Skip to main content

Rundrejse i Indien

Oplev alt fra stormogulernes pragt til Ganges' hellige ritualer på 14 dage med rejseleder, udflugter, måltider m.m.

Forestil dig at stå midt i det tidlige morgensollys, hvor tågen let løfter sig over Gangesflodens blanke overflade. Du hører messen fra tempelghats i Varanasi, dufter krydderierne i Delhis labyrintiske basarer og mærker den tørre varme fra Rajasthans ørkensand under fødderne. Dette er ikke blot en ferie – det er en rejse gennem tusindårige kulturer, gennem drøm og virkelighed, gennem liv og død. 

På denne uforglemmelige rundrejse gennem Nordindien åbner vi dørene til et af verdens mest farverige og spirituelle lande. Vi bevæger os fra Delhi – hvor nyt og gammelt lever side om side – gennem Rajasthans lyserøde byer til stormogulernes imponerende paladser, de sanselige templer i Khajuraho og de hellige ritualer ved Ganges’ bred. Vi oplever Indien med åbne sanser, hvor hver dag bringer nye møder, smage, dufte, lyde – og ikke mindst, nye forståelser af verden og os selv. 

Velkommen til et land, der ikke bare skal ses – det skal mærkes, føles og leves.

Højdepunkter:

✓ Indien vækker sanserne som intet andet sted, og du oplever en hel verden i ét land
✓ Oplev de største højdepunkter med et væld af udflugter inkluderet
✓ Dansk rejseleder
 
Denne afgang er arrangeret som læserrejse og kan med abonnement på minimum 1 måned med fordel bestilles på www.avisfordele.dk
Hurtigsøgning

Flytider

Flyinformation:

Udrejse den 1. februar 2026:
Kl. 10.25 Afgang Billund 
Kl. 11.50 Ankomst Frankfurt 
Kl. 13.20 Afgang Frankfurt 
Kl. 01.30 (+1) Ankomst Delhi

Hjemrejse den 14. februar 2026:
Kl. 03.35 Afgang Delhi 
Kl. 08.05 Ankomst Frankfurt 
Kl. 12.00 Afgang Frankfurt 
Kl. 13.20 Ankomst Billund 

Flyselskab: Lufthansa

Alle de angivne tider er lokale tider. Flytider er vejledende, og der tages forbehold for ændringer.

Dagsprogram

  • 1. dag: Afrejse fra Danmark

    I dag flyver vi til Indien, og eventyret begynder!

  • 2. dag: Indiens pulserende hovedstad – Old Delhi og New Delhi

    Velkommen til Delhi.

    Ved ankomst til hotellet er værelserne klar, og efter en sen morgenmad tager vi på byrundtur i Indiens pulserende hovedstad. Vi besøger mange af de vigtigste monumenter, der alle vidner om Delhis rolle som magtcentrum igennem flere tusinde år. På kort afstand bevæger man sig igennem alle lag af historien og kan tydeligt se de forskellige dynastiers indflydelse på byen. Fra Old Delhi, der var stormogulernes hovedstad i 1600-tallet, op til New Delhi, som blev bygget af briterne i 1911. Vi starter i Old Delhi, hvor vi besøger Chandni Chowk og Jama Masjid, den største moské i Indien, som blev bygget af Stormogulen Shah Jahan i 1656. Derefter besøger vi Raj Ghat, stedet hvor Mahatma Gandhi blev kremeret, og som i dag er en dejlig grøn mindelund. Om eftermiddagen koncentrerer vi os om New Delhi, hvor vi ser India Gate, Præsidentens Palads, Connaught Place og meget mere, som vi passerer undervejs. Vi besøger også UNESCO-seværdigheden Qutub Minar, minareten som er et arkitektonisk pragteksemplar på Delhi-sultanatets grundlæggelse tilbage i 1000-tallet.

    Middag på hotellet.

  • 3. dag: Fra Delhi til Ørkenstaten Rajasthan og Landsbyen Mandawa

    I dag er køreturen i sig selv en oplevelse, og vi kommer til at opleve kontrasternes Indien.

    Delhi har 25 millioner indbyggere, og Mandawa ca. 25.000. Vi forlader storbyen Delhi og ankommer til den hyggelige by Mandawa, som ligger smukt i regionen Shekawati og ørkenstaten Rajasthan. Shekawatiregionen blev fremtrædende i det 14. århundrede, da en række muslimske klaner flyttede til området, og byerne i denne region udviklede sig til vigtige handelsposter på karavaneruterne, der udgik fra havnene i Gujarat. Regionen er også berømt for de farverige havelier, hvoraf de fleste stammer fra det 18. århundrede. Eftermiddagsudflugt i Mandawa, hvor vi fokuserer på byens imponerende fort, de mange havelier og den karakteristiske freskokunst kaldet "open-air kunstgallerier".

    Indkvartering og middag på hotellet i Mandawa.

  • 4. dag: På vej til Rajasthans hovedstad Jaipur – Den lyserøde by

    Vi kører gennem ørkenlandskabet, Kiplings eget Indien, som han så det, og hvor han lod sig inspirere til at skrive klassikeren ”Junglebogen”.

    Det er igennem landsbyer med lerklinede huse, vandhuller og vandbøfler, snabelsko, mænd med turban og kvinder i deres farverige sarier. Vi ankommer til Jaipur, som er hovedstaden i Indiens delstat Rajasthan. Tilnavnet "den lyserøde by" kommer sig af, at den blev malet i gæstfrihedens farve, da Maharajaen fik royalt besøg fra England. Centrum af Jaipur er The City Palace-komplekset, hvor den nulevende Maharaja bor med sin familie. Aftentur til Galtaji-templet, der ligger i udkanten af byen, og som er et af de vigtigste hinduistiske pilgrimssteder. Det majestætiske tempel ligger i hjertet af Aravelli-bjergene, der omkranser og beskytter Jaipur, og templet er udsmykket med de fineste udskæringer og miniaturemalerier, der gør stedet værd at besøge.

    Indkvartering og middag på hotellet i Jaipur.

  • 5. dag: Den gamle og nye hovedstad, Amber Palace og Jaipur

    Vi tilbringer hele dagen i Jaipur.

    Dog starter vi med at køre 10 kilometer uden for den nuværende hovedstad til Amber Fort. Det var ikke kun et fæstningsanlæg, men det var her, at hele den gamle hovedstad lå i næsten 1000 år, indtil den blev flyttet af Maharajaen Jai Singh. Her er der rundvisning på paladset, og vi ser de overdådige sale og gårde, bl.a. spejlsalen Sheesh Mahal. Maharajaen red på elefant, når han skulle rundt i riget, men vi bliver bragt til det højtliggende fort med jeeps. Efter besøget kører vi tilbage til centrum af den nye by. Eftermiddagen byder på mere sightseeing, og besøg i Det Astronomiske Observatorie, City Paladset med tilhørende tekstil og våbenmuseum. Desuden vil vi stifte bekendtskab med den lokale miniaturemalerkunst og tæppevævning. Vi kører forbi Hawa Mahal, vindenes palads, som er blevet Jaipurs vartegn.

    Middag inkluderet.

  • 6. dag: Abhaneri, et arkitektonisk mysterium og den forladte by, Fatepur Sikri

    Vi kører fra Jaipur til Agra.

    Endnu en flot dag igennem det indiske landskab, igennem de mange byer, hvor man kan se det lokale liv udspille sig. Undervejs besøger vi Abhaneri for at opleve den fascinerende Chand Baori, en helt unik trappebrønd fra 900-tallet. Det er en den dybeste, største og en af de ældste i Rajasthan, kendt for sin indviklede arkitektur og historie. I nærheden ligger templet Harshat Matha, der er dedikeret til guden for lykke og glæde. Eftermiddagen byder på et besøg på endnu en UNESCO verdensarv, Fatehpur Sikri, den forladte by, som blev bygget i 1569 af Akbar den Store som hovedstad i hans Stormogulrige. Med arkitektoniske perler som moskéen Jama Mashid med verdens højeste indgangsparti vidner stedet den dag i dag stadigvæk om storhedstiden.

    Derfra kører vi de sidste 45 kilometer til Agra, hvor vi tjekker ind, spiser middag og kan glæde os til morgendagen.

  • 7. dag: Agra Fort og verdens Vidunder, Taj Mahal

    Dagen står i stormogulernes tegn, og vi tilbringer hele dagen i Agra.

    Dagen er kommet til et af rundrejsens helt store højdepunkter og et af verdens vidundere - Taj Mahal. Det arkitektoniske mesterværk, blev bygget som gravmausoleum af den sørgende Stormogul Shah Jahan i år 1632 til ære for hans afdøde hustru. Det tog i alt 22 år og skulle være et evigt vidne om den uendelige kærlighed. de følte for hinanden. Dagen igennem ændrer det kridhvide marmor farve alt efter solens vinkel. Nogle siger, at bygningen samtidig skulle repræsentere stormogulernes pragt. Uanset, er det en smuk og ubeskrivelig oplevelse at opleve monumentet, som har været på UNESCO’s verdensarvsliste siden 1983. Lidt længere nede af Yamuna-floden ligger endnu en UNESCO verdensarv, Agra Fort. Det prægtige fort fra det 16. århundrede er bygget i rød sandsten. Det enorme fæstningsværk blev bygget af Stormogulen Akbar, da Agra blev hovedstad, og består af en overflod af private paladser, sale, bade, udsmykning, balkoner og flere moskéer. Alt sammen er beskyttet bag den 2,5 kilometer lange fæstningsmur.

    Middag på hotellet.

  • 8. dag: Indian Railways, Videre med tog til Kjajuraho Via Orcha

    I dag begiver vi os videre med indernes eget favorit transportmiddel, toget.

    Vi kører fra Agra til den forholdsvis lille stationsby Jhansi, som ligger praktisk på vores rute. Her står vi af og besøger det majestætiske Orcha Fort, der er bygget af Bundela-dynastiet, en række rajput hindukonger, der havde magten i området omkring 1000-tallet. Efter en frokostpause tilbagelægger vi resten af strækningen med bus til Khajuraho, som betyder ”Det glemte sted”. I sin storhedstid i 1100-tallet bestod Khajuraho-tempelområdet af ca. 85 templer, fordelt på 20 kvadratkilometer. I mange år stod stedet hen i glemsel, hvilket nok er grunden til, at så mange templer står intakte i dag som et meget nøjagtigt levn fra fortiden.

    Vi har god tid og 2 overnatninger i Khajuraho. Middag inkluderet.

  • 9. dag: De gemte og glemte erotiske templer

    Hel dag i Khajuraho.

    Formiddagen tilbringer vi med at opleve det, som Khajuraho i dag er verdensberømt for. Vi besøger både de vestlige og østlige templer samt de 25 templer, som har stået i næsten 1000 år, og som den dag i dag står nærmest intakt. Det er et under i sig selv! Og de historier og legender, der er knyttet til stedet, er nærmest fortryllende. Vi besøger tempelområderne med de storslåede hinduer og jain-templer, som alle er omhyggeligt dekoreret med detaljerede figurer af mennesker, dyr, guder og halvguder, udhugget i den lokale sandsten. Udover templerne, som har været på UNESCO’s verdensarvliste siden 1986, så kan det mærkes, at Khajuraho ligger lidt afsides. Byen byder på en lidt anderledes lokal landsbystemning. Her er bl.a. lokale markeder, små restauranter, et vandfald og ikke mindst en naturpark. Eftermiddagen er på egen hånd, og det er oplagt f.eks. at give sig god tid til en lokal frokost, tage med på en safari til den nærtliggende naturpark, at overvære et puja-hindu aftenritual, lade op og lade sig forkæle i et af de Auyurvediske Massagecentre med beroligende og healende behandlinger med lækre æteriske olier eller bare at nyde omgivelserne. Mulighederne er mange.

    Middag inkluderet.

  • 10. dag: Gudernes Bolig og Pilgrimsstedet Chitrakoot

    I dag er målet den spændende pilgrimsby Chitrakoot, som ligger meget interessant ved Mandakini-floden, en biflod til Ganges og dermed også hellig.

    Chitrakoot ligger i Nagar Panchayat i Satna-distriktet, og her er man overalt forbundet med det indiske epos Ramayana, som er en af de vigtigste fortællinger inden for hinduismen. Den handler om guden Rama og hans kone Sita, og den handler om kampen, hvor det gode vinder over det onde. Stedet har en meget stor religiøs, kulturel, historisk og arkæologisk betydning. Eftermiddagsbesøget i Chitrakoot byder på en blanding af spirituelle og naturskønne oplevelser. Mandakini-floden, hvor Lord Rama og Sita menes at have tilbragt tid i eksil, giver en unik mulighed for en fredelig og mindeværdig bådtur. Det kan kombineres med en aftenens aarti-ceremoni ved Ram Ghat og måske et lasershow på floden. Eller for dem, der hellere vil stifte nærmere bekendtskab med meditation og yoga, kan det eventuelt arrangeres.

    Overnatning og middag på hotel ved Chitrakoot.

  • 11. dag: Fra det ene pilgrinssted til det andet, Indiens ultimative Varanasi

    I dag bevæger vi os i retning af rundrejsens andet store højdepunkt, pilgrimsbyen Varanasi, der ligger ejendommeligt ved den hellige Gangesflod, i den nordlige indiske delstat Uttar Pradesh.

    Varanasi bliver betragtet som en af de ældste byer i Indien og har altid været Indiens åndelige hovedstad. Stedet tiltrækker hvert år millionvis af hindu-pilgrimme, der bader i Ganges-flodens hellige vand. Det ultimative en hindu kan opnå er at få brændt sit lig og sat sin sjæl fri ved Ganges, og der foretages ligbrændinger langs flodens bred hver dag året rundt. Alle religioner er repræsenteret i Varanasi, og her findes ligeledes kristne kirker, buddhistiske stupaer, moskéer, sikhtempler osv. I Varanasi’s gamle snoede gader ligger der omkring 2.000 små og store templer, lige så mange små butikker, og man vænner sig til at vige pladsen for de hellige køer i de smalle gader. Om aftenen skal vi opleve den største og berømte Ganges Aarti-ceremoni ved Dashashwamedh Ghat. Aftenturen inkl. sejltur varer normalt omkring 2-3 timer og er en populær oplevelse for rejsende, midt i hjertet af Varanasi.

    Middag inkluderet på vores hotel ved Varanasi.

  • 12. dag: Morgen bad og ligbrændinger ved Gangasflodens bred

    Vi starter dagen tidligt, så vi kan gøre som de mange tusindvis af pilgrimme: det handler om at se solen stå op og nyde de første spæde solstråler.

    Det er det optimale spirituelle tidspunkt på dagen, og det er her, man skal tage det hellige bad i floden, der vasker alle ens synder væk. En morgenbådstur i Varanasi, især ved solopgang, er en populær måde at opleve byens pulserende kultur og spirituelle atmosfære. Efter solopgangsbådturen tager vi tilbage til hotellet for at spise morgenmad, inden vi sætter ud på flere eventyr i byen. Her går vi bl.a. en tur i de gamle basarer, kører igennem hindu-universitetets park, hvor vi kommer tæt på det gyldne tempel Vishwanath, der blev opført i 1776. Du kan også glæde dig til Bharat Mata, indviet af Mahatma Gandhi, som er en hyldest til Mother India. Varanasi er desuden kendt for sine mange silkevæverier. Vi besøger en af disse fabrikker, der har hundredevis af års erfaring med denne kunstart.

  • 13. dag: Fra Varanasi til Delhi

    På denne spændende rundrejse er vi kørt tværs hen over den nordlige del af Indien og kommet ret langt hjemmefra, mens vi har set umanerligt mange ting undervejs.

    I dag begynder hjemrejsen så småt – men inden vi forlader Indien, skal vi lige nå et sidste eventyr i Buddhas fodspor. Vi besøger Sarnath ca. 10 kilometer nordøst for Varanasi tæt ved sammenløbet af Ganges- og Varunafloden. Hjorteparken i Sarnath er stedet, hvor Siddharta Gautama holdt sin første tale. Efter at have siddet i meditation i 42 dage for at finde svaret på, hvad meningen er med livet, fandt han svaret og begyndte at undervise i Dharma. Herefter blev han kaldt Buddha, hvilket betyder den oplyste. Sarnath er præget af flere klostre og stupaer og har et interessant arkæologisk museum, hvor alt er relateret til Buddha og buddhismen. Efter besøget i Sarnath vælger vi den nemme løsning og sætter kurs mod lufthavnen og flyver tilbage til Delhi.

    I Delhi er der transport til den internationale terminal, hvor vi skal tjekke ind 3 timer før afgang.

  • 14. dag: Ankomst til Danmark

    Hjemrejse fra Delhi til Danmark via Frankfurt.

AfrejseAfrejsestedRejsemålLedige pladserFra pris
1/2Fly/BusRundrejse i IndienMere end 823.995,-Bestil

Hotel

Destinationshotel

Hotelliste Indien
På rundrejsen bor vi på forskellinge gode 3*++ og/eller 4* hoteller.
Rejsekalender
Kontakt os
Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.