om på turen.

3. dag: Wernigerode og Bloksbjerg
Vi besøger i det tidligere Østharzen den smukke gamle by, Wernigerode, med dens flotte bindingsværkshuse og smukke rådhus. Vi kører ad skønne bjergveje til heksenes danseplads, hvor der vil være tid til at nyde den skønne udsigt eller måske aflægge besøg i Walpurgishalle, hvor heksenes historie bliver fortalt. Videre gennem den smukke natur til hotellet. Undervejs bliver der tid til eftermiddagskaffe med Windbeutel, områdets kulinariske kagespecialitet, nemlig delikate vandbakkelser med flødeskum og forskelligt fyld.

4. dag: Celle og hjemrejse
Efter morgenmad tager vi afsked med Harzen for denne gang - forhåbentligt med gode minder om en fantastisk tur. Vi holder frokostpause i Celle. Det var hertil, den danske Dronning Caroline Mathilde blev forvist i 1772, på grund af sit kærlighedsforhold til Struense og derfor måtte undvære sine 2 børn indtil sin død tre år senere.

EmediateAd